Kim Vadskær i Kcast # 108

Foto: Kim Vadskær
På søndag i KommunikationsCast taler vi med Kim Vadskær om hans arbejde som fotograf og hvad der giver de gode billeder.
Kim tager primært billeder af mennesker. Han tog også et par billeder af os i forbindelse med interviewet til KommunikationsCast.
Vi taler med Kim om, hvordan man får de gode billeder, hvad udstyret betyder og hvordan processen er, når han arbejder for en kunde.
Du kan se et par af Kims billeder på hans fotosite, samt få en lille forsmag på søndagens Kcast lige her.
Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.
På søndag er det i øvrigt Kcast # 108. Når man har lavet så mange, kan man godt glemme, hvor gammel man egentlig er. Så vi overså lige vores 2 års fødselsdag den 1. april.
Hobnox Audiotool

Det lyder næsten som navnet på en hobbit i Tolkiens Ringenes Herre: Hobnox Audiotool. Men i virkeligheden er det Rolands største succeser overført til nettet.
Det drejer sig om de legendariske trommemaskiner Roland TR-808 og TR-909, synthesizeren TB-303 plus diverse effektpedaler, en mixer og en stak kabler.
Opret en profil på Hobnox og gå derefter i studiet. Vælg et af de presets, der allerede er lavet. Eller start fra bunden og sæt udstyret sammen som du lyster. I løbet af få minutter er du i gang med at lave techno, hiphop eller electro. Når du har dit hit, trykker du på record-knappen og optager. Derefter uploader du hittet til din profil og har den liggende i dit 2GB arkiv. Måske gør du den tilgængelig for dine venner på Hobnox eller vælger at gøre den tilgængelig på nettet.
Her resultatet af under 5 minutters leg med Hobnox med den opsætning du ser på billedet øverst:
Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.
Det fede ved det er, at man ikke behøver at være musiker eller gearnørd for at kunne lave musik her. Man skal sætte udstyret sammen; trække kabler med musen fra output på et apparat til input på mixeren eller master-modulet, eventuelt med et par afstikkere til diverse effektpedaler. Når du hiver i kablet foreslår softwaren selv, hvor du skal sætte det til. Og i modsætning til i den virkelige verden, er der ikke noget her, der kan gå i stykker, hvis det bliver sat forkert sammen. Så benyt dig af muligheden for at smide et hav af effektpedaler ind og lav de vilde effekter.
Og så er det selvfølgelig i sig selv interessant, at man kan lave musik realtime via nettet i ganske hæderlig lydkvalitet. Hitkvaliteten er der vist stadig ingen genveje til.
Tak til Katrine for tippet om Hobnox Audiotool.
Firefox add-ons

2 lækre plugins til min favoritbrowser, Firefox: UrlbarExt og Fast Video Download. Begge tilfører browseren et par fede detaljer.
UrlbarExt udvider Navigationslinien med et par særdeles brugbare features: Copy URL, Tiny URL, Search Site, Up (DblClick to the Root), Tags og Anonymous Surfing. Mine favoritter er Copy URL, Tiny URL og dobbeltklik, der bringer en til hoveddomænet. Tiny URL kræver måske en nærmere forklaring. Forklaringen er kort. Tiny URL konverterer et langt link, f.eks. dette:
http://mashup.dk/2008/07/15/kommunikationscast-i-de-andre-medier/
til et ganske kort link:
Læs mere om Tiny URL på Tiny.cc.
Fast Video Download gør præcis, hvad den siger. Tryk på knappen og download den flashvideo, du sidder og ser på f.eks. YouTube, så du kan bruge den i en præsentation, uden at skulle være online. Vær opmærksom på, at materialet i videoen kan være rettighedsbelagt.
Udover UrlbarExt og Fast Video Download bruger jeg også Delicious Bookmarks, LinkedIn Companion og Facebook Toolbar.
Update 15/10: Tjek også den plugin, som Søren Hugger Møller gør opmærksom på i sin kommentar. Den gør Tiny URL-konceptet endnu mere brugbart.
I dag er det One Web Day

Den 22. september er One Web Day. Temaerne er online-deltagelse i demokratiet, regionale internetproblemer og skabelsen af et globalt netværk, der beskytter og forsvarer nettet.
