Det er i omegnen af 7000 minutters podcasting.

Vi har talt med kendisser og niche-celebrities, nørder og direktører, og kommunikationsfolk på alle trin af rangstigen. Vi har talt om kampagner, nye og gamle medier, om alt indhold der bare tilnærmelsesvis lugter af kommunikation – og vi har haft en stor kærlighed til det digitale og sociale.

Vi startede med 50 lyttere og slutter nu omkring de 700 per podcast.

KommunikationsCast går på orlov på ubestemt tid. Det har været det fedste con amore-projekt, den bedste personlige uddannelse i kommunikation og en fantastisk lektion i at være et nichemedie. Mange af vores lyttere har overgået al forventning med deres engagement. Bare det at vi havde lyttere vi ikke kendte personligt, overgik vores forventning.

Vi vil – hvis vi falder over noget godt – stadig publicere det på kommunikationscast.com individuelt, men det ugentlige podcast er sat på standby på ubestemt tid. Vi er ikke helt klar til at give slip på KommunikationsCast. Men vi ved på den anden side heller ikke hvad fremtiden bringer.

Mikkel er per 1. juli tiltrådt som programchef på The Voice TV og Radio, og har derfor mere end et fuldtidsjob at tage sig af. Katrine er tilbage efter barsel på Advice som senior rådgiver, og selvom man godt kan have ego-projekter ved siden af job & barn, så er tiden alligevel knap. Men det vigtigste argument er nok, at vi er ved at løbe lidt tør for emner og energi.

Vi vil gerne takke dem, der har været med de sidste 3 år og 3 måneder; vores eksperter Martin Sønderlev, Peter Andreas og Patrick Damsted, vores udsendte i NY Ida Jeng, alle de mennesker, der har brugt deres tid på at blive interviewet af os, lyttere og kommentatorer, vores illustrator Malene Hald, vores WordPress-mand Søren Hugger Møller og alle vennerne af huset, der har hjulpet med interview-kontakter, gratis adgang til konferencer og andet godt, der gør livet værd at leve i nichemedie-land.

Tak – og forhåbentligt på genhør.

Katrine Emme Thielke og Mikkel Westerkam

Ingen relaterede indlæg.

Jeg bliver ofte spurgt om, hvad vi bruger af udstyr til at optage KommunikationsCast. Her kommer svaret, der naturligvis ikke er helt enkelt.

Lad mig starte med at sige, at KommunikationsCast nok hverken er verdens nemmeste eller smarteste løsning. Den kræver også nogen teknisk indsigt, hvis den skal fungere problemfrit. Så er du førstegangs-bruger af lydudstyr, findes der væsentligt mere simple løsninger, der ikke nødvendigvis behøver at indebære dårligere resultater.

I studiet

I studiet bruger vi Røde-mikrofoner (NT2 og NT2-A), Focusrite preamps (VoiceMaster og Green Voicebox), en lille Soundcraft Spirit M4 mixer, hvorfra vi sender kanalerne separat ind i en Digidesign Mbox 2, der er Pro Tools‘ lydkort, så de senere kan blive individuelt processeret.

Telefoninterviews optager vi på en almindelig fastnet telefon. Vi har fået håndbygget en lille passiv telefon-hybrid hos Elberg. Telefonlyden bliver, ligesom mikrofonerne, optaget på et separat spor i Pro Tools, for at kunne efterbehandles senere.

En gang imellem laver vi interviews via Skype/Gtalk. Så har vi en laptop på bordet og interview-ofret hører os via dens indbyggede mikrofon, mens vi kører line-out fra laptoppen ind på en separat kanal i Pro Tools.

I Pro Tools mixer vi alle kanalerne sammen til sidst og efterbehandler alle signalkilder individuelt med equalizering, kompression og limitering.

Interviews

Vi optager interviews på en Zoom H4, typisk blot med de indbyggede mikrofoner. Lyden bliver en anelse bedre, når vi en sjælden gang bruger en ekstern mikrofon, som fx Røde NT-3 eller Røde M3, men dovenskab vinder.

Her er et screenshot af Pro Tools, hvor man kan se routing og plugins. Specifikke settings på plugins giver ikke så meget mening, medmindre man sidder i samme rum, med samme udstyr og samme stemmer som os.

Ingen relaterede indlæg.

Endelig tog jeg mig sammen til en tur til New York. En gigantisk by i lille, hyggelig indpakning.

Min første tanke om New York — da jeg sad i taxaen fra lufthavnen — var, at byen var lille. Naturligvis ikke fysisk lille. For der er ømme fødder mellem, hvor man er og hvor man vil hen. Men gaderne er så små og bilerne kører så tæt og menneskene er så mange, at det hele næsten virker for småt.

Naturligvis kun til man rammer et af byens fristeder, fx Tompkins Square Park i East Village, hvor der er højt til loftet og plads til armbevægelser og musikønsker fra en passerende betjent:

— eller Brooklyn, hvor der var skater-meetup i lørdags:

Men faktisk er alt i New York stort, hvis blot man ikke holder det op mod Empire State Building; New Yorks nu højeste bygning, der har været et yndet selvmordssted, når vinden tillod det.

In 1979, Elvita Adams jumped from the 86th floor, only to be blown back onto the 85th floor and left with only a broken hip. #

Tilbage til størrelsen. Kaffen på Starbucks kommer som Tall, Grande og Venti. Jeg er ikke den første, der har lagt mærke til, at det vist blot er 3 grader af stor, som Jake Johannsen filosoferede over for et par år siden.

Og så er der i øvrigt:

• konstant knald på √
• hurtig offentlig transport √
• billig taxa-kørsel √

What’s not to like?

NB: Billederne er screendumps fra video, så forvent levende billeder fra New York snarest.

Ingen relaterede indlæg.

Nogle dage forsinket må det være på tide med en forsinket nytårshilsen. Godt nytår!

En Hugh Laurie-fan har gennemgået et par af de store amerikanske talkshows og fundet ud af, at de alle spørger Hugh Laurie om de samme 5 ting:

• Nationalitet
• Flytning til USA
• Hans far, der er læge
• Hans motorcykel
• Om det er svært at spille amerikaner

Det har resulteret i videoen Stop boring Hugh Laurie.

Ingen relaterede indlæg.

De seneste par år har de danske aviser flirtet med net-tv. Outputtet har ofte virket ustruktureret og famlende, men på den vis har det været helt i tråd med nettets ånd. Vi udvikler producerende, da udviklingen ikke stopper.

I gadebilledet i København støder jeg efterhånden oftere ind i Ekstra Bladets lille videohold med deres DV-kamera, end en sendevogn fra én af tv-stationerne. Der er ingen tvivl om, at det kommende år vil byde på en professionalisering af avisernes videoproduktion, et systematiseret output og tv-stationerne vil mærke den øgede konkurrence, også på det felt.

Den 11/11 kl. 11 starter Ekstra Bladets seneste satsning: En række net-tv nyhedskanaler. I følge Business.dk har Ekstra Bladet TV afsat 14 journalister til at løfte opgaven.

Berlingske er ved at være klar til at gå i gang med at sende net-tv. De har bygget eget newsroom og et studie, hvor der er plads til et publikum. Der arbejder 800 journalister i Berlingskes mediehus og med det nye setup kommer de til at kunne lave net-tv i tv-kvalitet.

For nylig gik også Jyske Bank i gang med at lave net-tv: Jyske Bank TV. Og det bliver for alvor interessant, når kommercielle virksomheder begynder at producere net-tv, der ikke lugter af corporate video. For hvad sker der lige med nyhedsformidlingen, når f.eks. en bank leverer finans- og erhvervsnyheder på lige fod, og måske bedre og mere kvalificeret, end de etablerede mediehuse? Vi prøvede at finde nogle af svarene forleden i KommunikationsCast, hvor vi talte med Gorm Ruge fra Jyske Bank:

Det er et interessant skift, der er ved at ske, hvor dem der var mediaspenders som os, der før betalte alle annoncerne og de meget dyrt betalte reklamesekunder i TV 2 [...] vi bliver pludselig providers… det er os, der leverer indholdet. Det må selvfølgelig på den lange bane få nogen til at rive sig lidt i håret

[Hør hele samtalen i KommunikationsCast # 84].

