Musikbranchen i fremgang
Salget af musik i Danmark går for første gang i mange år frem i 2006.
Kilde: IFPI Danmark. Screenshot fra Pladebranchen06 IFPI Danmark årsskrift.
Det brune del er den danske musik; den grønne repræsenterer den internationale. Samtidig afslører Pladebranchen06 IFPI Danmark årsskrift nye vinde og initiativer for at sikre branchen i de næste år. Formand Jens-Otto Paludan ridser 8 bud på en bedre fremtid op. I [] en kort forklaring af, hvad det dækker over:
- Forbrugerne skal have flere valgmuligheder. [flere valgmuligheder, når det gælder anvendelsen af musik. Forbrugerne skal kunne udnytte de muligheder, de får gennem ny teknologi]
- Interoperationalitet. [Det skal ikke være på grund af IFPI, at forbrugerne ikke får fuldt udbytte af den musik, som de erhverver lovligt. DRM og brugen af den er et vigtigt emne i den forbindelse]
- Holdningsbearbejdelse. [Danskernes syn på musikken skal ændres. En holdningsbearbejdelse er en fælles opgave for musikbranchen]
- Effektive støtteordninger. [Her ønsker IFPI flere støtteordninger, der også dækker andet end klassisk musik. F.eks. kan man kigge på filmbranchen for inspiration]
- Det skal være let at være lovlig. [Clearing af musikrettigheder skal gøres nemmere - og skal sikre at kunderne kun skal henvende sig ét sted]
- Udvikling af det digitale marked. [IFPI ønsker at være proaktive. De forventer ikke at forbrugerne skal respektere IFPI's rettigheder, hvis IFPI ikke respekterer brugernes ønsker og reagerer hurtigt på udviklingen]
- Samarbejde og dialog internt i branchen. [Alle parter i musikbranchen bliver nødt til at anskue branchen som et hele. Det gør både medierne, politikerne og deres kunder]
- Samarbejde og dialog på tværs af mediebranchen. [IFPI vil være en effektiv samarbejdspartner. Grunden er, at branchen er i hård konkurrence med andre dele af underholdningsbranchen, som IFPI dog har mange fælles interesser med]
Afgørende for vores succes bliver vores evne til at vælge dialogen. Med hinanden, med vores omgivelser og ikke mindst med vores kunder – forbrugerne, publikum. Det er i sidste ende dem, der bestemmer musikbranchens fremtid. Ikke os. [Jens-Otto Paludan, Pladebranchen06 IFPI Danmark årsskrift]
Alt i alt lyder det som om musikbranchen er ved at få øjne og ører op for, at der skal nye boller på suppen. Bedre sent end aldrig. Når det kommer til copyright på deres skriftlige materiale, well… gi’ dem 10 år til.
Ingen relaterede indlæg.
Kommentarer
Grann | 16.09.2007
Har lige siddet og læst en artikel i seneste nummer af Gaffa om, hvordan selskabernes indtjening på bands er faldende samtidig med, at bands’ne selv tjener gode penge på koncerter på grund af de stigende koncerthonorarer. Derfor overvejer pladeselskaberne meget seriøst at bevæge sig ind på booker- og managementområdet. Så meget for nummer 7, “Samarbejde og dialog internt i branchen.”.
De fine intentioner i listen herover til trods, synes jeg omvendt, at den tankegang, der stadig synes at være dominerende hos pladeselskaberne, kommer godt til udtryk i en udtalelse af selv samme hr. Paludan i Gaffa-artiklen:
“Ud fra en rimelighedsbetragtning er det kun logisk, at vi får del i de indtægter, der er forbundet vores bands’ koncerter”.
Med andre ord: “Vi var her først – derfor er det uretfærdigt, at der er andre, der tjener flere penge på det her.” Groft sagt, I know. Men det er i hvert fald nogle meget subjektive rimelighedsbegreber, de arbejder med :-)
Mikkel Westerkam | 16.09.2007
Der er også noget hønen og ægget over det hele, Grann. Ja, der er stigende koncerthonorarer. Og et stigende antal koncerter. Men mon ikke det også er en følge af svigtende pladesalg? Hvis kunstnerne vil bevare tidligere tiders indtjening, bliver de nødt til at finde en erstatning for pladesalg. Koncerter er en naturlig forlængelse. George Michael, der ikke tidligere har kunnet drives udenfor sin villa i London, er lige pludselig jævnligt i Danmark. U2, Springsteen, Justin Timberlake, Sting, Police osv. De står i kø for at spille.
At pladeselskaberne vil have en bid, kan man jo ikke fortænke dem i. Forudsat de leverer en indsats, der rimeliggør det. Man kunne jo forestille sig en splitrisk, hvor kunstnere får en større share af musiksalg end nu, mod at tage pladeselskabet med på andre aktiviteter. Ingen tvivl om, at en del kunstnere har brug for kvalificeret rådgivning. Det er vel en naturlig del at ændre retning, hvis ens oprindelige produkt en dag ikke er aktuelt mere.
