Arkiv for indlæg tagget med "dr"

Jazz og jetjagere

Copenhagen Jazz Festival 2009 er i gang, akkompagneret af blæsersektion med 120.000 hk i 600 meters højde. DR åbner for jazz-kassen og Politiken har jazz-blogger i Brooklyn.

Niels Christensen, der er leder af jazzfestivalen på Frederiksberg, virker en smule irriteret over, at Flyvertaktisk Kommando skal tage nærbilleder af København lige netop i denne uge. Lad os håbe, at flyverdrengene betaler byen tilbage ved at dele deres fotos.

Claus Dahl fra Classy.dk har lavet et sejt mashup, der henter data fra last.fm og den uofficielle kalender over Copenhagen Jazz Festival-arrangementer. Indtast din musiksmag og få at vide, hvad du skal opleve på festivalen.

Hvis du synes, at DR gør for lidt ved jazzen, så er der godt nyt:

[...] fra 2010 vil DR øge bevillingen til jazzen med flere millioner kroner. Der er ikke taget stilling til det præcise beløb, og hvordan de skal bruges. #

Jeg har også lige opdaget Politikens musikblog: Brooklyn – en inside guide til musikken i New York, skrevet af jazzpianisten Søren Møller. Jeg glæder mig til at læse med fremover.

Til slut har jeg fanget et par rystede billeder fra Copenhagen Jazz Festival i løbet af weekenden:

Ekstra Bladet TV

De seneste par år har de danske aviser flirtet med net-tv. Outputtet har ofte virket ustruktureret og famlende, men på den vis har det været helt i tråd med nettets ånd. Vi udvikler producerende, da udviklingen ikke stopper.

I gadebilledet i København støder jeg efterhånden oftere ind i Ekstra Bladets lille videohold med deres DV-kamera, end en sendevogn fra én af tv-stationerne. Der er ingen tvivl om, at det kommende år vil byde på en professionalisering af avisernes videoproduktion, et systematiseret output og tv-stationerne vil mærke den øgede konkurrence, også på det felt.

Den 11/11 kl. 11 starter Ekstra Bladets seneste satsning: En række net-tv nyhedskanaler. I følge Business.dk har Ekstra Bladet TV afsat 14 journalister til at løfte opgaven.

Berlingske er ved at være klar til at gå i gang med at sende net-tv. De har bygget eget newsroom og et studie, hvor der er plads til et publikum. Der arbejder 800 journalister i Berlingskes mediehus og med det nye setup kommer de til at kunne lave net-tv i tv-kvalitet.

For nylig gik også Jyske Bank i gang med at lave net-tv: Jyske Bank TV. Og det bliver for alvor interessant, når kommercielle virksomheder begynder at producere net-tv, der ikke lugter af corporate video. For hvad sker der lige med nyhedsformidlingen, når f.eks. en bank leverer finans- og erhvervsnyheder på lige fod, og måske bedre og mere kvalificeret, end de etablerede mediehuse? Vi prøvede at finde nogle af svarene forleden i KommunikationsCast, hvor vi talte med Gorm Ruge fra Jyske Bank:

Det er et interessant skift, der er ved at ske, hvor dem der var mediaspenders som os, der før betalte alle annoncerne og de meget dyrt betalte reklamesekunder i TV 2 [...] vi bliver pludselig providers… det er os, der leverer indholdet. Det må selvfølgelig på den lange bane få nogen til at rive sig lidt i håret

[Hør hele samtalen i KommunikationsCast # 84].

For mig var Jyske Bank før blot en bank for jyder i København. Nu er de tung indholdsleverandør og pænt tjekkede.

Der er ingen tvivl om, at Jyske Bank TV allerede nu ligger langt foran DR og TV 2′s bud på net-tv, set fra et rent usabilitysynspunkt:

• Det er multiplatform
• Der kan linkes direkte
• Det er nemt at distribuere
• Det er nemt (og lovligt) at downloade
• Det er nemt at abonnere på
• Det kan rates
• Det kan kommenteres og er dermed dialogskabende
• Det er gratis

Kan DR og TV 2 sætte kryds ved de ovenstående punkter, når det kommer til deres videoindhold? Meget langt fra. Begge tv-kanaler spærrer deres indhold inde, så man nærmest tænker, at de helst vil have at seerne lader være med at bruge det. Eneste undtagelse er DR’s Bonanza, der til gengæld slås med sin manglende funktionalitet.

