Arkiv for kategorien "tanker"

New York — stort og småt

Endelig tog jeg mig sammen til en tur til New York. En gigantisk by i lille, hyggelig indpakning.

Min første tanke om New York — da jeg sad i taxaen fra lufthavnen — var, at byen var lille. Naturligvis ikke fysisk lille. For der er ømme fødder mellem, hvor man er og hvor man vil hen. Men gaderne er så små og bilerne kører så tæt og menneskene er så mange, at det hele næsten virker for småt.

Naturligvis kun til man rammer et af byens fristeder, fx Tompkins Square Park i East Village, hvor der er højt til loftet og plads til armbevægelser og musikønsker fra en passerende betjent:

— eller Brooklyn, hvor der var skater-meetup i lørdags:

Men faktisk er alt i New York stort, hvis blot man ikke holder det op mod Empire State Building; New Yorks nu højeste bygning, der har været et yndet selvmordssted, når vinden tillod det.

In 1979, Elvita Adams jumped from the 86th floor, only to be blown back onto the 85th floor and left with only a broken hip. #

Tilbage til størrelsen. Kaffen på Starbucks kommer som Tall, Grande og Venti. Jeg er ikke den første, der har lagt mærke til, at det vist blot er 3 grader af stor, som Jake Johannsen filosoferede over for et par år siden.

Og så er der i øvrigt:

• konstant knald på √
• hurtig offentlig transport √
• billig taxa-kørsel √

What’s not to like?

NB: Billederne er screendumps fra video, så forvent levende billeder fra New York snarest.

Gordon Kennedy på Facebook

Skuespilleren Gordon Kennedy har lavet sin egen sketch-kanal på Facebook, hvor han tjekker at vennernes status-updates stemmer overens med virkeligheden.

Du kender måske Gordon Kennedy fra standup, fra DR’s Transit, fra filmen Stjerner uden hjerner (indehaver af en fin rekord) eller har set ham i en tv-serie, i et teaterstykke eller en revy.

I dag faldt jeg ved et tilfælde over hans seneste projekt. Og blev helt glad. Det er nemlig godt, originalt og modigt. Projektet er en gruppe på Facebook, der hedder FACEBOOK skechshow (slåfejl kan ikke lige rettes i gruppenavne på Facebook)Facebook Sketchshow.

Gruppen danner rammen om en række video-sketcher, der tager udgangspunkt i Gordons Facebook-venners status-updates. For hvor meget af det vi skriver på Facebook er selviscenesættelse for at pumpe vores digitale identitet op og hvor meget er sandhed? Gordon tager vennernes updates for pålydende og tager ud for at tjekke, at det rent faktisk forholder sig som de påstår.

Nogle af sketcherne fungerer selvfølgelig bedre end andre. Men sådan er det også, når man ser et comedyprogram i tv. Alt taget i betragtning er det velproduceret og underholdende.

Det originale i projektet består i, at Gordon Kennedy aktivt bruger en Facebook-gruppe til noget. Han prøver endda med brugerinddragelse:

Dette er et forsøg på at lave “tv” for hinanden, om hinanden, så har du en god idé til en kort sketch, ja så er det bare at gøre opmærksom på det her…. #

Den modige del er, at en etableret skuespiller benytter sig aktivt af nye mediers muligheder for at blive set og hørt, for at udvikle idéer og måske sig selv.

Forretningsmodellen? Det evige spørgsmål på nettet. Der er et par sponsorer, hvis navne bliver vist i starten af sketcherne. At dømme ud fra dem, har Gordon måske fået stillet en Smart Car og en HTC-mobiltelefon til rådighed. Men det er rent gætværk fra min side.

Facebook-relateret: Nadja Pass har skrevet en god artikel om Facebook Updates retorik på Kommunikationsforum.

Kære netmedie

Tænk… [Læs mere]

Bono i New York Times

U2′s Bono har netop haft sin klummeskriver-debut i New York Times i en blanding af vin, jazz og Frank Sinatra.

Klummen er svulstig, men historien er god. Som mange af historierne i New York Times er. Det er ikke svært at skrive godt om The Chairman of the Board. Tilnavnet Frank Sinatra fik, da han grundlagde Reprise Records i 1960, for at sikre sin kunstneriske frihed.

Egentlig ville jeg slet ikke skrive om Frank, men blot gøre opmærksom på 3 ting i forbindelse med New York Times:

1: At de har fået Bono til at indtale sin klumme som en lydfil er godt tænkt.

2: At de har lagt Frank Sinatras ’69-version af “My Way” lige ved siden af er lækkert tænkt.

