Jazz og jetjagere

Copenhagen Jazz Festival 2009 er i gang, akkompagneret af blæsersektion med 120.000 hk i 600 meters højde. DR åbner for jazz-kassen og Politiken har jazz-blogger i Brooklyn.
Niels Christensen, der er leder af jazzfestivalen på Frederiksberg, virker en smule irriteret over, at Flyvertaktisk Kommando skal tage nærbilleder af København lige netop i denne uge. Lad os håbe, at flyverdrengene betaler byen tilbage ved at dele deres fotos.
Claus Dahl fra Classy.dk har lavet et sejt mashup, der henter data fra last.fm og den uofficielle kalender over Copenhagen Jazz Festival-arrangementer. Indtast din musiksmag og få at vide, hvad du skal opleve på festivalen.
Hvis du synes, at DR gør for lidt ved jazzen, så er der godt nyt:
[...] fra 2010 vil DR øge bevillingen til jazzen med flere millioner kroner. Der er ikke taget stilling til det præcise beløb, og hvordan de skal bruges. #
Jeg har også lige opdaget Politikens musikblog: Brooklyn – en inside guide til musikken i New York, skrevet af jazzpianisten Søren Møller. Jeg glæder mig til at læse med fremover.
Til slut har jeg fanget et par rystede billeder fra Copenhagen Jazz Festival i løbet af weekenden:






