Endelig tog jeg mig sammen til en tur til New York. En gigantisk by i lille, hyggelig indpakning.

Min første tanke om New York — da jeg sad i taxaen fra lufthavnen — var, at byen var lille. Naturligvis ikke fysisk lille. For der er ømme fødder mellem, hvor man er og hvor man vil hen. Men gaderne er så små og bilerne kører så tæt og menneskene er så mange, at det hele næsten virker for småt.

Naturligvis kun til man rammer et af byens fristeder, fx Tompkins Square Park i East Village, hvor der er højt til loftet og plads til armbevægelser og musikønsker fra en passerende betjent:

— eller Brooklyn, hvor der var skater-meetup i lørdags:

Men faktisk er alt i New York stort, hvis blot man ikke holder det op mod Empire State Building; New Yorks nu højeste bygning, der har været et yndet selvmordssted, når vinden tillod det.

In 1979, Elvita Adams jumped from the 86th floor, only to be blown back onto the 85th floor and left with only a broken hip. #

Tilbage til størrelsen. Kaffen på Starbucks kommer som Tall, Grande og Venti. Jeg er ikke den første, der har lagt mærke til, at det vist blot er 3 grader af stor, som Jake Johannsen filosoferede over for et par år siden.

Og så er der i øvrigt:

• konstant knald på √
• hurtig offentlig transport √
• billig taxa-kørsel √

What’s not to like?

NB: Billederne er screendumps fra video, så forvent levende billeder fra New York snarest.

Ingen relaterede indlæg.