So, think of OneWebDay as an environmental movement for the Internet ecosystem. It’s a platform for people to educate and activate others about issues that are important for the Internet’s future. [fra OneWebDay.org]
I København bliver dagen markeret ved en invitation-only-event i Børsbygningen, hvor der er indlæg fra en række personer:
- Thomas Madsen-Mygdal – http://twitter.com/mygdal
- Merethe Eckhardt
- Trine-Maria Kristensen – http://twitter.com/trinemaria
- Henrik Føhns – http://twitter.com/Funzafunza
- Morten Kamper – http://twitter.com/kamper7
The net consists of people, interacting to create beautiful things and to teach each other and learn about the world. All around the world, local communities and groups will find innovative ways to celebrate the net and vow to keep it free and growing. [fra OneWebDay.org]
Hvis du vil støtte One Web Day, er her 10 måder du kan gøre det på [fra One Web Days Wiki]:
- If you’re a Web user, use a standards-compliant Web browser like Firefox or Opera. They’re free, faster, and more protective of your privacy. And because they conform to Web development standards, they make things easier for people who make Web sites. If you’re a Web developer, test your sites with the w3c’s Markup Validation Service.
- Edit a Wikipedia article. Teach people what you know, and in so doing, help create free universal knowledge.
- Learn about an Internet policy issue from the Center for Democracy and Technology, and teach five other people about it. There are real legal threats that could drastically change the way the Internet works. We should all be aware of them.
- Take steps to ensure that your computer can’t be treated like a zombie. Computer viruses can steal your personal information. They can also cause major network outages on the Web, slowing things down and making sites inaccessible. Vint Cerf estimates that more than 150 million PCs have already been zombified, and are now awaiting their next order. To learn more about the threat of zombie computers, read this article.
- Join an Internet rights advocacy group:
a: Become a member of the Electronic Frontier Foundation. The EFF has championed the public interest in every critical battle affecting digital rights, from privacy to free speech to Internet service.
b: Join the Internet Society. ISOC is dedicated to ensuring the open development, evolution and use of the Internet for the benefit of people throughout the world, particularly by establishing Internet infrastructure standards.
c: Support Creative Commons by donating and by using their licenses to copyright your work. If you’re outside the U.S., help support their counterpart, iCommons. - Help promote public Internet access. If you live in a city, there is likely an organization dedicated to providing free wireless access in public spaces.
- Donate to the Wikimedia Foundation. The Wikimedia Foundation supports not only Wikipedia, but several other projects to create free knowledge: textbooks, news, learning tools, and more.
- Donate a computer. You can donate a new $100 laptop to children in impoverished countries, or donate your used computer to Goodwill or a school.
- Write your OneWebDay story. Talk about what the Internet means to you and why One WebDay matters at http://onewebday.org/stories.
- If your city is hosting a OneWebDay event, show up on September 22 and participate.
Web 3.0 defineres
Googles CEO, Eric Schmidt, definerer web 3.0.
Relateret: Eric Schmidt fanget på Twittervision. Totalt 2.0.

Update 6. oktober 2007: Her er den officielle definition af web 3.0. Og her er endnu et bud på web 3.0 – the mobile web revolution.
PC vs. Mac

For nylig blev jeg ringet op af min gamle ven, Lars Jul, der arbejder med lydproduktion. Han gik og overvejede om han skulle skifte sin PC ud med en Mac og ringede til mig, fordi jeg altid har brugt Mac. Vi talte længe om erfaringer, programmer og behov. Nogle dage efter tog han springet. Men er skiftet nemt? Er Mac alt dét, de lover i reklamerne? Er det sjovt, kreativt og enkelt, som modstykke til jakkesæt, Excel og genstarter?
Her en måneds tid efter skiftet kunne jeg ikke nære mig for lige at tjekke, hvordan konverteringen og de efterfølgende uger var gået for Lars, så jeg mailede ham en stribe spørgsmål.
Hvornår skiftede du platform og hvad fik dig til det?
Jeg skiftede i starten af april. Årsag: Jeg arbejder næste udelukkende med Pro Tools (Digidesign Mbox 2) og havde tidligere en bærbar fra svenske Frost Network. Og det kører simpelthen så langsomt og ustabilt, at jeg gjorde op med mig selv, at NU var det tiden at kvitte PC i Pro Tools-sammenhænge.