For mig var Jyske Bank før blot en bank for jyder i København. Nu er de tung indholdsleverandør og pænt tjekkede.

Der er ingen tvivl om, at Jyske Bank TV allerede nu ligger langt foran DR og TV 2′s bud på net-tv, set fra et rent usabilitysynspunkt:

• Det er multiplatform
• Der kan linkes direkte
• Det er nemt at distribuere
• Det er nemt (og lovligt) at downloade
• Det er nemt at abonnere på
• Det kan rates
• Det kan kommenteres og er dermed dialogskabende
• Det er gratis

Kan DR og TV 2 sætte kryds ved de ovenstående punkter, når det kommer til deres videoindhold? Meget langt fra. Begge tv-kanaler spærrer deres indhold inde, så man nærmest tænker, at de helst vil have at seerne lader være med at bruge det. Eneste undtagelse er DR’s Bonanza, der til gengæld slås med sin manglende funktionalitet.

Hvad sker der for de etablerede tv-kanaler, når Ekstra Bladet har premiere på den første danske tv-serie produceret specifikt til nettet? Vi ved allerede fra Gallups undersøgelser, at 44 pct. af internetbrugerne lytter til netradio eller ser net-tv og 27 pct. downloader eller ser film og videoklip på nettet.

Peter Strøhemann, der er internetchef hos Ekstra Bladet, sagde for et par måneder siden til Business.dk, at de med 500.000 brugere om måneden jo ikke var langt fra, at kunne matche tv-stationerne. Lad os håbe, at de har kigget lidt over skulderen på Jyske Bank TV og ikke skelet så meget til DR og TV 2, selv om de håber at give TV 2 News kamp til stregen.

Update 11/11 kl. 14.11:

Problemet med at glæde sig til noget er jo, at man kan ende med at blive skuffet.

Skærer vi igennem makeup’en på Ekstra Bladet TV er der ingen tvivl om, hvad der gemmer sig bag. Den gamle vin blev iltet i nat og hældt på nye flasker. Men udover den sorte tv-baggrund, den store letlæselige skrift, uret (dét er oldschool, og så følger det mit computerur – så det er ikke til at regne med alligevel!) og det lækre iTunes-inspirerede coverflow er der ikke meget nyt og brugbart at hente. Jeg havde regnet med en mere guidende og filtrerende funktion, da ordet kanaler blev brugt.

Playlister:
Jeg ville gerne have et par playlister med redaktørens forslag. Det kan være helt simple playlister, f.eks.:

• Nyheder & Sport
• Nyheder, Sport & Underholdning
• Gossip & På Vrangen

Og så vil jeg kunne lave mine egne playlister: Et lille diskret + ved alle videoklip, der tilføjer dem til min playliste. Det vil uden tvivl holde længere på mig, da jeg kan planlægge de næste klip, mens jeg ser det nuværende.

Indlejring:
Jeg savner stadig embedding/indlejring. Hvor svært kan det være? YouTube henter størstedelen af sin sening på at været indlejret på andre sites; hvorfor vil Ekstra Bladet ikke være en del af vores net, i stedet for at bygge et alternativt internet. Det kan kun blive en dårlig forretning, at skulle opfinde dybe tallerkner gang på gang.

Er det forretningsmodellen Ekstra Bladet er bange for? Altså at jeg så ikke bliver eksponeret for deres topbannere på Ekstra Bladet TV? Well, reklamerne kan jo integreres som intro/outro i videoklippet, hvis de insisterer på at genere mig med irrelevant massekommunikation. Eller lidt mere elegant kunne de bruge deres coverflow-teknik til at guide relevante reklamer ud til mig, ved at tracke hvilke jeg hurtigt minimerer og hvilke jeg generelt bærer over med.

RSS:
Ja, tak. Og på alle kategorier. Det virker ikke lige nu, men det kommer sikkert op i løbet af dagen.

Ingen relaterede indlæg.

KommunikationsCast modtog Markedsførings stafet med spørgsmålet: Hvorfor dog bruge tid på at sende gratis radio via nettet til 400 lyttere?

Det er et godt spørgsmål. Det blev stillet af Markedsførings redaktionschef Christian W. Larsen, der bragte det videre fra Patrick Damsted, som havde stafetten før Katrine og jeg.

Jeg har speaket på tv, mens over 1 mio. mennesker har lyttet. Jeg har lavet radiokonkurrencer, hvor langt flere end 400 mennesker ringede forgæves. Så tallet 400 kan virke som en fiasko. Jeg betragter det dog langt fra som det.

Faktisk er podcastet KommunikationsCast noget af det sjoveste og mest givende jeg har lavet, når det kommer til medier. For nylig var jeg på besøg på Journalisthøjskolen, hvor jeg fortalte et hold journaliststuderende om podcasting. Jeg rundede af med at fortælle, hvad jeg får ud af at podcaste:

Faglig viden: Det er jo fantastisk, at kunne ringe til YouSee og spørge om, hvordan de kom på med netop dét navn. At kunne ringe til Telia og spørge, hvordan de håndterer iPhone-kritikken og komme hjem med et scoop, der bliver samlet op af andre medier. At kunne tage en tur ud i DR Byen og sætte sig ind i DR1′s speakboks og lave interview med stemmen, vi hører i tv hver aften.

Dialog: Den åbenlyse og direkte dialog med de kommunikations-, reklame- og mediefolk vi interviewer og naturligvis dialogen med vores lyttere, der kommenterer, gør os klogere, roser og brokker.

Del af en demokratiseringsproces: For under 100 kr. om året kan man købe sig et navn på nettet. For mindre end en 10′er om måneden kan man købe et lille hjørne, som man kan fylde med indhold. På lige fod med de største medievirksomheder. Det er sgu demokrati.

Metaviden om nettet: På godt og ondt lærer jeg langsomt en hel masse om nettet. Både når det kommer til lyd på nettet, blogværktøjer og søgemaskine-optimering.

Netværk: Podcastet fungerer som et visitkort for mig, har jeg fundet ud af. Endnu en lille flig, der – sammen med resten af søgeresultaterne på mit navn – giver et billede af mig. Podcastet sætter mig i forbindelse med en masse forskellige mennesker, jeg ikke ellers ville have fået kontakt med.

Læs interviewet med Katrine og jeg selv i Markedsføring, så længe den aktuelle e-avis er tilgængelig. Det er på side 32.

For eksemplets skyld prøvede jeg lige at optage et par sekunder af Kcast i en spand:

Ingen relaterede indlæg.

RADIODAYS er en årlig radiofestival, der henvender sig til de kommercielle radioer og DR, samt alle med en professionel interesse i radio. KommunikationsCast var med til RADIODAYS i DR Byen.

James Cridland, Head of Future Media & Technology for BBC Audio & Music Interactive og Nick Piggott, Head of Creative Technology at GCap Media plc fortalte, hvordan fremtidens radio ser ud i England. Hvilke muligheder og trusler der er på kort sigt og hvordan kan man tiltrække Facebook-generationen til radiomediet.

Kort fortalt er de begyndt at trække alle de kendte web 2.0-værktøjer og services ned over radioerne, så tagging og time shift blot er et tryk på en knap. Endnu vigtigere arbejder BBC og de kommercielle stationer sammen om at fastsætte standarderne, så brugerne ikke skal tænke i nye værktøjer, når de skifter station, men blot skal beslutte sig for, hvad de vil høre.

