Arkiv for kategorien "meta"

Foreløbigt farvel til KommunikationsCast

Det er blevet til 169 podcasts om kommunikation. 706 kommentarer, 450 ratings, 1055 tags (okay, ikke noget at være stolt af) og et utal af interviews. Siden d. 1. april 2007 har KommunikationsCast haft gennemsnitligt 2 interviews per program og en gennemsnitlig programlængde på 45 minutter.

Det er i omegnen af 7000 minutters podcasting.

Vi har talt med kendisser og niche-celebrities, nørder og direktører, og kommunikationsfolk på alle trin af rangstigen. Vi har talt om kampagner, nye og gamle medier, om alt indhold der bare tilnærmelsesvis lugter af kommunikation – og vi har haft en stor kærlighed til det digitale og sociale.

Vi startede med 50 lyttere og slutter nu omkring de 700 per podcast.

KommunikationsCast går på orlov på ubestemt tid. Det har været det fedste con amore-projekt, den bedste personlige uddannelse i kommunikation og en fantastisk lektion i at være et nichemedie. Mange af vores lyttere har overgået al forventning med deres engagement. Bare det at vi havde lyttere vi ikke kendte personligt, overgik vores forventning.

Vi vil – hvis vi falder over noget godt – stadig publicere det på kommunikationscast.com individuelt, men det ugentlige podcast er sat på standby på ubestemt tid. Vi er ikke helt klar til at give slip på KommunikationsCast. Men vi ved på den anden side heller ikke hvad fremtiden bringer.

Mikkel er per 1. juli tiltrådt som programchef på The Voice TV og Radio, og har derfor mere end et fuldtidsjob at tage sig af. Katrine er tilbage efter barsel på Advice som senior rådgiver, og selvom man godt kan have ego-projekter ved siden af job & barn, så er tiden alligevel knap. Men det vigtigste argument er nok, at vi er ved at løbe lidt tør for emner og energi.

Vi vil gerne takke dem, der har været med de sidste 3 år og 3 måneder; vores eksperter Martin Sønderlev, Peter Andreas og Patrick Damsted, vores udsendte i NY Ida Jeng, alle de mennesker, der har brugt deres tid på at blive interviewet af os, lyttere og kommentatorer, vores illustrator Malene Hald, vores Wordpress-mand Søren Hugger Møller og alle vennerne af huset, der har hjulpet med interview-kontakter, gratis adgang til konferencer og andet godt, der gør livet værd at leve i nichemedie-land.

Tak – og forhåbentligt på genhør.

Katrine Emme Thielke og Mikkel Westerkam

Jul* i Danmark

Min gamle ven og eks-kollega, Lars Jul*, savner Østerbro efter han er flyttet til Rønde i Jylland. Derfor ringer han til tider og rekvirerer et billede fra gamle Østerbro. Forleden sendte jeg ham billedet af linie 3A i snevejr og julepynt på Ndr. Frihavnsgade.

Lars mailer så til gengæld ofte billeder fra toget, når han farer land og rige rundt. Det store hit er perroner. Her er et udvalg af de perronbilleder, jeg har modtaget fra ham.

Nyt design

MASHUP har fået nyt logo, nyt design her på sitet og nyt brevpapir. Det hele er lavet af STUPID Studio; et kreativt designbureau, der laver de fede ting.

Det er Anders Kammersgaard og Daniel Gjøde fra STUPID, der har været fantastiske til at lave oplæg og høre på mine:

Man kunne jo også…
Måske skal den være større…
Måske skal den være mindre…
Turkis?!

Faktisk er det en skræmmende proces, at selv være kunden. Det er hårdt arbejde. Normalt har jeg intet problem med at sige, hvordan tingene skal være. Men når jeg skal tage stilling til min egen identitet, er jeg pludselig meget i tvivl.

Jeg talte med Peter Andreas (fra Peter Andreas’ Eftf.) om det her med, at man jo ikke vil være den vanskelige kunde. Tænk, hvis man ender som lige præcis dén kunde, man ikke holder allermest af.

Heldigvis holder den tanke kun ganske kort tid.

Ja, okay. Turkis.

Respekt til Anders Kammersgaard og Daniel Gjøde fra STUPID Studio samt til Søren Hugger Møller, der har implementeret sitet. De kan alle 3 anbefales.

Interview i Information

Jeg blev interviewet til Information forleden i forbindelse med TV 2 Radios lukning. Der har dog indsneget sig en lille fejl i artiklen.

Jeg taler om at TV 2 Radio har ændret deres morgenradio adskillige gange, som jeg også tidligere har blogget om her, men i artiklen står der formiddagsfladen.