Hvilken PC havde du? Hvilken Mac har du valgt?
PC’en var den største bærbare fra Frost Network. Før den havde jeg også en Frost bærbar. Den holdt et år inden den gik i stykker i USB-udgangene. Pludselig kunne den ikke længere få kontakt med de ting, der var koblet på USB-stikkene. Jeg gav Frost en chance mere. Det var en fejl: få måneder efter købet gik stikket til ekstern monitor-skærm i stykker. Og tastatur-knapperne tager ikke rigtig fat. Det giver sig udslag i, at man skal trykke hårdere end normalt for at være sikker på, at knapperne registrerer, at man har trykket. Og derudover kører den bare langsommere og langsommere. Skrammel! Jeg valgte en 2,33 GHz MacBook Pro med 15″ skærm. Og så købte jeg lidt ekstra habengut; en 20″ CINEMA-monitor samt bluetooth-tastatur og -mus.
Du bruger din computer til dit arbejde, hvordan forberedte du skiftet?
Jeg forhørte mig om hvilke plusser og minusser, der var forbundet med et skift til Mac. Jeg var også meget OBS på at få undersøgt, om Pro Tools nu virkelig ér stabilt på en Mac. Derudover undersøgte jeg grundigt om der er programmer, der ikke fandtes tilsvarende til Mac. Eksempelvis bruger jeg programmet Audacity en del på PC, men det fandtes heldigvis også til Mac. Og så er der jo det mentale i et skift. Og dér havde jeg mange unødige betænkninger, for det hele har jo kørt som smurt.
Hvor mange timer om dagen bruger du din Mac og hvilke programmer bruger du mest?
Jeg sidder gennemsnitlig over en uge ca. 5 timer pr.dag. Programmerne jeg bruger er primært Pro Tools. Deruover bruger jeg mail-programmet i Mac’en. Jeg mangler stadig at få installeret lidt programmer, så jeg kan lytte på alle typer af netradio-streaming.
Har du vænnet dig til Mac? Hvor lang tid tog det?
Ja, jeg har vænnet mig til det. Det tog ca. 14 dage inden jeg følte mig rigtig dus med det hele. Jeg tror, det er vigtigt, at man siger til sig selv, at det jo ikke er en helt anden verden; De er jo trods alt begge to computere. Så egentlig ér vi nede i små rutiner og procedurer, der differentierer sig fra PC til Mac. Iøvrigt vil jeg MEGET hellere – som jeg gjorde – gå fra PC til MAC end omvendt.
Hvis der er een ting du skal fremhæve ved din Macbook Pro, så er det…?
Det må være den måde, man bliver taget imod, når man pakker maskinen ud, tænder den… og derefter bliver guidet igennem start-proceduren på en måde, så man nærmeste sidder og smiler af glæde. Man er jo “up and running” med internet, mail og alt efter 10 minutter. Imponerende. Dér tænker man “this is the beginning of a beautiful relationship”. Og man bliver ikke skuffet senere: Den måde, hvor Mac-designerne og programmørerne mange steder har tænkt liiige et skridt videre end folkene bag PC er ganske forrygende. Jeg oplever mange gange, at der virkelig er tænkt over, at det er mennesker, der har med dette at gøre; det skal være så logisk og brugervenligt som muligt, men samtidig stabilt og prof.
Hvis der er een ting du savner fra PC/Windows, så er det…?
Jeg har tit brug for at omdøbe filer inden jeg sender dem i en mail. Det vil sige, at når jeg har fundet den fil, jeg vil vedhæfte, så skal jeg ændre navnet på den inden den bliver vedhæftet og sendt afsted. Det kan jeg ikke på Mac. Så er jeg tvunget til at gå ud ud af mail-programmet, ind i mappen hvor filen ligger, omdøbe den dér og derefter gå tilbage i mailprogrammet og vedhæftede den ny-omdøbte fil. Det savner jeg fra PC.
Hvori ligger forskellene – som bruger – mellem PC/Windows og Mac? Er der arbejdsgange, du har ændret som følge af skiftet? Er der ting du laver nu på computeren, som du aldrig har gjort før – eller ting du ikke kan nu, som du kunne før?