Hvad sker der for de etablerede tv-kanaler, når Ekstra Bladet har premiere på den første danske tv-serie produceret specifikt til nettet? Vi ved allerede fra Gallups undersøgelser, at 44 pct. af internetbrugerne lytter til netradio eller ser net-tv og 27 pct. downloader eller ser film og videoklip på nettet.

Peter Strøhemann, der er internetchef hos Ekstra Bladet, sagde for et par måneder siden til Business.dk, at de med 500.000 brugere om måneden jo ikke var langt fra, at kunne matche tv-stationerne. Lad os håbe, at de har kigget lidt over skulderen på Jyske Bank TV og ikke skelet så meget til DR og TV 2, selv om de håber at give TV 2 News kamp til stregen.

Update 11/11 kl. 14.11:

Problemet med at glæde sig til noget er jo, at man kan ende med at blive skuffet.

Skærer vi igennem makeup’en på Ekstra Bladet TV er der ingen tvivl om, hvad der gemmer sig bag. Den gamle vin blev iltet i nat og hældt på nye flasker. Men udover den sorte tv-baggrund, den store letlæselige skrift, uret (dét er oldschool, og så følger det mit computerur – så det er ikke til at regne med alligevel!) og det lækre iTunes-inspirerede coverflow er der ikke meget nyt og brugbart at hente. Jeg havde regnet med en mere guidende og filtrerende funktion, da ordet kanaler blev brugt.

Playlister:
Jeg ville gerne have et par playlister med redaktørens forslag. Det kan være helt simple playlister, f.eks.:

• Nyheder & Sport
• Nyheder, Sport & Underholdning
• Gossip & På Vrangen

Og så vil jeg kunne lave mine egne playlister: Et lille diskret + ved alle videoklip, der tilføjer dem til min playliste. Det vil uden tvivl holde længere på mig, da jeg kan planlægge de næste klip, mens jeg ser det nuværende.

Indlejring:
Jeg savner stadig embedding/indlejring. Hvor svært kan det være? YouTube henter størstedelen af sin sening på at været indlejret på andre sites; hvorfor vil Ekstra Bladet ikke være en del af vores net, i stedet for at bygge et alternativt internet. Det kan kun blive en dårlig forretning, at skulle opfinde dybe tallerkner gang på gang.

Er det forretningsmodellen Ekstra Bladet er bange for? Altså at jeg så ikke bliver eksponeret for deres topbannere på Ekstra Bladet TV? Well, reklamerne kan jo integreres som intro/outro i videoklippet, hvis de insisterer på at genere mig med irrelevant massekommunikation. Eller lidt mere elegant kunne de bruge deres coverflow-teknik til at guide relevante reklamer ud til mig, ved at tracke hvilke jeg hurtigt minimerer og hvilke jeg generelt bærer over med.

RSS:
Ja, tak. Og på alle kategorier. Det virker ikke lige nu, men det kommer sikkert op i løbet af dagen.

Gamle Bonanza

DR Bonanza blev kåret som Årets Nye Medie på New Media Days 08. Kække journalister syntes det var sjovt, at det var det gamle tv-medie, der blev Årets Nye Medie.

Problemet er bare, at der absolut intet nyt er over Bonanza; fra et usability-synspunkt er det faktisk temmeligt håbløst. Årets Nye Medie ser lidt gammelt ud. Eneste plus er indholdet, som til gengæld er fantastisk.

Man kan ikke ødelægge serier som Matador, Een gang strømer, Kaj og Andrea og En by i provinsen. Der er noget både meget dansk og meget uskyldigt over Jens Okking som politimand. Så ved man, at der bliver tid til både smørrebrød og øl i jagten på de kriminelle.

Bonanza er blevet til i samarbejde med, og en del af DRs Kulturarvsprojekt. DRs Kulturarvsprojekt har som fokus, at sikre DRs programarkiver gennem digitalisering, samt at øge anvendelsen af arkivernes indhold.

Det er dejligt, at materialet er blevet tilgængeligt. Og over 10 millioner visninger fortæller også, at vi er glade for gensyn og genhør. Men der er åbenlyse mangler på Bonanza:

• Hvorfor kan jeg ikke lave en simpel playliste?
• Hvorfor følger mit opløsnings-valg (lav/mellem/høj) ikke med fra video til video?
• Hvorfor er der autoplay? Hver gang jeg vælger en kategori, brager det første program i kategorien ud. (Lad være med at starte ting i min browser, uden at jeg har bedt om det)
• Hvorfor kan jeg ikke få en personlig profil, så jeg kan lave filtre, præferencer og få en mail, når der f.eks. bliver lagt ny dansk drama på Bonanza? Måske kunne jeg også få lov at anmelde, knytte info til programmerne, skrive med de andre Bonanza-brugere etc. Al den viden om, hvordan jeg konsumerer programmerne, går DR glip af nu. Hvis jeg er vild med dansk drama på Bonanza, kunne DR måske også lige få solgt mig idéen om at se Sommer på DR1 om søndagen.
• Hvorfor er der ikke afsnitsnumre på Rejseholdet (den gamle tv-serie fra 1983)? Og nej, de 6 episoder ligger ikke i kronologisk rækkefølge i arkivlisten.
• Hvor mange gange skal ordet “Skuespiller” optræde i listen over medvirkende i Matador? Ca. 20.

Bonanzas om-tekst fortæller mest om den store afstemning, der starter den 16. januar. Men det er vist snart et år siden. Bonanza-bloggen er ikke blevet opdateret i en måned, og seernes spørgsmål står ubesvarede hen. Alt i alt ser Bonanza faktisk lidt gammel og slidt ud.

Nye medier til nye journalister

En ny medieverden kræver nye arbejdsprocesser, nye tankegange og nye værktøjer. Journalisthøjskolen havde i fredags arrangeret en nye medier-dag for de kommende journalister.

René Westendahl fra Saatchi & Saatchi fortalte om viral markedsføring, Lars K. Jensen fra Ekstra Bladet om nye medier og hvordan avisen bruger dem (Lars har delt sine eksempler på medieblogger.dk) og jeg selv fortalte om podcasting på nye medier-dagen på Journalisthøjskolen. Det var Ditte Maria Bergstrøm, der havde sammensat dagens program.

Jeg valgte at primært bruge KommunikationsCast som case, da jeg her både kunne fortælle om overvejelser, valg og konsekvenser. Jeg nævnte også, hvordan  etablerede radio- og tv-stationer kan bruge podcasting til at forstærke lytning og sening ved at muliggøre time shifting. Et godt eksempel på det er DR P3′s De Sorte Spejdere, der de første 5 måneder af 2008 havde 1 mio. downloads.

Jeg brugte Rasmus Rasmussens Dare to Danish som eksempel på, hvor enkelt et podcast kan laves. Rasmus’ podcasts varer ca. 15 sekunder og består af en frase sagt på engelsk og derefter gentaget på dansk. En slags audioparlør. Men med et tvist. For det er ikke lige den slags sætninger, som amerikanske turister kan komme langt med i Danmark. Min formodning er, at hvis brugeren kan lide podcastet, så bruger hun måske også lidt tid på at udforske resten af Rasmus’ univers af blogs, podcasts, billeder og musik.

Det sidste eksempel jeg havde med, var The Guardians Media Talk. Et ugentligt podcast om de engelske medier. Podcastet er blot én af 14(!) podcasttitler, som den engelske avis The Guardian producerer. Som noget nyt vil Media Talk nu prøve at integrere et 30 sekunders reklamespot i starten af podcastet. Ikke i sig selv noget revolutionerende; at ville tjene penge. Det nye og forfriskende er, at åbent fortælle lytterne om tankerne bag og beslutningsgrundlaget for. Avisen har i øvrigt også sit daglige podcast, Guardian Daily – the World on your iPod.

TV er dødt. Længe leve nettet

Det Økonomiske Råd forudser, at konjunkturerne vil vende, hvilket betyder nedsat vækst. Det kommer til at gøre ondt, bl.a. hos TV 2, der for første gang i mange år, indstiller sig på dårligere tider:



Vi reber sejlene i bekymring for, at der kommer en lavkonjunktur
[Anders Kronborg, Økonomidirektør på TV 2, fra business.dk]

Hvis man krydrer med de seneste tal fra mediebureauet, PHD, har tv en slem tid foran sig: De sidste 7 år er de unges (12-20 år) tv-forbrug faldet med 20%. Samtidig er deres internetforbrug steget, så det nu er større end tv.

I USA er situationen lige så slem for de gamle medier. Ifølge Nielsen Media Research er det kun 10 percent af de 18-24 årige tv-seere, der ser aftennyhederne fra enten ABC, NBC eller CBS.

