Arkiv for indlæg tagget med "drm"

Store og stille fremskridt hos iTunes

De sidste mange sange jeg har købt hos iTunes – både nye og gamle – har været DRM-fri og kvaliteten er sat op fra 128 kbit/s til 256 kbit/s.

Formatet er stadig AAC, hvilket er fint for mig, som bruger iTunes på en Apple-maskine. Men måske skaber det problemer for pc-brugere, der bruger en player, der ikke er AAC-kompatibel (?) og naturligvis for de, der ikke har en MP3-afspiller, der også accepterer AAC-formatet. Men som Apple-bruger er man jo også nødt til at være opfindsom, når det kommer til at spille WMA-filer. Så det er måske i lige så høj grad en Windows/Apple-krig, som et Apple-afpresningsforsøg for at få folk til at købe en iPod. Kunne man hævde. Og såvel AAC som WMA er jo MP3 overlegen, når det kommer til lydkvalitet ift. filstørrelse.

Under alle omstændigheder: Hvorfor får jeg ikke muligheden for at downloade den musik jeg køber i cd-kvalitet? Er det sådan et urimeligt krav? Jeg tror hele verden har mere glæde af, at jeg køber et album som filer til 80,- end som cd til 140,-.

En sidste dans med pladeselskaberne

Doug Morris er CEO og bestyrelsesformand hos Universal Music Group; det ene af de 4 store pladeselskaber, der tilsammen står for 90% af det registrerede musiksalg i USA. Seth Mnookin har mødt ham og skrevet en god artikel til Wired om manden og pladebranchen. Jeg hiver altid pladebranchen frem som glimrende eksempel på, hvordan man ikke skal håndtere nye medier (“ingen ønsker at lave en pladebranche”). Men at det hele er endt som det er endt, skyldes ikke forkerte valg, blot uvidenhed:

Morris insists there wasn’t a thing he or anyone else could have done differently. “There’s no one in the record company that’s a technologist,” Morris explains. “That’s a misconception writers make all the time, that the record industry missed this. They didn’t. They just didn’t know what to do. It’s like if you were suddenly asked to operate on your dog to remove his kidney. What would you do?”
[fra wired]

Seth Mnookin foreslår at en dyrlæge måske kunne være løsningen på det retoriske spørgsmål. Efter at have læst artiklen kan man næppe andet end at sidde tilbage og være blevet bekræftet i sin tro om at her er en branche, der ikke kunne have gravet sin egen grav bedre, om de så havde fået uanede ressourcer af spader, gravkøer etc. stillet til rådighed.

Morris goes on to rail against criminal-minded college students and low-life punks who steal the music that his artists work so hard to create. He admits to being fairly ignorant about technology and insists that his job is to nurture the creative side of the business — work that’s being threatened by all of this other nonsense.
[fra wired]

Det Morris kalder nonsens er virkeligheden. At ikke forholde sig til den, koster ham dyrt og kommer til at koste ham mere. Pudsigt er det også at de kunstnere, han forsvarer på sin forstokkede gammelmands-facon, næsten alle har set realiteterne i øjnene og opbygger skuespilkarrierer, laver sportstøj, parfumer og spiller flere koncerter end nogensinde før. Med et multinationalt pladeselskab i ryggen ser fordelingsnøglen sådan ud:

[screenshot fra]

Morris og Universal Music Group er dog ved at være klar til næste træk. Det inkluderer DRM-fri musik for at fjerne Apples monopol-agtige iTunes (som pladebranchen dog selv i store træk definerede), en forlovelse med Microsoft og derefter lanceringen af konceptet Total Music, hvor brugeren (eller Microsoft/udbyder) betaler en månedlig afgift for at kunne downloade al musik. Total Music kommer uden tvivl til at være DRM-beskyttet. Og så er cirklen fuldendt.

Nu vil jeg sætte mig hen og lytte til det nye album fra Saul Williams. Jeg fik det anbefalet af Jonas, og kunne vælge at nuppe det gratis på Sauls site eller betale $5 direkte til Saul for det.

Udover at lave fin musik, forstår Saul Williams, hvad det drejer sig om. Uanset hvilken knap musikelskeren trykker på, får Saul opmærksomhed og spredt sit budskab.

Musikbranchen i fremgang

Salget af musik i Danmark går for første gang i mange år frem i 2006.

Kilde: IFPI Danmark. Screenshot fra Pladebranchen06 IFPI Danmark årsskrift.

Det brune del er den danske musik; den grønne repræsenterer den internationale. Samtidig afslører Pladebranchen06 IFPI Danmark årsskrift nye vinde og initiativer for at sikre branchen i de næste år. Formand Jens-Otto Paludan ridser 8 bud på en bedre fremtid op. I [] en kort forklaring af, hvad det dækker over:

1. Forbrugerne skal have flere valgmuligheder. [flere valgmuligheder, når det gælder anvendelsen af musik. Forbrugerne skal kunne udnytte de muligheder, de får gennem ny teknologi]
2. Interoperationalitet. [Det skal ikke være på grund af IFPI, at forbrugerne ikke får fuldt udbytte af den musik, som de erhverver lovligt. DRM og brugen af den er et vigtigt emne i den forbindelse]
3. Holdningsbearbejdelse. [Danskernes syn på musikken skal ændres. En holdningsbearbejdelse er en fælles opgave for musikbranchen]
4. Effektive støtteordninger. [Her ønsker IFPI flere støtteordninger, der også dækker andet end klassisk musik. F.eks. kan man kigge på filmbranchen for inspiration]
5. Det skal være let at være lovlig. [Clearing af musikrettigheder skal gøres nemmere - og skal sikre at kunderne kun skal henvende sig ét sted]
6. Udvikling af det digitale marked. [IFPI ønsker at være proaktive. De forventer ikke at forbrugerne skal respektere IFPI's rettigheder, hvis IFPI ikke respekterer brugernes ønsker og reagerer hurtigt på udviklingen]
7. Samarbejde og dialog internt i branchen. [Alle parter i musikbranchen bliver nødt til at anskue branchen som et hele. Det gør både medierne, politikerne og deres kunder]
8. Samarbejde og dialog på tværs af mediebranchen. [IFPI vil være en effektiv samarbejdspartner. Grunden er, at branchen er i hård konkurrence med andre dele af underholdningsbranchen, som IFPI dog har mange fælles interesser med]

Afgørende for vores succes bliver vores evne til at vælge dialogen. Med hinanden, med vores omgivelser og ikke mindst med vores kunder – forbrugerne, publikum. Det er i sidste ende dem, der bestemmer musikbranchens fremtid. Ikke os. [Jens-Otto Paludan, Pladebranchen06 IFPI Danmark årsskrift]

Alt i alt lyder det som om musikbranchen er ved at få øjne og ører op for, at der skal nye boller på suppen. Bedre sent end aldrig. Når det kommer til copyright på deres skriftlige materiale, well… gi’ dem 10 år til.