Gordon Kennedy på Facebook

gordonkennedy

Skuespilleren Gordon Kennedy har lavet sin egen sketch-kanal på Facebook, hvor han tjekker at vennernes status-updates stemmer overens med virkeligheden.

Du kender måske Gordon Kennedy fra standup, fra DR’s Transit, fra filmen Stjerner uden hjerner (indehaver af en fin rekord) eller har set ham i en tv-serie, i et teaterstykke eller en revy.

I dag faldt jeg ved et tilfælde over hans seneste projekt. Og blev helt glad. Det er nemlig godt, originalt og modigt. Projektet er en gruppe på Facebook, der hedder FACEBOOK skechshow (slåfejl kan ikke lige rettes i gruppenavne på Facebook)Facebook Sketchshow.

Gruppen danner rammen om en række video-sketcher, der tager udgangspunkt i Gordons Facebook-venners status-updates. For hvor meget af det vi skriver på Facebook er selviscenesættelse for at pumpe vores digitale identitet op og hvor meget er sandhed? Gordon tager vennernes updates for pålydende og tager ud for at tjekke, at det rent faktisk forholder sig som de påstår.

Nogle af sketcherne fungerer selvfølgelig bedre end andre. Men sådan er det også, når man ser et comedyprogram i tv. Alt taget i betragtning er det velproduceret og underholdende.

Det originale i projektet består i, at Gordon Kennedy aktivt bruger en Facebook-gruppe til noget. Han prøver endda med brugerinddragelse:

Dette er et forsøg på at lave “tv” for hinanden, om hinanden, så har du en god idé til en kort sketch, ja så er det bare at gøre opmærksom på det her…. #

Den modige del er, at en etableret skuespiller benytter sig aktivt af nye mediers muligheder for at blive set og hørt, for at udvikle idéer og måske sig selv.

Forretningsmodellen? Det evige spørgsmål på nettet. Der er et par sponsorer, hvis navne bliver vist i starten af sketcherne. At dømme ud fra dem, har Gordon måske fået stillet en Smart Car og en HTC-mobiltelefon til rådighed. Men det er rent gætværk fra min side.

Facebook-relateret: Nadja Pass har skrevet en god artikel om Facebook Updates retorik på Kommunikationsforum.

Ingen relaterede indlæg.



Tags: , , , , , , , , , , , , , , , ,

Kommentarer


Rasmus | 28.01.2009

Stærkt gået, Gordon!

Morten Grunwald | 07.03.2009

Kære Gordon Kennedy,

findes der ikke en eller anden ‘smugkro’ hvor man kan se en ‘piratkopi’ af din ‘livvagtsatire’?

Både min kone (som jeg skal hilse hjerteligt fra!)
og jeg er både bedrøvede og forundrede over
at de – lidt komiske – dybt koncentrerede -
omend ikke fuldt ud anerkendte – fine chefer
på DR, har formået at stoppe din (kan vi forstå) meget morsomme parodi på Livvagterne, inden vi fik set den.

Du har en sjælden sans for ægte komik Gordon!

Den er ikke oplevet bedre siden Balling og Beckett!

Den vil vi gerne ha’ frigivet igen!

kærlig hilsen

Lily og Morten


Skriv din kommentar


Navn:

E-mail*

Website:

Kommentar:



*Din e-mail-adresse bliver ikke vist ved kommentaren