Arkiv for indlæg tagget med "idéer"

Hvem har lånt min The Long Tail?

Jesper Balslev fra Webmercial.dk har fået en idé:

På min nokia n93 har jeg en stregkodescanner. Og der er bluetooth. Det betyder at jeg burde kunne scanne min bogsamling, og fortælle folk – der kommer forbi mit signal – om hvad der står på reolerne.

Nærliggende tanke: Hvorfor ikke fratage bibliotekerne monopolet på udlån af bøger, dvd’er, cd-rommer osv. og blive hinandens bibliotekarer? Dele vores fysiske medier med hinanden?

Det lyder umiddelbart som en fin, besnærende og brugbar idé. Så sent som i går, sagde jeg til en veninde: Det er da dumt at du køber den bog, når du kan låne den af mig. Men så kommer Jeppe lige og spoiler med dét, vi jo allesammen ved:

Men er det lovligt? Tilsyneladende ikke.

Samtidig åbner Jeppe op for en endnu større diskussion, end om vi skal kunne låne bøger af naboen:

Jeg går i højere og højere grad ind for en fuldstændig afskaffelse af dansk ophavsretslovgivning. Den slår meget mere værdifuldt ihjel, end den gavner.

Men hvordan stiller det mit lokale rockband, når jeg pludselig tager deres fede sang om kærlighed og knuste hjerter, klipper slowmotion-billeder til den og bruger det hele til en tv-reklame for min kunde? Hvor stiller det mig, når min kunde bruger de idéer og tekster, jeg har sendt i et oplæg, uden at kreditere (eller betale) mig?

Men tilbage til bøgerne: Jeg sidder og føler mig lidt småkriminel; min far har lånt en Dan Turèll-biografi af mig. Jeg har lånt en bog af min ven, Patrick. Og hvem fanden har nu lånt min The Long Tail?! Det er ikke superheldigt, da der står en anden her og skal låne den nu. Aflevér!

Tillidsøkonomi

Min gode ven, Rasmus Rasmussen (musiker, fotograf, designer), skrev for nylig en blogpost om en idé til betaling af online-musik:

Suppose you got a song through a download service, such as iTunes. Suppose you didn’t pay anything up front either, but that you later had, or were simply encouraged, to rate the same song from 1-10 and then pay $0.10 per point given. That way, you would end up paying ten cents if you didn’t like the song (let’s call it to cover the bandwidth used for downloading it) and all the way up to one dollar, if you absolutely loved the song. [fra]

Idéen om at lade kunden bestemme prisen på et produkt er ikke ny, men det gør den ikke dårligere. Jeg hørte første gang om den i forbindelse med restauranten Just Around the Corner, der lå i London. Her var der ingen priser på menukortet:

…he makes 20% more here on average than he does in another restaurant he owns which he says is similar but with prices on the menus. [fra]

For nogle måneder siden afprøvede jeg selv idéen med en kunde. Jeg havde lavet et stykke arbejde, som havde taget mig en time, men som havde en stor værdi for ham. Snakken endte dog hurtigt i et: ‘Sig nu bare, hvad du skal have’. Ingen bebrejdelser; for det må være mindst lige så svært at prissætte dén vej, som det er den anden. Eller som Imogen skriver i sin anmeldelse af Just Around the Corner:

Possibly we underpaid, I certainly thought so afterwards, and it’s one of the few downsides of this place that walking out wondering if you’ve left enough is not necessarily the best way to end an evening. [fra]

Kender du til andre cases om tillidsøkonomi, så skriv gerne en kommentar. Det samme, hvis du ved, hvad der er sket med Just Around the Corner.

Relateret:

Peter Rossi, kok og dengang-blogger, skrev om konceptet for 2 år siden.