Fodnote: Når jeg ser mig selv på print – eller blot læser interviews i avis eller magasiner – tænker jeg altid, at radio er et langt bedre medie til interviews. Det lille tryk på et ord, den eftertænksomme pause, den skæve kommentar, det lille smil. Alle de detaljer som ikke finder vej til papiret.

Krisehåndtering

Det er altid interessant at observere krisehåndtering og generel kommunikation i forbindelse med uheld, fejl og mangler.

Der er de store historier, der rammer avisernes forsider; f.eks. Jeppe Kofod-sagen, der blev håndteret med pinlig åbenhed og som måske endda derfor ender med at styrke ham politisk. I hvert fald ved vi alle nu, hvem han er.

I den anden grøft er der IBM, der mister pusten og overblikket og måske en core router og dermed sætter virksomheder som Arla, A. P. Møller-Mærsk, Danske Bank, Carlsberg, DSV, Københavns Kommune, ATP og hospitaler i Region Hovedstaden delvist ud af drift. Den danske IBM-ledelse får mundkurv på og lader både presse og kunder søge forgæves efter svar, hvilket fører til endeløse gætterier og til at historien holdes i live. Og når så de utilfredse kunder og pressen finder sammen giver det ekstra guf, som f.eks. når Carlsbergs it-chef, Lars Krejberg siger:

at han ikke vil drage konklusioner mens han står midt i situationen, men at det ikke på nogen måde er noget, der har forbedret hans tilfredheds med IBM. [fra]

Ikke engang en pressemeddelelse om uheldet kan man finde på IBM’s site. Der er dog et lille smil at hente i IBM’s seneste pressemeddelelse, der handler om, at Danmark efter 4 år på toppen som verdens bedste it-land i år er røget ned på en 5.-plads.

I mindre målestok er der historien om amerikanske DreamHost, der hoster vores ugentlige podcast på KommunikationsCast.com. Ved en fejl kom de til at fakturere lidt for langt ud i fremtiden, men opdagede hurtigt fejlen og indrømmede, undskyldte og korrigerede.

Hi Mikkel!

Ack. Through a COMPLETE bumbling on our part, we’ve accidentally attempted to charge you for the ENTIRE year of 2008 (and probably 2009!) ALREADY (it was all due to a fat finger)! We’re really really realllly embarassed about this [...] Thank you very very much for your patience with this.. we PROMISE this won’t happen again. [...]

Sincerely,
The Foolish DreamHost Billing Team!

Bonus: I dag har jeg netop klaget over 3 sange købt hos iTunes. Alle var fejlbehæftede. Så nu har jeg omhyggeligt udfyldt en online klage-formular med fejlbeskrivelser og tidskoder for hver sang og fejl. Jeg har fået 3 auto-genererede mails og er blevet lovet personligt svar inden for 24 timer. Fortsættelse følger.

KommunikationsCast fylder 1 år

Min Kcast-partner har næsten sagt det, der skal siges. Jeg har også selv skrevet lidt om det for nylig.

Hvis du endnu ikke har lyttet til vores ugentlige podcast om kommunikation, så tjek Kommunikationscast.com. Det er nemt at abonnere. Det er gratis. Og det indeholder ofte de lidt skæve ting, der ikke får så meget plads hos de etablerede medier. Vores jubilæums-udsendelse handler om tabubelagte reklamer og kommunikation.

Hold kæft, hvor er hun blevet god*

Tillad mig at trutte eget horn og gøre lidt reklame. Det er samtidig forklaringen på manglende aktivitet her på sitet. Min blogtid er ganske enkelt blevet konverteret til podcast-tid. Sammen med Katrine Emme Thielke, Martin Sønderlev Christensen, Peter Andreas og Patrick Damsted laver jeg nemlig et ugentlig podcast om kommunikation.

Vi har ganske snart 1-års jubilæum og kan fejre det med at kigge tilbage på et podcast, der har udviklet sig fra at være 2 mennesker, der snakker om kommunikation fra hoften til at være et mere eller mindre fullblown radioprogram med de restriktioner som dét format giver (i forhold til planlægning, interview-aftaler, redigering), men også med et større potentiale end før. Samtidig har emneområdet grebet lidt om sig og vi kan vist godt tilføje et ‘- et podcast om kommunikation, reklame og medier’ som tagline til titlen.

I den sidste måneds tid har vi lavet podcasts om så forskellige ting som at spare el, piratkopiering, internet-tv og radio-lytterundersøgelser. I går blev ugens podcast færdigt. Det handler om Politikens blogunivers, der p.t. adskiller sig ved kun at være skrevet af Politiken-ansatte (ofte freelance-) skribenter fra næsten alle tænkelige interesse-områder. Vi fik talt med Politikens blogredaktør Kim Elmose, der mere fungerer som mentor end som traditionel redaktør og med Politikens Kosmopolit-blogger Ida Jeng, der indtil videre har stillet sin private blog i bero, for at hellige sig Politikens blog-univers, hvor hun ikke er bange for at tage kontroversielle og tabubelagte emner op. Og lige inden deadline fik vi også fat i Line Pedersen, der har firmaet Ordkløveren, der rådgiver virksomheder og organisationer om sprogbrug. Hun var sidste år – for en kort bemærkning – sprogblogger på Politiken.dk, men måtte kaste håndklædet i ringen efter kort tid. Hør de 3 interessante mennesker, der har solide meninger om blogging, i denne uges KommunikationsCast.