Forskellen som bruger er, at en Mac mere bliver ens ven, hvor en PC er et værktøj. Man bliver personligt involveret i en Mac, synes jeg. Sådan oplever jeg det. Nu bruger jeg min Mac til arbejde og holder den derfor helt ren for unødige programmer og filer: Jeg har så en PC stående ved siden af til billed-behandling og andre programmer.
Hvilket råd vil du give en PC/Windows-bruger, der overvejer at skifte til Mac?
Skift idag!! Og rigtig god fornøjelse.
Relaterede links:
Link til Frost Network.
Gratis lydredigering fra Audacity.
Link til Digidesign, der laver Pro Tools.
Link til Apple, der laver Mac.
Link til PC vs. Mac reklamerne.
Software, når det rykker
I årevis brugte jeg Microsoft Outlook og Word uden at tænke videre over, om der var alternativer. Det seneste år er jeg blevet mere opsøgende og har fundet gode programmer, der har lettet mit arbejde og ændret mine arbejdsvaner i positiv retning.
Min konklusion er, at der er alternativer. Fine programmer, lavet med opfindsomhed og en sjæl, der kan tilføre ny og tiltrængt energi til arbejdsprocessen.
Gmail: Mit første store skridt var at kvitte Microsoft Outlook (eller Entourage, som det nu hedder til Mac). Det blev erstattet af Googles Gmail. Det var en svær tilvænning, da Gmail er radikalt anderledes at arbejde i end mange af konkurrenterne. Men efter nogle dage gik det op for mig, at det faktisk fungerede. Måden at sortere samtaler på, den integrerede chat, søgefunktionen og hastigheden og naturligvis pladsen (omkring 2,8 GB).Til at starte med savnede jeg en klient (det lokalt installerede program), men det var mere vane end nødvendighed. Og jeg er temmelig overbevist om, at Gmail har en hyppigere frekvens af backups end jeg har. For nylig har jeg installeret deres Gmail mobil-klient, der stort set giver mig de samme mail-muligheder i min mobiltelefon. En fantastisk oplevelse, at ikke skulle blive ved computeren for at lige få den vigige mail sent fredag eftermiddag. Den kan jeg modtage hvor som helst.
WriteRoom: Så simpelt at jeg først tænkte at det var et stunt; en practical joke. WriteRoom er et tekstbehandlingssytem, der fylder hele din skærm. Standard-udseendet er en helt sort skærm med grøn cursor og grøn tekst. Jep, lige som i de gode gamle dage. Og det virker for mig. Jeg har aldrig tidligere tænkt over, hvor meget de 10 andre programmer og en overfyldt desktop egentlig distraherede skriveprocessen. WriteRoom er som en skrivemaskine og et stykke papir. Ingen overspringshandlinger og fristelser i synsfeltet. Måske er det ren placebo. Men jeg er villig til at lade mig snyde. Bonus: folk kommer og spørger nysgerrigt til det startfirser-agtige udseende.
Google Docs: Jeg startede med at bruge Google Docs, da det hed Writely; et mere sympatisk navn. Det er som at have Word online. Det er perfekt til tekstsamarbejde. Kan man leve med, som det også er tilfældet med Gmail, at have sine dokumenter lagret online og være online for at bruge det, er der nogle fantastiske muligheder. Det skal lige siges, at man sagtens kan uploade lokale tekstdokumenter til Google Docs. Det specielle og fede er, at man kan give andre læse- og skriverettigheder. Så ikke mere forvirring over, hvilken version og hvilke rettelser man har med i et dokument, der er blevet mailet frem og tilbage. Desuden kan man vende tilbage til tidligere gemte versioner af dokumentet. For ofte er der en ren- og ægthed i det første skriv, som ikke kan genskabes. 117 gennemskrivninger giver ikke altid perfektion.
Update:
Scrivener: Jeg glemte helt denne, der ligger og venter på et ledigt øjeblik. Jonas fra verture.net gjorde opmærksom på den for noget tid siden. Spændende. Specielt når grænserne mellem typer af software bliver brudt ned, og helt nye praktiske vinkler på klassiske arbejdsopgaver opstår. Ligegyldigt hvad skal Scrivener have en chance, alene på grund af domænenavnet Literature & Latte.