Thomas Schwartz, der er direktør i Gizmolink fortalte om wifi-radioen, der måske bliver radiomediets fremtid. Han havde ingen endegyldige konklusioner med, andet end at hans firma sælger langt flere DAB-radioer end wifi-radioer. Ikke overraskende, da DAB har brancheorganisationen DAB Danmark – bestående af producenter, distributører, forhandlere og radiostationer - i ryggen. Thomas fortalte at erfaringer viser, at de mange tusinde stationer, som man kan modtage på wifi-radioer typisk ikke bliver brugt. Samme pointe havde James Cridland og Nick Piggott i øvrigt: Generelt set vælger brugerne på nettet blot at lytte til deres favoritstationer.

Jeg har tidligere skrevet om FM-replanlægning og digital radio, hvor min pointe var at det ikke synes helt fair, at sende Danmark ud på shoppetur for at skifte samtlige af husstandens FM-radiomodtagere ud, når vi allerede har distribution (internettet) og modtagere (computere, mobiltelefoner, iPods etc.), som man i stedet kan bruge. Foretrækker man som bruger stadig at have et radioapparat med trykknapper stående, så virker wifi-radioen umiddelbart som en fornuftig løsning, uden de begrænsninger og brugeromkostninger som f.eks. DAB har.

Jeg var også til en session med The Prod God, Dave Foxx. Hør hans sprøde stemme her:

Dave har arbejdet på Z100 i New York i 21 år, de seneste 16 som Creative Services Director. I øjeblikket har han ansvaret for Clear Channels 5 stationer i New York samt et par stykker i Chicago og Los Angeles. Han fortalte om sit job med at holde Z100′s imaging (lydidentitet) knivskarp og in your face.

Dave Foxx kan du møde i denne uges udgave af KommunikationsCast, der blev lavet under RADIODAYS. Desuden har vi talt med radio-konsulenten Nik Goodman, programchef for The Voice og Radio City, Lasse Roldkjær samt Palle Bo, der er vært på Panikknappen. Katrine har også et par indtryk fra RADIODAYS på sin blog.

Ingen relaterede indlæg.

En ny medieverden kræver nye arbejdsprocesser, nye tankegange og nye værktøjer. Journalisthøjskolen havde i fredags arrangeret en nye medier-dag for de kommende journalister.

René Westendahl fra Saatchi & Saatchi fortalte om viral markedsføring, Lars K. Jensen fra Ekstra Bladet om nye medier og hvordan avisen bruger dem (Lars har delt sine eksempler på medieblogger.dk) og jeg selv fortalte om podcasting på nye medier-dagen på Journalisthøjskolen. Det var Ditte Maria Bergstrøm, der havde sammensat dagens program.

Jeg valgte at primært bruge KommunikationsCast som case, da jeg her både kunne fortælle om overvejelser, valg og konsekvenser. Jeg nævnte også, hvordan  etablerede radio- og tv-stationer kan bruge podcasting til at forstærke lytning og sening ved at muliggøre time shifting. Et godt eksempel på det er DR P3′s De Sorte Spejdere, der de første 5 måneder af 2008 havde 1 mio. downloads.

Jeg brugte Rasmus Rasmussens Dare to Danish som eksempel på, hvor enkelt et podcast kan laves. Rasmus’ podcasts varer ca. 15 sekunder og består af en frase sagt på engelsk og derefter gentaget på dansk. En slags audioparlør. Men med et tvist. For det er ikke lige den slags sætninger, som amerikanske turister kan komme langt med i Danmark. Min formodning er, at hvis brugeren kan lide podcastet, så bruger hun måske også lidt tid på at udforske resten af Rasmus’ univers af blogs, podcasts, billeder og musik.

