5 hurtige: 2008-12-19

1: Morten Gade, kendt fra nettet, Bysted A/S og mitKBH, har lavet en Stein Bagger-generator. I al sin enkelhed genererer den Bagger-overskrifter, der får frokostavisernes til at blegne. Fantastisk her, hvor det hele er ved at ebbe lidt ud. Her et par eksempler:
Finn Nørbygaard forklarer bittert:
Stein Bagger set hos Asger Jensby
John Doe skrev det allerede for 3 år siden:
Stein Bagger tænker kun på Panamas præsident
Tidligere skolekammerat erindrer:
Stein Bagger leasede computere hos Bjarne Riis
2: Julen nærmer sig. Og med den også det foreløbigt sidste afsnit af stop motion julekalenderen Sweet Christmas. Katrine opfandt og filmede Mr. Nom Nom – den lille mazarinkage, der skal så grueligt meget igennem inden jul – og jeg har lagt stemme til.
Du kan stadig nå at se ham i aktion, både hos mig og i juleindpakning hos Katrine. Ingen af afsnittene varer mere end et minut, så der er ingen undskyldning.
Jeg synes det er vildt, at den har genereret så mange visninger på YouTube. Det første afsnit er set mere end 3.500 gange, mens det samlede antal visninger pt. er over 27.000. Det er vist en viral micro-succes.
3: Jeg har haft lejlighed til at kigge lidt på Spotify, der kun er tilgængelig i Sverige og England(?). Kort forklaret er det en musikafspiller til din computer, der spiller (næsten) al verdens musik, streamet fra Spotifys servere. Det imponerende ved applikationen er reaktionstiden. Der er stort set ingen forsinkelse fra man trykker play til sangen kører i fin lydkvalitet. Måske en kombination af en stor lokal buffer og begrænset belastning på deres servere i opstartsfasen. Forretningsmodellen er abonnement, alternativt en free-udgave med audio-reklamer.
På mange måder er konceptet det samme som TDC’s PLAY; altså streamet musik, der er clearet/lovligt – bare mange gange federe udført. Søg på George Michael og du har adgang til de 650 titler, der er svar på dén søgning. Dobbeltklik på sangen, lav spillelister og prøv så at komme i tanke om, hvad du vil høre efter George Michael.
Og her er problemet med at have fri adgang til alt uden filtre og redaktører. Nemlig at jeg ender med at sidde og høre top of mind ikonnavne, og nærmest stresser over, at jeg ikke kan komme i tanke om alle de fede ting, jeg gerne vil høre. Så resultatet er, at jeg ender med at bruge iTunes som reference for, hvad jeg skal høre på Spotify. Og så er vi jo lige langt.
Men Classy har lavet den fede app, der gør Spotify langt mere interessant. Nemlig Spotify DJ, der gør det muligt for mig, at dele den playliste jeg spiller netop nu. Det er pokkers tæt på at lave radio til vennerne.
4: Jeg har netop genset de 3 Lord of the Rings-film (der jo bare er én film klippet i 3 dele). Jeg synes dog stadig, at det omfattende bonusmateriale er mere interessant end selve filmene (nå ja, der er selvfølgelig lige Liv Tyler). Men få ting er bedre end at se geeks, der fyrer den af. Og i dette tilfælde med verdens største filmbudget og mystiske fagspecialer.
5: Mangler du en sidste julegave, der ikke behøver at nå frem til juleaften? Så kan du for £50 få alle 7 sæsoner af West Wing. Så har du velskrevet (de første 4 sæsoner af Aaron Sorkin) tv-drama, der varer til solen begynder at skinne igen. Hvis jeg ikke allerede havde den, ville jeg straks bestille.
Ingen relaterede indlæg.







Kommentarer
Svend :o] | 20.12.2008
Hov hov hov LOTR er meget markant bedre end esktramaterialt … du’ :o]
- & Spotify er deeeeeejligt
Glædelig Jul
Mikkel | 20.12.2008
Det er også rigtigt. Min fejl, Svend :)
Glædelig jul!
Skriv din kommentar
*Din e-mail-adresse bliver ikke vist ved kommentaren