Verdens største pladesamling

Paul Mawhinney startede sin pladesamling for 60 år siden. Nu indeholder den 3 millioner plader og 300,000 cd’er med mere end 6 millioner titler.

Jeg har netop selv givet min pladesamling væk. Omend den var noget mindre, kan jeg godt relatere til Paul Mawhinney. Og det er rigtig synd, hvis hans samling bliver splittet op.

Man kan sige mange gode ting om vinyl, som Paul også gør i videoen. Jeg er ikke enig i de mere tekniske aspekter af hans historie. Jo, vinyl kan lyde godt, men gør det som regel kun på et anlæg til et fem-cifret beløb eller mere. Og jo, vinyl lyder ofte bedre end en overkomprimeret MP3-fil. Men vinyls største fordel i dag er nok, at det er hyggeligt på en stearinlys-agtig måde.

Indholdsmæssigt er jeg helt enig med ham. Selvfølgelig skal musikken bevares. Ikke mindst de 83% af hans arkiv fra årene ´48 til ´66, der ikke er tilgængeligt i digital form nogen steder.

Her er Paul Mawhinneys pladehistorie, der oser af stemning og kærlighed.

Ingen relaterede indlæg.



Tags: , , , , , , ,

Kommentarer


Michael Kjeldsen | 09.12.2008

Ud over, at der er en smule følelsesporno i retorikken i videoen, så synes jeg sgu det er synd, hvis den pladesamling ikke får lov til at overleve.
Men uanset om han får solgt den eller ej, mon så ikke der er nogle musik-museer derude, der gerne vil arve den når han dør? Bare fordi de ikke har råd til at betale $3m for den (eller $50m for den sags skyld), detyder det jo ikke, at de ikke har lyst til at bevare samlingen for eftertiden…

Mikkel Westerkam | 09.12.2008

Lidt svulstig retorik har aldrig taget livet af nogen, Michael :)

Jo, eneste problem med at komme af med den er prisen, som du siger. Og så er den jo nok mest interessant i samlet stand. Går den først i arv, smuldrer den måske hurtigt.

Mark Jensen | 10.12.2008

Bestemt en fin video, og ja – muligvis lige lovlig “svulstig i retorikken”, men det er immervæk en omgang kulturskat vi har med at gøre i den kælder.

Er det ikke her hvor DR træder ind og får uvurderlige tilføjelser til deres i forvejen prangende samling? (hvis de da kan holde vandrørene væk…). Synes ikke $3m lyder af meget for sådan en samling…

Mht. vinyl, så kan det sagtens være at øret ikke kan opfange forskellen mellem en 128 kbps MP3, en ukomprimeret lydfil og en vinyl (hvilket jeg har læst nogle musikere ikke engang kan med deres egne værker), men det er hele oplevelsen i at sætte sig godt til rette, smække benene op og virkelig nyde musikken og det store cover-format der gør vinylerne specielle. Og så er lyden altså anderledes på den fede “stearinlys-agtige” måde i al sin knitrende, analoge herlighed :)

Mark.

Ps. Mikkel, hvad er anledningen til at du ligefrem har *givet* din pladesamling væk?

Mikkel Westerkam | 10.12.2008

Helt enig i at totaloplevelsen ved vinyl ofte overgår både MP3 og cd, pga. coveret, knas, støj og feel. Det er jo en begivenhed, at sætte et album på en grammofonen.

I videoen her er der den lidt dumme generalisering om, at alt digitalt er dårligt og alt analogt er godt.

Jeg tror, at enhver med normal hørelse kan høre forskel på en 128 kbit/s MP3-fil (med wma og aac bliver det lidt sværere) og en ukomprimeret fil. Det kræver naturligvis, at man lytter på udstyr, der er i stand til at gengive forskellen. Så investeringen må nødvendigvis være større end et par hvide iPod-hovedtelefoner.

Det der er interessant, når vi taler om datamængde (lydkvalitet) er, at vi som default er gået fra 1440kbit/s (cd-kvalitet) til 128kbit/s (typisk mp3/aac/wma-kvalitet) på 10 år. En mærkelig udvikling, set fra et lydmæssigt synspunkt.

Som bonusinfo på den rent tekniske kvalitet optager Pro Tools HD i 24 bit med en samlerate op til 192 Khz – altså langt over den ukomprimerede audio cd. Så inden for pro udstyr er udviklingen heldigvis fortsat.

Men pointen er vel blot – hvis jeg har nogen – at vi har en generation unge, der har adgang til al verdens musik, men ikke ved, hvordan det kan lyde. Og så endte jeg med at lyde som en gammel, sur mand. Dog ikke så gammel, at jeg synes vinyl er fremtiden ;)

Mikkel Westerkam | 10.12.2008

PS: Pladesamlingen blev sendt på loftet for 4 år siden. Så da en ven viste interesse, fik han lov. Det er nok meget godt, at den bliver luftet.

Mark Jensen | 12.12.2008

192 Khz?! Det var alligevel en del!

Og ja, god pointe med at vi har adgang til alverdens musik, men ikke aner hvordan den egentlig skal lyde.

Den ryger i huskebogen.

Michael Kjeldsen | 03.04.2009

Folk tager så afgjort ikke skade af lidt svulstig retorik, men jeg oplever, at følelsesporno i alt for høj grad bliver benyttet i snart sagt enhver historie i medierne, med det resultat, at effekten mister sin… ja, effekt…

Tag ovenstående video, hvor emnet lige så godt kunne have været en fyr, der må sige farvel til sine hunde/katte/børn/familie – det er kun ting, og så er retorikken måske bare med til at udvande hele konceptet omkring at vække ægte følelser hos tilhørerne.

Tror jeg :-)


Skriv din kommentar


Navn:

E-mail*

Website:

Kommentar:



*Din e-mail-adresse bliver ikke vist ved kommentaren