1. Læg et bogmærke (time link) i et YouTube-klip. Fantastisk, når du nu bare vil vise den ene pointe, der ligger f.eks. 2 minutter og 10 sekunder inde i en 7 minutter lang film. [via Lars K]

2. Min gode ven, Patrick Damsted, researcher blogs og blogindlæg. Blogindlægget, der gjorde en forskel undersøger, hvad der gør et godt blogindlæg. Læs selv med i besvarelserne og se om der er en rød tråd.

3. Jeg glæder mig til en nørdsnak om geojournalistik med Jesper Ishøj på mandag. Du kan høre resultatet i en kommende udgave af KommunikationsCast.

4. Blogpapa på Politiken, Kim Elmose, har fanget Politikens lysavis i et stille øjeblik. Måske under en genstart. Måske med en stille metakommentar til mediesituationen i Danmark. Måske kører de bare Windows.

5. Forleden så jeg Justice-koncertfilmen A Cross the Universe, der var på programmet i forbindelse med CPH:DOX 08. På den ene side overfladisk og forklippet. På den anden side sad jeg og klukkede i en time i biografen, så noget kunne den. Her er traileren, hvis du har nerverne:

Ingen relaterede indlæg.

For noget tid siden fik jeg en musikalsk udfordring af Patrick Damsted. Det har taget mig lidt tid at komme igennem den. Af flere grunde.

Mest fordi konkurrencen i min iTunes er hård. Jeg har aldrig købt mere musik, end jeg gør i disse år. Og jeg har aldrig købt og lyttet mere bredt, end jeg gør nu.

Men Trille er ikke lige at finde på iTunes. Ouch, regel nr. 1 for succes må være tilstedeværelse. Heldigvis kunne jeg lytte over skulderen på en venindes udgave af Trilles ‘Hej Søster’, så tak for det. Cd’en kan dog købes hos imusic og vejer åbenbart 107 gram.

Men damn, den er svær. For der er sgu ikke meget sex i Trille (og den sjove og skæve ‘Øjet’ er jo ikke på dette album). Rødstrømpesange båret af hverdag, nærhed og ærlighed kunne være speaken til packshot’et på tv-reklamen. Jeg vil rigtig gerne kunne lide Trille. Det ville være det nemmeste og behageligt politisk korrekt. Jeg var 4 år, da albummet udkom i midten af 70erne og er måske af det forkerte køn, så det kan bestemt ikke udelukkes at jeg slet ikke fanger budskabet.

Men når jeg lytter hører jeg kun 1:1-fortællinger, der mangler perspektivet og charmen. Det er banalt:

‘Kom og løft mig op, løft mig op til jeg føler jeg svæver. Og lad mig hænge som et spædbarn dér’.

Det gør næsten ondt. Minder lidt om nogle af mine og Patricks undersættelser af diverse pophits: ‘Slå mig spædbarn – én gang til!’. Men samspillet er fedt, det er godt spillet. Det er gode musikere og jeg ville gerne høre dem spille live, f.eks. i sommersolen sammen med gode venner og store fadøl.

Én ting elsker jeg dog ubetinget: båndsuset, der ikke er blevet fjernet. Måske mere en økonomisk end kunstnerisk beslutning, men dejligt befriende i vores digitale remastering-tidsalder.

Udfordring # 2 ryger lige tilbage til Patrick. The Streets-albummet ‘Original Pirate Material‘.

Udfordring # 3 får Rasmus, der rakte fingeren op. Måske fortryder han. Men tag et lyt til Justice ‘†‘.

Ingen relaterede indlæg.