Arkiv for indlæg tagget med "aac"


Store og stille fremskridt hos iTunes

De sidste mange sange jeg har købt hos iTunes – både nye og gamle – har været DRM-fri og kvaliteten er sat op fra 128 kbit/s til 256 kbit/s.

Formatet er stadig AAC, hvilket er fint for mig, som bruger iTunes på en Apple-maskine. Men måske skaber det problemer for pc-brugere, der bruger en player, der ikke er AAC-kompatibel (?) og naturligvis for de, der ikke har en MP3-afspiller, der også accepterer AAC-formatet. Men som Apple-bruger er man jo også nødt til at være opfindsom, når det kommer til at spille WMA-filer. Så det er måske i lige så høj grad en Windows/Apple-krig, som et Apple-afpresningsforsøg for at få folk til at købe en iPod. Kunne man hævde. Og såvel AAC som WMA er jo MP3 overlegen, når det kommer til lydkvalitet ift. filstørrelse.

Under alle omstændigheder: Hvorfor får jeg ikke muligheden for at downloade den musik jeg køber i cd-kvalitet? Er det sådan et urimeligt krav? Jeg tror hele verden har mere glæde af, at jeg køber et album som filer til 80,- end som cd til 140,-.