3: At de viser Editor’s Selection af læser-kommentarer øverst er perfekt. Sådan belønner de kommentatorer, der bidrager med indsigtsfulde kommentarer.

En lille bonusvideo, der viser U2′s forhold til New York og vice versa.

Ekstra Bladet TV

De seneste par år har de danske aviser flirtet med net-tv. Outputtet har ofte virket ustruktureret og famlende, men på den vis har det været helt i tråd med nettets ånd. Vi udvikler producerende, da udviklingen ikke stopper.

I gadebilledet i København støder jeg efterhånden oftere ind i Ekstra Bladets lille videohold med deres DV-kamera, end en sendevogn fra én af tv-stationerne. Der er ingen tvivl om, at det kommende år vil byde på en professionalisering af avisernes videoproduktion, et systematiseret output og tv-stationerne vil mærke den øgede konkurrence, også på det felt.

Den 11/11 kl. 11 starter Ekstra Bladets seneste satsning: En række net-tv nyhedskanaler. I følge Business.dk har Ekstra Bladet TV afsat 14 journalister til at løfte opgaven.

Berlingske er ved at være klar til at gå i gang med at sende net-tv. De har bygget eget newsroom og et studie, hvor der er plads til et publikum. Der arbejder 800 journalister i Berlingskes mediehus og med det nye setup kommer de til at kunne lave net-tv i tv-kvalitet.

For nylig gik også Jyske Bank i gang med at lave net-tv: Jyske Bank TV. Og det bliver for alvor interessant, når kommercielle virksomheder begynder at producere net-tv, der ikke lugter af corporate video. For hvad sker der lige med nyhedsformidlingen, når f.eks. en bank leverer finans- og erhvervsnyheder på lige fod, og måske bedre og mere kvalificeret, end de etablerede mediehuse? Vi prøvede at finde nogle af svarene forleden i KommunikationsCast, hvor vi talte med Gorm Ruge fra Jyske Bank:

Det er et interessant skift, der er ved at ske, hvor dem der var mediaspenders som os, der før betalte alle annoncerne og de meget dyrt betalte reklamesekunder i TV 2 [...] vi bliver pludselig providers… det er os, der leverer indholdet. Det må selvfølgelig på den lange bane få nogen til at rive sig lidt i håret

[Hør hele samtalen i KommunikationsCast # 84].

For mig var Jyske Bank før blot en bank for jyder i København. Nu er de tung indholdsleverandør og pænt tjekkede.

Der er ingen tvivl om, at Jyske Bank TV allerede nu ligger langt foran DR og TV 2′s bud på net-tv, set fra et rent usabilitysynspunkt:

• Det er multiplatform
• Der kan linkes direkte
• Det er nemt at distribuere
• Det er nemt (og lovligt) at downloade
• Det er nemt at abonnere på
• Det kan rates
• Det kan kommenteres og er dermed dialogskabende
• Det er gratis

Kan DR og TV 2 sætte kryds ved de ovenstående punkter, når det kommer til deres videoindhold? Meget langt fra. Begge tv-kanaler spærrer deres indhold inde, så man nærmest tænker, at de helst vil have at seerne lader være med at bruge det. Eneste undtagelse er DR’s Bonanza, der til gengæld slås med sin manglende funktionalitet.

Hvad sker der for de etablerede tv-kanaler, når Ekstra Bladet har premiere på den første danske tv-serie produceret specifikt til nettet? Vi ved allerede fra Gallups undersøgelser, at 44 pct. af internetbrugerne lytter til netradio eller ser net-tv og 27 pct. downloader eller ser film og videoklip på nettet.

Peter Strøhemann, der er internetchef hos Ekstra Bladet, sagde for et par måneder siden til Business.dk, at de med 500.000 brugere om måneden jo ikke var langt fra, at kunne matche tv-stationerne. Lad os håbe, at de har kigget lidt over skulderen på Jyske Bank TV og ikke skelet så meget til DR og TV 2, selv om de håber at give TV 2 News kamp til stregen.

Update 11/11 kl. 14.11:

Problemet med at glæde sig til noget er jo, at man kan ende med at blive skuffet.

Skærer vi igennem makeup’en på Ekstra Bladet TV er der ingen tvivl om, hvad der gemmer sig bag. Den gamle vin blev iltet i nat og hældt på nye flasker. Men udover den sorte tv-baggrund, den store letlæselige skrift, uret (dét er oldschool, og så følger det mit computerur – så det er ikke til at regne med alligevel!) og det lækre iTunes-inspirerede coverflow er der ikke meget nyt og brugbart at hente. Jeg havde regnet med en mere guidende og filtrerende funktion, da ordet kanaler blev brugt.

