Arkiv for kategorien "video"


Lumiere fra havnen

lumieremanifesto

For 2 år siden skrev Andreas Haugstrup og Brittany Shoot The Lumiere Manifesto. Her kommer mit første bud på en Lumiere.

Det er simpelt nok. Næsten for simpelt, hvis man er vokset op med MTV kørende i baggrunden.

Reglerne er enkle: Max. 60 sekunder. Kameraet skal stå stille. Ingen lyd. Ingen zoom. Ingen redigering. Ingen effekter. Læs The Lumiere Manifesto.



United Breaks Guitars

unitedbreaksguitars

Da United Airlines ødelagde Dave Carrolls guitar og ikke ville betale erstatning, lovede han at skrive 3 sange om sagen, lave videoer til sangene og lægge dem på nettet. Den første er klar.

In the spring of 2008, Sons of Maxwell were traveling to Nebraska for a one-week tour and my Taylor guitar was witnessed being thrown by United Airlines baggage handlers in Chicago. I discovered later that the $3500 guitar was severely damaged.

[...]

However I realized then that as a songwriter and traveling musician I wasn’t without options. In my final reply to Ms. Irlweg I told her that I would be writing three songs about United Airlines and my experience in the whole matter. I would then make videos for these songs and offer them for free download online, inviting viewers to vote on their favourite United song. My goal: to get one million hits in one year. #

Efter 2 dage online er den første video vist 137.000 gange. Se den her:



Jazz og jetjagere

jazzfestival

Copenhagen Jazz Festival 2009 er i gang, akkompagneret af blæsersektion med 120.000 hk i 600 meters højde. DR åbner for jazz-kassen og Politiken har jazz-blogger i Brooklyn.

Niels Christensen, der er leder af jazzfestivalen på Frederiksberg, virker en smule irriteret over, at Flyvertaktisk Kommando skal tage nærbilleder af København lige netop i denne uge. Lad os håbe, at flyverdrengene betaler byen tilbage ved at dele deres fotos.

Claus Dahl fra Classy.dk har lavet et sejt mashup, der henter data fra last.fm og den uofficielle kalender over Copenhagen Jazz Festival-arrangementer. Indtast din musiksmag og få at vide, hvad du skal opleve på festivalen.

Hvis du synes, at DR gør for lidt ved jazzen, så er der godt nyt:

[...] fra 2010 vil DR øge bevillingen til jazzen med flere millioner kroner. Der er ikke taget stilling til det præcise beløb, og hvordan de skal bruges. #

Jeg har også lige opdaget Politikens musikblog: Brooklyn – en inside guide til musikken i New York, skrevet af jazzpianisten Søren Møller. Jeg glæder mig til at læse med fremover.

Til slut har jeg fanget et par rystede billeder fra Copenhagen Jazz Festival i løbet af weekenden: