TV er dødt. Længe leve nettet

Det Økonomiske Råd forudser, at konjunkturerne vil vende, hvilket betyder nedsat vækst. Det kommer til at gøre ondt, bl.a. hos TV 2, der for første gang i mange år, indstiller sig på dårligere tider:

Vi reber sejlene i bekymring for, at der kommer en lavkonjunktur
[Anders Kronborg, Økonomidirektør på TV 2, fra business.dk]

Hvis man krydrer med de seneste tal fra mediebureauet, PHD, har tv en slem tid foran sig: De sidste 7 år er de unges (12-20 år) tv-forbrug faldet med 20%. Samtidig er deres internetforbrug steget, så det nu er større end tv.

I USA er situationen lige så slem for de gamle medier. Ifølge Nielsen Media Research er det kun 10 percent af de 18-24 årige tv-seere, der ser aftennyhederne fra enten ABC, NBC eller CBS.

I think of watching network newscasts as something my parents do [...] I can’t imagine my friends sitting down to watch an actual network newscast at 6:30 because we’re doing other things at that time. It’s a lot quicker to go online. I customize my news [22-årige antropologistuderende Jen Jablow, fra The Philadelphia Inquirer]

Informationsstrømmen bliver større og tilgangen lettere. Vi er alle vores egne nyhedsredaktører på nettet og pludselig virker de gamle medier gammeldags og tunge:

Jeg så lige TV-Avisen forleden, for første gang i 3 måneder, og blev frygteligt irriteret over det lave tempo og den mærkelige fortælleteknik. Og det er alligevel overraskende, for det er ikke mere end 3 år siden, at jeg så TV-Avisen dagligt [Katrine Emme Thielke, fra KommunikationsCast # 12]

Derfor ser vi i disse år tv-stationerne gøre ting, de aldrig har gjort før. De nærmest snubler over deres egne ben, for at komme ind på nye markeder. F.eks. vil de næsten allesammen gerne levere platformen til brugergenereret indhold på nettet og er ivrige efter at få en dialog med seerne. Fordi, som videnschefen hos Innovation Lab siger:

Internettet forbinder mennesker, mens tv’et er envejskommunikation. Det er for mig den banale forklaring på udviklingen [Christian Schwarz Lausten, videnschef i Innovation Lab, fra politiken]

DR lader deres studieværter blogge og seerne kan komme i dialog med dem. Nyeste nettiltag i DR-Byen er DR Update, der er tv-nyheder på nettet.

På internettet har brugerne mulighed for selv at klikke sig rundt mellem indslagene, vurdere historierne, videresende gode indslag og læse eller se mere om emnet på dr.dk [fra dr.dk]

TV 2 er også i fuld gang med at udvikle deres blogunivers; faktisk har næsten alle de etablerede medier taget blogs til sig. Måske fordi det er det mest hypede, måske fordi det er det nemmeste at komme hurtigt i gang med:

Det er dine private tanker om verden – og der er ingen andre end dig, der bestemmer, hvad du kan skrive om. Du bestemmer også selv, om din TV 2 Blog skal være offentlig eller privat [fra blog.tv2.dk]

Det kan dog være lidt svært at se, hvorfor jeg skal vælge at lade TV 2 hoste min blog, fremfor f.eks. Blogger.com, Smartlog.dk eller Urbanblog? Den svenske avis Metro har stillet sig selv det samme spørgsmål og har nu fundet svaret. De betaler dig, hvis du blogger hos dem og vel at mærke kan tiltrække læsere:

Det här är ett av flera projekt som vi sjösätter för att stärka vår position på nätet. Det som gör projektet unikt är att vi betalar de som skapar trafiken [fra metro.se via Mediehack]

Og hvorfor skal jeg levere gratis indhold uden at få noget igen? Gratis hosting af blogs kan jeg få alle vegne. Så mediehusene bliver nødt til at levere noget unikt; enten en blogplatform med helt unikke features, nye sociale netværktøjer eller god, gammeldags betaling for mine ydelser. De kunne jo også udvikle tv-stationen eller avisen, der ikke blot gjorde som alle de andre, men i stedet omfavnede brugernes hungren efter dialog og tilstedeværelse. Faktisk var Jørn Hjorting ren 2.0, da han i 1968 opfandt De ringer, vi spiller. Og måske har verden slet ikke ændret sig så meget siden da.

Ingen relaterede indlæg.



Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Kommentarer


TV er dødt. Længe leve nettet @ mashup » jeppe kabell | 25.06.2007

[...] TV er dødt. Længe leve nettet @ mashup [...]

blog.ljd.dk » Ingen nyhed: TV er dødt. | 25.06.2007

[...] mrkab.com aka. Jeppe Kabell henviser til at mashup.dk har en artikel “TV er dødt. Længe leve nettet“. Det kan de vel have meget ret i, men jeg tror ikke at, det kommer til at gøre så ondt på branchen, som artiklen truer med. I hvert fald ikke hvis virksomhederne er forberedt, hvilket flere af dem er. TV2’s direktør sgade faktisk netop det, til en forelæsning på DJH. I artiklen på DJHs website står der desuden: Per Mikael Jensen kunne også fortælle, at han har været hardcore avislæser, siden han var 13 år, men ikke har tegnet abonnement på en dansk avis, siden han flyttede tilbage til Danmark for et års tid siden. Med den tilståelse ville TV2-chefen understrege, at med kun ét medie er det umuligt at nå ud til alle medieforbrugerne [...]

TV er dødt. Længe leve nettet : jeppe kabell | 28.06.2007

[...] Titlen på enpost ovre hos Westerkam. [...]

TV er dødt. Længe leve nettet : jeppe kabell | 28.06.2007

[...] Titlen på en post ovre hos Westerkam. [...]

TV er dødt. Længe leve nettet : jeppe kabell | 28.06.2007

[...] Titlen på en interessant post ovre hos Westerkam. [...]

granns.net » Blog Archive » Følelsesporno og flowmedier | 28.06.2007

[...] Jeg faldt i dag mens jeg så lidt fjernsyn over et program, hvor to hold af meget overvægtige mennesker kæmpede mod hinanden om at opnå det største samlede procentuelle ugentlige vægttab. Ja, konceptet vidner bestemt også om, at TV-branchen har været nødt til at sætte fantasien på arbejde for at finde på nye måder, folk kan krænge deres sjæl ud på skærmen på. Det er lang tid siden, man bare kunne spærre 10 mennesker inde i et hus og se hvad der skete. Det er svært at vurdere, om reality-tv som sådan er et fænomen, der er på vej nedad. At dømme ud fra de programzapninger, jeg jævnligt foretager når der er reklamepauser eller bare ikke er noget overhovedet i TV, er der i hvert fald kommet flere forskellige reality-programmer.  Folk får ordnet have, bliver gift, køber og sælger huse, får fedtsugninger, børn og nye møbler, spærres inde og ude, og indgår i alle mulige forskellige slags spilkoncepter. Der er bestemt noge for enhver smag. Men måske er er det et tegn på, at reality-genren bare er ved at blive en del af alle de tv-koncepter, vi kendte i forvejen. For der er vist ingen tvivl om, at TV generelt har oplevet sin storhedstid. Vi er på vej væk fra flowmedier (”lad os se hvad der kommer nu”), for i stedet at kaste os over on demand-medier (”duer ikke, næste”). Og nå ja, så er vi jo også i højere og højere grad på vej mod deltagelse frem for passiv konsumption. Det er vist old news efterhånden. Hvor passer reality-begrebet ind i det nye mediebillede? Og det er her, jeg undrer mig over reality-tv. For jo, godt nok er der nogen, der deltager, men det er stadig TV, der i ekstrem grad er designet til tilskueren, som regel ud fra enten “Hvad hvis det var mig?”- eller “Godt det ikke er mig!”-princippet. Det er den passive udlevelse af de følelsesregister, der udfolder sig på skærmen, der er i fokus. Betegnelsen følelsesporno er godt nok en kliche, men det er altså også en god betegnelse for genren. [...]

granns.net » Blog Archive » Følelsesporno og flowmedier | 28.06.2007

[...] Men måske er er det et tegn på, at reality-genren bare er ved at blive en del af alle de tv-koncepter, vi kendte i forvejen. For der er vist ingen tvivl om, at TV generelt har oplevet sin storhedstid. Vi er på vej væk fra flowmedier (”lad os se hvad der kommer nu”), for i stedet at kaste os over on demand-medier (”duer ikke, næste”). Og nå ja, så er vi jo også i højere og højere grad på vej mod deltagelse frem for passiv konsumption. Det er vist old news efterhånden. [...]

Mikkel Westerkam | 28.06.2007

Vi snakkede lidt videre om fremtidens tv ovre hos Laust.

TV er dødt. Længe leve nettet @ mashup : jeppe kabell | 12.07.2007

[...] TV er dødt. Længe leve nettet @ mashup [...]

jeppe kabell » TV er dødt. Længe leve nettet @ mashup | 02.08.2007

[...] TV er dødt. Længe leve nettet @ mashup [...]

jeppe kabell » Blog Archive » TV er dødt. Længe leve nettet @ mashup | 09.08.2007

[...] TV er dødt. Længe leve nettet @ mashup [...]

jeppe kabell | TV er dødt. Længe leve nettet @ mashup | 06.10.2007

[...] TV er dødt. Længe leve nettet @ mashup [...]

TV er dødt. Længe leve nettet @ mashup at jeppe kabell | 20.10.2007

[...] TV er dødt. Længe leve nettet @ mashup [...]


Skriv din kommentar


Navn:

E-mail*

Website:

Kommentar:



*Din e-mail-adresse bliver ikke vist ved kommentaren