Playlister:
Jeg ville gerne have et par playlister med redaktørens forslag. Det kan være helt simple playlister, f.eks.:

• Nyheder & Sport
• Nyheder, Sport & Underholdning
• Gossip & På Vrangen

Og så vil jeg kunne lave mine egne playlister: Et lille diskret + ved alle videoklip, der tilføjer dem til min playliste. Det vil uden tvivl holde længere på mig, da jeg kan planlægge de næste klip, mens jeg ser det nuværende.

Indlejring:
Jeg savner stadig embedding/indlejring. Hvor svært kan det være? YouTube henter størstedelen af sin sening på at været indlejret på andre sites; hvorfor vil Ekstra Bladet ikke være en del af vores net, i stedet for at bygge et alternativt internet. Det kan kun blive en dårlig forretning, at skulle opfinde dybe tallerkner gang på gang.

Er det forretningsmodellen Ekstra Bladet er bange for? Altså at jeg så ikke bliver eksponeret for deres topbannere på Ekstra Bladet TV? Well, reklamerne kan jo integreres som intro/outro i videoklippet, hvis de insisterer på at genere mig med irrelevant massekommunikation. Eller lidt mere elegant kunne de bruge deres coverflow-teknik til at guide relevante reklamer ud til mig, ved at tracke hvilke jeg hurtigt minimerer og hvilke jeg generelt bærer over med.

RSS:
Ja, tak. Og på alle kategorier. Det virker ikke lige nu, men det kommer sikkert op i løbet af dagen.

Gamle Bonanza

DR Bonanza blev kåret som Årets Nye Medie på New Media Days 08. Kække journalister syntes det var sjovt, at det var det gamle tv-medie, der blev Årets Nye Medie.

Problemet er bare, at der absolut intet nyt er over Bonanza; fra et usability-synspunkt er det faktisk temmeligt håbløst. Årets Nye Medie ser lidt gammelt ud. Eneste plus er indholdet, som til gengæld er fantastisk.

Man kan ikke ødelægge serier som Matador, Een gang strømer, Kaj og Andrea og En by i provinsen. Der er noget både meget dansk og meget uskyldigt over Jens Okking som politimand. Så ved man, at der bliver tid til både smørrebrød og øl i jagten på de kriminelle.

Bonanza er blevet til i samarbejde med, og en del af DRs Kulturarvsprojekt. DRs Kulturarvsprojekt har som fokus, at sikre DRs programarkiver gennem digitalisering, samt at øge anvendelsen af arkivernes indhold.

Det er dejligt, at materialet er blevet tilgængeligt. Og over 10 millioner visninger fortæller også, at vi er glade for gensyn og genhør. Men der er åbenlyse mangler på Bonanza:

• Hvorfor kan jeg ikke lave en simpel playliste?
• Hvorfor følger mit opløsnings-valg (lav/mellem/høj) ikke med fra video til video?
• Hvorfor er der autoplay? Hver gang jeg vælger en kategori, brager det første program i kategorien ud. (Lad være med at starte ting i min browser, uden at jeg har bedt om det)
• Hvorfor kan jeg ikke få en personlig profil, så jeg kan lave filtre, præferencer og få en mail, når der f.eks. bliver lagt ny dansk drama på Bonanza? Måske kunne jeg også få lov at anmelde, knytte info til programmerne, skrive med de andre Bonanza-brugere etc. Al den viden om, hvordan jeg konsumerer programmerne, går DR glip af nu. Hvis jeg er vild med dansk drama på Bonanza, kunne DR måske også lige få solgt mig idéen om at se Sommer på DR1 om søndagen.
• Hvorfor er der ikke afsnitsnumre på Rejseholdet (den gamle tv-serie fra 1983)? Og nej, de 6 episoder ligger ikke i kronologisk rækkefølge i arkivlisten.
• Hvor mange gange skal ordet “Skuespiller” optræde i listen over medvirkende i Matador? Ca. 20.

Bonanzas om-tekst fortæller mest om den store afstemning, der starter den 16. januar. Men det er vist snart et år siden. Bonanza-bloggen er ikke blevet opdateret i en måned, og seernes spørgsmål står ubesvarede hen. Alt i alt ser Bonanza faktisk lidt gammel og slidt ud.

To sider af musikbranchen

Den ene side handler om pigen Whitney Harper, der slås med RIAA om værdien af 37 popsange. Den anden side om et dansk band, der går nye veje og forlænger koncertoplevelsen for deres publikum.