I think of watching network newscasts as something my parents do [...] I can’t imagine my friends sitting down to watch an actual network newscast at 6:30 because we’re doing other things at that time. It’s a lot quicker to go online. I customize my news [22-årige antropologistuderende Jen Jablow, fra The Philadelphia Inquirer]

Informationsstrømmen bliver større og tilgangen lettere. Vi er alle vores egne nyhedsredaktører på nettet og pludselig virker de gamle medier gammeldags og tunge:

Jeg så lige TV-Avisen forleden, for første gang i 3 måneder, og blev frygteligt irriteret over det lave tempo og den mærkelige fortælleteknik. Og det er alligevel overraskende, for det er ikke mere end 3 år siden, at jeg så TV-Avisen dagligt [Katrine Emme Thielke, fra KommunikationsCast # 12]

Derfor ser vi i disse år tv-stationerne gøre ting, de aldrig har gjort før. De nærmest snubler over deres egne ben, for at komme ind på nye markeder. F.eks. vil de næsten allesammen gerne levere platformen til brugergenereret indhold på nettet og er ivrige efter at få en dialog med seerne. Fordi, som videnschefen hos Innovation Lab siger:

Internettet forbinder mennesker, mens tv’et er envejskommunikation. Det er for mig den banale forklaring på udviklingen [Christian Schwarz Lausten, videnschef i Innovation Lab, fra politiken]

DR lader deres studieværter blogge og seerne kan komme i dialog med dem. Nyeste nettiltag i DR-Byen er DR Update, der er tv-nyheder på nettet.

På internettet har brugerne mulighed for selv at klikke sig rundt mellem indslagene, vurdere historierne, videresende gode indslag og læse eller se mere om emnet på dr.dk [fra dr.dk]

TV 2 er også i fuld gang med at udvikle deres blogunivers; faktisk har næsten alle de etablerede medier taget blogs til sig. Måske fordi det er det mest hypede, måske fordi det er det nemmeste at komme hurtigt i gang med:

Det er dine private tanker om verden – og der er ingen andre end dig, der bestemmer, hvad du kan skrive om. Du bestemmer også selv, om din TV 2 Blog skal være offentlig eller privat [fra blog.tv2.dk]

Det kan dog være lidt svært at se, hvorfor jeg skal vælge at lade TV 2 hoste min blog, fremfor f.eks. Blogger.com, Smartlog.dk eller Urbanblog? Den svenske avis Metro har stillet sig selv det samme spørgsmål og har nu fundet svaret. De betaler dig, hvis du blogger hos dem og vel at mærke kan tiltrække læsere:

Det här är ett av flera projekt som vi sjösätter för att stärka vår position på nätet. Det som gör projektet unikt är att vi betalar de som skapar trafiken [fra metro.se via Mediehack]

Og hvorfor skal jeg levere gratis indhold uden at få noget igen? Gratis hosting af blogs kan jeg få alle vegne. Så mediehusene bliver nødt til at levere noget unikt; enten en blogplatform med helt unikke features, nye sociale netværktøjer eller god, gammeldags betaling for mine ydelser. De kunne jo også udvikle tv-stationen eller avisen, der ikke blot gjorde som alle de andre, men i stedet omfavnede brugernes hungren efter dialog og tilstedeværelse. Faktisk var Jørn Hjorting ren 2.0, da han i 1968 opfandt De ringer, vi spiller. Og måske har verden slet ikke ændret sig så meget siden da.

Daglige radiolyttertal fra 2008

Gallup og radiostationerne ændrer frekvensen og målemetoden af radioernes lyttertal. I dag bliver lyttertal opgjort en gang om måneden; den lidt upræcise måling. Og hvert kvartal kommer så de ‘rigtige’ lyttertal.

Men fra 2008 kommer der lyttertal hver dag. Metoden bliver ændret fra den (uden tvivl) upræcise dagbogsform, hvor en række udvalgte sætter krydser og noterer hvor, hvornår og hvilke radioer de har lyttet til. Prøv lige at skrive ned på en lap papir, hvilke radiostationer du har lyttet til i dag, hvor du befandt dig og hvor længe du lyttede. Inklusive den radiostation, der spillede popmusik, da du var i 7-Eleven for at købe en liter mælk på vej hjem fra arbejde. Kan du sige upræcis målemetode?

Derfor ændres den fra nytår til PPM; The Portable People Meter. Gallup udvælger 750 danskere til at bære rundt på en lille pager-lignede dims, der registrerer, hvilken radiostation, der lyttes til. Hver radiostation skal så udsende et unikt ikke-hørbart signal sammen med deres program, som PPM-enheden genkender og registrerer. Om aftenen smider de udvalgte personer dimsen i opladeren, der samtidigt sender data til Gallup. Næste formiddag kan radiostationernes programchefer så gennemgå gårsdagens reelle lyttertal og vurdere, hvilken joke der var fed, om Celine Dion virkelig rykker og hvilken studievært, der skal fyres.