Jeg er stadig overrasket over, hvor relativt nemt det har været at få folk i tale, til trods for at vi kommer fra et meget småt medie, der ofte kræver en forklaring for at kunne placeres. En enkelt ting stikker dog ud: Entusiaster, organisationer og iværksættere er langt gladere for at tale om deres produkter end kommercielle virksomheder, der langt hellere vil købe tv-tid end at ringe tilbage, når der skal kommunikeres.

* Ofte sagt om Katrine. Jeg plejer at svare: Hun bli’r også snart skiftet ud.

En sidste dans med pladeselskaberne

Doug Morris er CEO og bestyrelsesformand hos Universal Music Group; det ene af de 4 store pladeselskaber, der tilsammen står for 90% af det registrerede musiksalg i USA. Seth Mnookin har mødt ham og skrevet en god artikel til Wired om manden og pladebranchen. Jeg hiver altid pladebranchen frem som glimrende eksempel på, hvordan man ikke skal håndtere nye medier (“ingen ønsker at lave en pladebranche”). Men at det hele er endt som det er endt, skyldes ikke forkerte valg, blot uvidenhed:

Morris insists there wasn’t a thing he or anyone else could have done differently. “There’s no one in the record company that’s a technologist,” Morris explains. “That’s a misconception writers make all the time, that the record industry missed this. They didn’t. They just didn’t know what to do. It’s like if you were suddenly asked to operate on your dog to remove his kidney. What would you do?”
[fra wired]

Seth Mnookin foreslår at en dyrlæge måske kunne være løsningen på det retoriske spørgsmål. Efter at have læst artiklen kan man næppe andet end at sidde tilbage og være blevet bekræftet i sin tro om at her er en branche, der ikke kunne have gravet sin egen grav bedre, om de så havde fået uanede ressourcer af spader, gravkøer etc. stillet til rådighed.

Morris goes on to rail against criminal-minded college students and low-life punks who steal the music that his artists work so hard to create. He admits to being fairly ignorant about technology and insists that his job is to nurture the creative side of the business — work that’s being threatened by all of this other nonsense.
[fra wired]

Det Morris kalder nonsens er virkeligheden. At ikke forholde sig til den, koster ham dyrt og kommer til at koste ham mere. Pudsigt er det også at de kunstnere, han forsvarer på sin forstokkede gammelmands-facon, næsten alle har set realiteterne i øjnene og opbygger skuespilkarrierer, laver sportstøj, parfumer og spiller flere koncerter end nogensinde før. Med et multinationalt pladeselskab i ryggen ser fordelingsnøglen sådan ud:

[screenshot fra]

Morris og Universal Music Group er dog ved at være klar til næste træk. Det inkluderer DRM-fri musik for at fjerne Apples monopol-agtige iTunes (som pladebranchen dog selv i store træk definerede), en forlovelse med Microsoft og derefter lanceringen af konceptet Total Music, hvor brugeren (eller Microsoft/udbyder) betaler en månedlig afgift for at kunne downloade al musik. Total Music kommer uden tvivl til at være DRM-beskyttet. Og så er cirklen fuldendt.

Nu vil jeg sætte mig hen og lytte til det nye album fra Saul Williams. Jeg fik det anbefalet af Jonas, og kunne vælge at nuppe det gratis på Sauls site eller betale $5 direkte til Saul for det.

Udover at lave fin musik, forstår Saul Williams, hvad det drejer sig om. Uanset hvilken knap musikelskeren trykker på, får Saul opmærksomhed og spredt sit budskab.

Slutningen på et smukt venskab

Jeg har lidt dårlig samvittighed, når jeg passerer Østerbrogade 92. Min lokale pladebutik er lukket. Og jeg bærer selvfølgelig en del af skylden. Jeg har ikke fået handlet der så meget de seneste par år. Mine musikindkøb foregår i højere og højere grad på nettet, hvilket har betydet færre lørdage i kø hos musikgenierne i Casablanca. Lukningen skyldes en kombination af huslejestigning, øget konkurrence og generel nedgang i salget af cd’er.