En tanke: Vil det ikke give god økonomisk mening at give sin musik væk, hvis man er topnavn? Hellere fylde Parken med 2 x 45.000 mennesker til 500,- pr. næse (med stor share til kunstneren) end sælge 50.000 cd’er (hvoraf kunstneren får 5-10%).
Grann | 17.09.2007
Der er helt sikkert intet galt i, at pladeselskaberne vil have en bid af koncertkagen (og jeg synes heller ikke det er underligt, at koncertpriserne er steget). Men så er det da underligt, at de vil have mere samarbejde i branchen – altså eksempelvis med bookingbureauerne, som de jo nu vil til at konkurrere med.
Jeg synes da også, at udmeldingerne på din liste lyder fornuftige – jeg vil bare gerne se det udmøntet før jeg tror det. Jeg er ikke helt sikker på, at pladebranchen vil kunne være i stand til at omstille sig bare sådan lige. Og at fine et andet indtjeningsområde er jo ikke ligefrem en kovending rent indstillingsmæssigt. Det kan lige så godt gå den vej, at koncertaktiviteten tænkes som understøttende i forhold til musiksalget på CD og digitalt – eksempelvis som iTunes benytter det…
I forhold til tankeeksperimentet: I filmen Good Copy, Bad Copy (som vi i øvrigt diskuterer hos Joachim, og som jeg har blogget om hos Patent- og Varemærkestyrelsen) er der blandt andet en historie om undergrundmusikmiljøet i storbyen i Brasilien, hvor salg af CD’er kun lige skal dække distributionsomkostningerne (dvs. gadesælgernes andel) og så ellers fungerer som reklame for weekendens kæmpefester, som producerne så arrangerer.
Men i både den historie og i dit tankeekeksperiment er der altså heller ikke plads (dvs. mulighed for indtjening) til store pladeselskaber. Det er vel kun for bandet/producerne, det bedre kan betale sig…
Mikkel Westerkam | 18.09.2007
Det er nu i virkeligheden heller ikke for at forsvare dem specielt. Jeg tænker bare at listen er et stort skridt og at de har måttet sluge nogle kameler. Ingen tvivl om, at de burde have lyttet og lavet den liste/strategi allerede i Napster-tiden, f.eks.
Når det så er sagt, har de også generelt en utaknemmelig kommunikationsopgave. De er trods alt den store, onde halvdel af ægteskabet Business & Artist; den del som ligegyldigt hvad, altid vil få skylden. Hvis man nogensinde har prøvet at cleare et stykke musik til en reklame, sidder man tilbage med én tanke: Næste reklame jeg skal lave, bliver uden kommerciel musik. Hvis jeg vil lave en opsamlings-cd med julesange til mine kunder, bliver den først klar til julen 2011. Der er ting på listen, som kan bidrage med mange penge i musikkassen, hvis det bliver lavet lidt smooth og lækkert.
Jeg har ikke set Good Copy/Bad Copy endnu, men glæder mig til at få det gjort.
Mht. musiksalg og koncert. Ja, den kan sagtens fungere begge veje. Jeg tror bare, at vi i de sidste 5-10 år så småt har vænnet os til at ting på internettet er/bør være gratis. Derfor tror jeg at det er nemmere at give en gratis lydfil væk på nettet og opkræve penge for en koncert, hvor kunstneren står 50 meter væk på en scene. I dét scenarie ser jeg pladeselskaberne som rådgivende funktion, papirnussere og den praktiske forlængelse af den kunstneriske hånd. De hedder naturligvis ikke længere pladeselskaber.
Grann | 19.09.2007
Nope – de hedder vel A&R (hvis jeg kan min musikbranche-lingo), og er så endnu en del af branchen, som pladeselskaberne bliver nødt til at træde over tæerne for at kunne blive ved at tjene penge. Men fred være med det – de er jo også en del af “The Axis of Evil” (Pladeselskab, A&R og Bookingbureau).
God pointe i øvrigt – det gør det ikke lettere, at det i stor stil er op ad bakke rent image- og kommunikationsmæssigt. Og, indrømmet, det farver da eksempelvis mig en smule :-) i min læsning af listen. Lad os se hvad det bliver til – jeg tror din “den første er gratis”-model er en af de rigtige måder at gøre det på. Så længe pladeselskaberne så har fundet en ny gren at sidde på, inden de begynder på det…
Mikkel Westerkam | 14.10.2007
Et par links, der måske er interessante i forlængelse af denne samtale er:
Madonna dropper Warner og laver en “360 deal” med koncertarrangør, der inkluderer albums, merchandise og koncerter. På mange måder lig med en pladeselskabskontrakt, men med fokus på koncerterne (da pladesalget alligevel svigter) og en aftale der lader Madonna beholde rettighederne til sin musik, når aftalen udløber.
Radioheads nyeste album kan downloades fra deres website. Du bestemmer selv prisen, så det kan være gratis. Hvis du er en nærigpind.
Skriv din kommentar
*Din e-mail-adresse bliver ikke vist ved kommentaren