Historierne har for så vidt intet med hinanden at gøre, udover at de begge relaterer sig til musikindustrien i 2008, og repræsenterer forskellige tankegange. Den ene fokuserer på distance, den anden på nærhed.

Whitney og de 37 sange
I 2004 delte den 16-årige Whitney Harper 37 sange via tjenesten KaZaA. I disse måneder bruger hun en del tid i retten, hvor hun slås med Recording Industry Association of America (RIAA).

I august blev den første dom afsagt. Whitney skulle betale $200 pr. sang – altså i alt $7.400 – som kompensation for de 37 sange hun havde delt. Det accepterede RIAA ikke. De havde i første omgang krævet, at hun skulle betale minimum $750 pr. sang. I følge the Copyright Act kan RIAA kræve ml. $750 og $30.000 pr. sang, hvis de kan bevise, at anklagede var klar over ulovligheden.

Whitneys forsvar var, at hun var 16 år og ikke havde viden om eller forstod begreber som fildeling og copyright. Desuden hævdede hun, at KaZaA ikke dengang gjorde opmærksom på, at materialet, der var tilgængeligt på tjenesten var ulovligt. RIAA argumenterede med, at de cd’er musikken var kopieret fra, havde copyright-tekst påtrykt cover og cd. Men da Whitney aldrig havde været i nærheden af original-cd’erne, hjalp det ikke. Hun hævdede også, at hun troede KaZaA i princippet var det samme, som at lytte til internetradio. Den 17. november skal hun i retten igen. Og denne gang foran en jury.

Imens læner RIAA sig op ad et Class Action Lawsuit fra en række af de brugere, de har hevet i retten gennem de seneste år, som er blevet kendt uskyldige. I retspapirerne hedder det bl.a.:

…the RIAA has engaged in a coordinated enterprise to pursue a scheme of threatening and intimidating litigation in an attempt to maintain its music distribution monopoly… [fra]

Jeg har skrevet om pladeselskaberne tidligere og tror stadig, at deres eneste overlevelsesmulighed er at bruge energien på en tidssvarende forretningsplan, frem for at sagsøge alt med et par hovedtelefoner på. Lovligt eller ulovligt.

Vincent og den evige koncert
Den anden historie har slet ikke fundet sted endnu. Den handler om det danske band Vincent Van Go Go. På lørdag den 27. september giver de koncert på spillestedet Rust på Nørrebro. Bandet er lige kommet hjem efter en turne i Tyskland og Schweiz og nu spiller de 4 koncerter i Danmark, inden de hiver stikket ud og går i studiet for at indspille et nyt album.

Det specielle ved koncerten på lørdag er, at bandet optager koncerten. Dagen efter går de i studiet og mixer den, sådan at koncertgængerne på mandag kan finde en kode i deres mail, der giver adgang til at downloade koncerten. Bandet fortæller:

Vi vil gerne dokumentere, hvordan vi lyder p.t. – man ved aldrig, hvad der sker, når man går i gang med nyt materiale… Derudover vil vi gerne give vores fans en live koncert med hjem, som de kan lytte til, mens vi holder os fra livescenen et stykke tid

Vincent har fat i den lange ende, når det kommer til at kommunikere med sit publikum. Lad os se mere nytænkning som det fra musikbranchen.

Hvis du interesserer dig for musikrettigheder, så lyt til KommunikationsCast # 46 (fra den 10. februar), der handler om pladebranchen, fildeling og piratkopiering. Her kan du møde Johan Olsen, der er forsanger i Magtens Korridorer og Jesper Bay, der er Marketing Direktør i pladeselskabernes brancheorganisation, IFPI.

Update 26/9: En bonushistorie om musik og rettigheder fås på muxtape.com, som vi også snakkede lidt om i kommentarsporet til dette indlæg.

Nye medier til nye journalister

En ny medieverden kræver nye arbejdsprocesser, nye tankegange og nye værktøjer. Journalisthøjskolen havde i fredags arrangeret en nye medier-dag for de kommende journalister.

René Westendahl fra Saatchi & Saatchi fortalte om viral markedsføring, Lars K. Jensen fra Ekstra Bladet om nye medier og hvordan avisen bruger dem (Lars har delt sine eksempler på medieblogger.dk) og jeg selv fortalte om podcasting på nye medier-dagen på Journalisthøjskolen. Det var Ditte Maria Bergstrøm, der havde sammensat dagens program.