Jim Receveur, der er administrerende direktør for Radio 100, glæder sig fordi man kan analysere lyttertallene ned på minutniveau og bruge dem fremadrettet i programplanlægningen:

Den elektroniske måling af radio vil bidrage til at løfte det kommercielle radiomarked, fordi lyttertallene bliver mere præcise, og samtidig vil de kommercielle stationer kunne sikre en mere præcis kampagnelevering og -evaluering.

DRs radiodirektør, Leif Lønsmann, er også glad:

Danske radiolyttere er kritiske og kvalitetsbevidste, og derfor fortæller deres valg og fravalg os en hel del om, hvad der dur, og hvad der ikke er godt nok

Det store spørgsmål, der umiddelbart melder sig er, om reelt så er reelt. Min påstand er, at jeg bliver udsat for mere radio end jeg selv vælger. Og det er den lytning som PPM netop afslører, men gavner den lytning radioerne? Kortsigtet: Naturligvis. Det er en ekstra lytter. Langsigtet: Hm. Tænk, hvis de ændrer deres program på baggrund af mig, der måske slet ikke gider at lytte til deres program, men blot bliver udsat for det.

Eksempel: På min vej igennem en normal hverdag, hører jeg flere timer og minutter på buschaufførens, taxachaufførens, 7-Elevens, H&M’s og mine venners radiovalg end mine egne radiovalg. Lad os antage, at jeg normalt lytter til P1 og Radio 100, men lige smutter en tur i 7-Eleven for at købe den føromtalte liter mælk. I 7-Eleven spiller de The Voice, mens jeg står i kø i en halv time. Måske var The Voice bedre tjent med, at jeg i den gamle dagbogsmetode formentlig ville havde glemt at registrere den halve times lytning, fordi den ikke var selvvalgt?

Da PPM blev introduceret i USA skete der det, at de store radiostationer faldt i lytning og de mellemstore steg. Ikke overraskende, når registreringen før foregik med dagbøger. Her er det de stationer med de stærkeste brands, der klarer sig bedst, når folk er i tvivl om hvad de har lyttet til og skal sjusse sig lidt frem til, hvor krydset skal sættes.

Bonus: Radioreklame slukker ikke radioer
Mens jeg skrev faldt jeg lige over en interessant undersøgelse lavet af Arbitron, der måler radioernes lyttertal i USA. Undersøgelsen viser, at radiolyttere ikke flygter fra reklameblokken. 91,8% af lytterne er med igennem hele blokken. Korte reklameblokke klarer sig lidt bedre, men selv en 6-minutters reklameblok har 87,9% af lytterne med på den anden side. Det bekræfter blot gammel viden; at radiolyttere ikke skifter station/zapper, som tv-seere gør, men blot fader mentalt ind og ud af programmet (og reklamerne).

Slikleksikon er i luften

Sammen med en håndfuld venner har jeg været med til at lave Slikleksikon.org. Slikleksikon er et online opslagsværk om slik, skrevet af slikspisere.

Målet med Slikleksikon er, at afdække alt slik, så man altid har et sted at slå sit yndlingsslik op. Alle, der kan bidrage med en detalje, kan uden nogen form for godkendelse gå ind på Slikleksikon og tilføje i eksisterende opslag, samt selv oprette nye; akkurat som på wikipedia.

Slik er en del af vores kulturhistorie. Alle danskere elsker slik. Derfor har vi også brug for mere viden om, hvad det er og hvor det kommer fra, siger Katrine Emme Thielke, der også er vores blogbestyrer på slikleksikon.

Der er ingen økonomiske interesser i Slikleksikon, der også er uafhængigt af slikbranchen. Alle har arbejdet frivilligt på projektet, men har naturligvis indtaget en passende mængde slik under udarbejdelsen.

I disse dage vælter presseomtalen ned over os; læs f.eks. mere hos Berlingske og MetroXpress.

Update 3. maj:
… og hos Nyhedsavisen, DR, TDC Online, Aftenshowet på DR1 (2. maj), TV-AVISEN 18.30 (2. maj) og i eftermiddagsshowet på Radio100FM (3. maj).

Update 6. maj:
… og hos TV 2 Radio (Kongen af Danmark) og i Godaften Danmark (4. maj).

Update 8. maj:
… og hos Endelig Morgen på Radio 2 (8. maj).

Update 11. maj:
… og i P4 Morgen på P4 Sjælland.

Update 16. maj:
… og i Radio SydhavsØerne (15. maj) og i Politiken.