Vi ved, hvad vi snakker om, og hvis en af os ikke ved en bestemt ting, er der en anden, som ved det. Og vi har alle genrer undtagen klassisk, og så er vi kendt for at kunne skaffe varer hjem, vi har import fra hele verden [Indehaver Tim Østerberg, fra Lokalavisen Østerbro]

Jeg finder dog en lille trøst i at vide, at Casablanca også har fundet sin fremtid på nettet. Men minderne har man jo lov at ha’. Og på iTunes Store går der ikke 4 midaldrede fyre rundt og skiftes til at sætte deres yndlingsmusik på. Lur mig om det ikke var dét, der drev dem til at arbejde i forretning i så mange år.

Pladebutikkerne bliver færre, udvalget mere mainstream. Fona har hitlisten og lidt bagkatalog fra Springsteen og Salomonsen. TP Musikmarked virker mest som lagersalg med hitlisterne som camouflage. Guf, der er svære at finde på nettet, har stadig egen import og er nok den mest nørdede af kæderne. Udover disse er det svært at opdrive en god, gammeldags pladeforretning. Så alternativet er at gå på nettet og købe cd’er på f.eks. Amazon. Om det var hønen eller ægget, der kom først, er nok svært at sige.

Men kan en dansk pladebutik på internettet så klare sig mod de internationale, der har stordriftsfordelene? Og mod download-butikkerne med den toptjekkede millionbutik fra Apple i front? Hos iTunes får man også smagsprøver, inden man køber. Et album som lydfiler koster 80 kr. hos iTunes, mens Casablancas lidt mere lavpraktiske hjemmesidedesign tilbyder en cd for 126 kr + 20 kr i forsendelse. Så er du villig til at undvære musikken i fysisk format, er der mange penge at spare.

I Casablancas favør er dog muligheden for at kunne ringe i åbningstiden og stille musikspørgsmål. Her kan iTunes ikke hamle op. Kan du ikke selv søge det frem, findes det nok ikke. Hvordan vil Casablanca i det daglige formå at få deres musikviden ud over kanten på deres hjemmeside? Det var dét, der tiltrak kunderne. Fyrene i butikken vidste alt, kunne de gode musikhistorier; hvem spillede guitar for hvem og hvornår var det nu det andet Stones-album udkom, og så anbefalede de gerne. Og mon ikke deres filter og sortering var knapt så forudsigeligt, som iTunes’ anbefalinger? Jeg tror personlighed og musikviden er deres eneste overlevelseschance på nettet. Så tag værdierne fra butikken med online.

Bookmarks vs. mig

Som jeg tidligere har skrevet, er min computerbrug gennem de seneste år flyttet fra programmer installeret på min lokale harddisk til diverse værktøjer på nettet. Fra Entourage til Gmail og fra Word til Google Docs. Billeder ligger ikke i iPhoto, men på billeddelingstjenesten Flickr. På et enkelt område har jeg dog været svær at flytte, fordi jeg føler, at jeg mangler det rigtige værktøj. Mine bookmarks ligger stadig under menuen Bookmarks/Bogmærker i Firefox. I teorien er det jo også fint. Bookmarks fylder ikke noget og de ligger lige dér i browseren, når jeg har brug for dem. Vel at mærke, hvis følgende 2 krav er opfyldt:

• Jeg bruger min egen computer
• Jeg bruger dén af mine computere, som jeg gemte bookmarket på

Så i praksis er det faktisk temmeligt skidt. Jeg har i nogle år, og af flere omgange, prøvet at flytte og vænne mig til bookmarking-tjenesten Delicious. Men uden held. På papiret er det en fed måde at gemme, finde (og evt. dele) sine bookmarks på, men for mig har det bare ikke virket. Jeg mangler:

• mine mapper
• muligheden for at folde mapper ud, så hierarkiet afsløres
• drag’n'drop af bookmarks og mapper

Det kan lyde som en håbløs måde at prøve at tvinge computerens interface ned over nettet på. Men den ville virke (for mig) i dette tilfælde.

Min rss-reader, Bloglines, har med stor succes bevaret netop denne velkendte struktur. Når jeg har leget med Delicious ender jeg altid med at synes det er hurtigere at google mig frem til dét jeg leder efter, hvilket overflødiggør idéen med at bookmarke sites af interesse.

Jeg er nu atter i gang med at rode med Delicious. Hvert bookmark får eet tag, og jeg laver en håndfuld bundles, som vel bedst kan sammenlignes med en kategori man tilknytter diverse tags til, og som er det nærmeste man kommer mapper. Problemet er dog, at jeg altid ender med at have uoverskueligt lange lister, der ikke kan slås sammen og foldes ud. Måske har jeg blot ikke set lyset? Måske bruger jeg Delicious helt forkert? Måske findes der en helt anden tjeneste, der kan det jeg har brug for? Hvis du kan besvare et eller flere af spørgsmålene, så skriv gerne en kommentar.

Next Page » Næste side »