Jeg valgte at primært bruge KommunikationsCast som case, da jeg her både kunne fortælle om overvejelser, valg og konsekvenser. Jeg nævnte også, hvordan  etablerede radio- og tv-stationer kan bruge podcasting til at forstærke lytning og sening ved at muliggøre time shifting. Et godt eksempel på det er DR P3′s De Sorte Spejdere, der de første 5 måneder af 2008 havde 1 mio. downloads.

Jeg brugte Rasmus Rasmussens Dare to Danish som eksempel på, hvor enkelt et podcast kan laves. Rasmus’ podcasts varer ca. 15 sekunder og består af en frase sagt på engelsk og derefter gentaget på dansk. En slags audioparlør. Men med et tvist. For det er ikke lige den slags sætninger, som amerikanske turister kan komme langt med i Danmark. Min formodning er, at hvis brugeren kan lide podcastet, så bruger hun måske også lidt tid på at udforske resten af Rasmus’ univers af blogs, podcasts, billeder og musik.

Det sidste eksempel jeg havde med, var The Guardians Media Talk. Et ugentligt podcast om de engelske medier. Podcastet er blot én af 14(!) podcasttitler, som den engelske avis The Guardian producerer. Som noget nyt vil Media Talk nu prøve at integrere et 30 sekunders reklamespot i starten af podcastet. Ikke i sig selv noget revolutionerende; at ville tjene penge. Det nye og forfriskende er, at åbent fortælle lytterne om tankerne bag og beslutningsgrundlaget for. Avisen har i øvrigt også sit daglige podcast, Guardian Daily – the World on your iPod.

Spændende nyheder?

Netmedierne står for en stadig større del af det samlede annoncemarked. Med en omsætning på 2,5 milliarder kroner i 2007 er der tale om en vækst på 39 procent, viser nye tal fra Foreningen af Dansk Internetmedier, FDIM. [fra]

Når aviser udelukkende skal leve af online-annoncer, der bliver indrykket på baggrund af en artikels keywords, bliver det endnu mere spændende at læse nyheder. Eller?

[relateret] [via]

Hold kæft, hvor er hun blevet god*

Tillad mig at trutte eget horn og gøre lidt reklame. Det er samtidig forklaringen på manglende aktivitet her på sitet. Min blogtid er ganske enkelt blevet konverteret til podcast-tid. Sammen med Katrine Emme Thielke, Martin Sønderlev Christensen, Peter Andreas og Patrick Damsted laver jeg nemlig et ugentlig podcast om kommunikation.

Vi har ganske snart 1-års jubilæum og kan fejre det med at kigge tilbage på et podcast, der har udviklet sig fra at være 2 mennesker, der snakker om kommunikation fra hoften til at være et mere eller mindre fullblown radioprogram med de restriktioner som dét format giver (i forhold til planlægning, interview-aftaler, redigering), men også med et større potentiale end før. Samtidig har emneområdet grebet lidt om sig og vi kan vist godt tilføje et ‘- et podcast om kommunikation, reklame og medier’ som tagline til titlen.

I den sidste måneds tid har vi lavet podcasts om så forskellige ting som at spare el, piratkopiering, internet-tv og radio-lytterundersøgelser. I går blev ugens podcast færdigt. Det handler om Politikens blogunivers, der p.t. adskiller sig ved kun at være skrevet af Politiken-ansatte (ofte freelance-) skribenter fra næsten alle tænkelige interesse-områder. Vi fik talt med Politikens blogredaktør Kim Elmose, der mere fungerer som mentor end som traditionel redaktør og med Politikens Kosmopolit-blogger Ida Jeng, der indtil videre har stillet sin private blog i bero, for at hellige sig Politikens blog-univers, hvor hun ikke er bange for at tage kontroversielle og tabubelagte emner op. Og lige inden deadline fik vi også fat i Line Pedersen, der har firmaet Ordkløveren, der rådgiver virksomheder og organisationer om sprogbrug. Hun var sidste år – for en kort bemærkning – sprogblogger på Politiken.dk, men måtte kaste håndklædet i ringen efter kort tid. Hør de 3 interessante mennesker, der har solide meninger om blogging, i denne uges KommunikationsCast.

Jeg er stadig overrasket over, hvor relativt nemt det har været at få folk i tale, til trods for at vi kommer fra et meget småt medie, der ofte kræver en forklaring for at kunne placeres. En enkelt ting stikker dog ud: Entusiaster, organisationer og iværksættere er langt gladere for at tale om deres produkter end kommercielle virksomheder, der langt hellere vil købe tv-tid end at ringe tilbage, når der skal kommunikeres.

* Ofte sagt om Katrine. Jeg plejer at svare: Hun bli’r også snart skiftet ud.

Next Page » Næste side »