Det sidste eksempel jeg havde med, var The Guardians Media Talk. Et ugentligt podcast om de engelske medier. Podcastet er blot én af 14(!) podcasttitler, som den engelske avis The Guardian producerer. Som noget nyt vil Media Talk nu prøve at integrere et 30 sekunders reklamespot i starten af podcastet. Ikke i sig selv noget revolutionerende; at ville tjene penge. Det nye og forfriskende er, at åbent fortælle lytterne om tankerne bag og beslutningsgrundlaget for. Avisen har i øvrigt også sit daglige podcast, Guardian Daily – the World on your iPod.

Ingen relaterede indlæg.

Vores ugentlige podcast, KommunikationsCast, holder sommerferie på skolebænken. Vi har produceret 5 podcasts i serien Kommunikationsskolen.

De sætter fokus på 5 områder inden for kommunikation, reklame og medier. Det første er online nu og handler om hvordan man laver en kampagne. I de 5 podcasts får vi selvfølgelig kvalificeret bistand fra vores trofaste ekspertpanel bestående af Peter Andreas, Martin Sønderlev Christensen og Patrick Damsted.

Vi har også netop (for første gang) været kilde til en nyhedshistorie. Det drejer sig om Telias lancering af iPhone i Danmark samt det omdiskuterede abonnement. Det startede med at Dorte Toft citerede fra KommunikationsCast # 67 på sin fremragende blog Bizzen – IT & Business. Her faldt både Lars K. Jensen og Newz.dk over den – og Macnyt.dk samlede også historien op. Og i dag endte den så hos Ekstra Bladet, hvilket vi jo er meget glade for.

Jeg kan dog ikke lade være med at undre mig over nogle af de store nyhedsmediers ageren på nettet. Det virker som om at de helst vil være i fred og blot have et eget lille indadvendt fristed for deres nyheder. Fred med det. Men taget i betragtning at de skal leve af omverdenen i en tid, hvor nyheder ikke er en sjælden ressource og hvor kunder ikke står i kø for at købe deres produkt, så virker det nu mærkeligt. Hvor de øvrige medier og blogs jeg omtalte tidligere alle formår at placere både sig selv og kilden i en internetmæssig brugbar kontekst ved at linke til relevante oplysninger andre steder, så undgår Ekstra Bladet det helt. Hvorfor linker de ikke til det omtalte Telia-abonnement, til Apples detaljerede iPhone-site og til vores podcast, hvis nu Ekstra Bladets brugere skulle have lyst til at høre Telias pressechef Rune Fick Hansen fortælle hele historien selv?

Hvorfor gør de det ikke nemt at udforske nyhederne? Hvorfor positionerer de sig ikke som sitet hvor man starter sin nyhedslæsning? Sitet der åbner, ikke lukker. Brugerne er jo alligevel ikke dummere end at de kan google sig frem til informationen. Hvorfor ikke hjælpe dem og blive husket for at være den fede link-leverandør? Internettet hænger sammen med links og er voldsomt kedeligt uden.

Ingen relaterede indlæg.

Den 11. maj har KommunikationsCast SDU’s journalistløfte på programmet. Som optakt til det, har vi lavet et lille spørgeskema, som vi håber at du vil give dig tid til at udfylde.

Der er kun 7 spørgsmål, så det burde ikke tage mere end 2 minutter.

SDU’s journalist-løfte:

I mit virke som journalist lover jeg hermed, at jeg vedholdende og med åbent sind vil opsøge og formidle den bedst opnåelige version af sandheden.

Min journalistik er til for borgerne. Jeg er bevidst om mit demokratiske ansvar og min pligt til at overvåge magthaverne. Derfor vil jeg følge min samvittighed og være både kritisk og selvkritisk.

Min journalistik vil være uafhængig og fair, og jeg vil være åben om mine metoder. Jeg vil bestræbe mig på at fremstille stoffet med sans for proportioner, prioritere det væsentlige og gøre min formidling forståelig, interessant og relevant. Jeg ved, at jeg risikerer at begå fejl, men jeg vil erkende dem og lære af dem.

Endelig er det er min ambition at gå nye veje og bidrage til journalistfagets udvikling.

Ingen relaterede indlæg.