Arkiv for indlæg tagget med "medie"

Gordon Kennedy på Facebook

Skuespilleren Gordon Kennedy har lavet sin egen sketch-kanal på Facebook, hvor han tjekker at vennernes status-updates stemmer overens med virkeligheden.

Du kender måske Gordon Kennedy fra standup, fra DR’s Transit, fra filmen Stjerner uden hjerner (indehaver af en fin rekord) eller har set ham i en tv-serie, i et teaterstykke eller en revy.

I dag faldt jeg ved et tilfælde over hans seneste projekt. Og blev helt glad. Det er nemlig godt, originalt og modigt. Projektet er en gruppe på Facebook, der hedder FACEBOOK skechshow (slåfejl kan ikke lige rettes i gruppenavne på Facebook)Facebook Sketchshow.

Gruppen danner rammen om en række video-sketcher, der tager udgangspunkt i Gordons Facebook-venners status-updates. For hvor meget af det vi skriver på Facebook er selviscenesættelse for at pumpe vores digitale identitet op og hvor meget er sandhed? Gordon tager vennernes updates for pålydende og tager ud for at tjekke, at det rent faktisk forholder sig som de påstår.

Nogle af sketcherne fungerer selvfølgelig bedre end andre. Men sådan er det også, når man ser et comedyprogram i tv. Alt taget i betragtning er det velproduceret og underholdende.

Det originale i projektet består i, at Gordon Kennedy aktivt bruger en Facebook-gruppe til noget. Han prøver endda med brugerinddragelse:

Dette er et forsøg på at lave “tv” for hinanden, om hinanden, så har du en god idé til en kort sketch, ja så er det bare at gøre opmærksom på det her…. #

Den modige del er, at en etableret skuespiller benytter sig aktivt af nye mediers muligheder for at blive set og hørt, for at udvikle idéer og måske sig selv.

Forretningsmodellen? Det evige spørgsmål på nettet. Der er et par sponsorer, hvis navne bliver vist i starten af sketcherne. At dømme ud fra dem, har Gordon måske fået stillet en Smart Car og en HTC-mobiltelefon til rådighed. Men det er rent gætværk fra min side.

Facebook-relateret: Nadja Pass har skrevet en god artikel om Facebook Updates retorik på Kommunikationsforum.

KommunikationsCast i de andre medier

Vores ugentlige podcast, KommunikationsCast, holder sommerferie på skolebænken. Vi har produceret 5 podcasts i serien Kommunikationsskolen.

De sætter fokus på 5 områder inden for kommunikation, reklame og medier. Det første er online nu og handler om hvordan man laver en kampagne. I de 5 podcasts får vi selvfølgelig kvalificeret bistand fra vores trofaste ekspertpanel bestående af Peter Andreas, Martin Sønderlev Christensen og Patrick Damsted.

Vi har også netop (for første gang) været kilde til en nyhedshistorie. Det drejer sig om Telias lancering af iPhone i Danmark samt det omdiskuterede abonnement. Det startede med at Dorte Toft citerede fra KommunikationsCast # 67 på sin fremragende blog Bizzen – IT & Business. Her faldt både Lars K. Jensen og Newz.dk over den – og Macnyt.dk samlede også historien op. Og i dag endte den så hos Ekstra Bladet, hvilket vi jo er meget glade for.

Jeg kan dog ikke lade være med at undre mig over nogle af de store nyhedsmediers ageren på nettet. Det virker som om at de helst vil være i fred og blot have et eget lille indadvendt fristed for deres nyheder. Fred med det. Men taget i betragtning at de skal leve af omverdenen i en tid, hvor nyheder ikke er en sjælden ressource og hvor kunder ikke står i kø for at købe deres produkt, så virker det nu mærkeligt. Hvor de øvrige medier og blogs jeg omtalte tidligere alle formår at placere både sig selv og kilden i en internetmæssig brugbar kontekst ved at linke til relevante oplysninger andre steder, så undgår Ekstra Bladet det helt. Hvorfor linker de ikke til det omtalte Telia-abonnement, til Apples detaljerede iPhone-site og til vores podcast, hvis nu Ekstra Bladets brugere skulle have lyst til at høre Telias pressechef Rune Fick Hansen fortælle hele historien selv?

Hvorfor gør de det ikke nemt at udforske nyhederne? Hvorfor positionerer de sig ikke som sitet hvor man starter sin nyhedslæsning? Sitet der åbner, ikke lukker. Brugerne er jo alligevel ikke dummere end at de kan google sig frem til informationen. Hvorfor ikke hjælpe dem og blive husket for at være den fede link-leverandør? Internettet hænger sammen med links og er voldsomt kedeligt uden.

Direkte tv-reklame på Channel 4

Torsdag aften havde Honda købt 3 minutter og 20 sekunders reklametid på Channel 4 i bedste sendetid.

De brugte det til at sende direkte faldskærmsudspring fra luften over Madrid, for at markere startskuddet for deres nye reklamekampagne med tag-linien: Difficult is worth doing.

Kampagnen er udviklet af 4creative og Channel 4′s strategiske salgsafdeling for Honda i et forsøg på at bryde rammerne – eller opfattelsen af rammerne – for tv-annoncering.

Se reklamen her.

7 spørgsmål om kvaliteten af nyheder og journalistik

Den 11. maj har KommunikationsCast SDU’s journalistløfte på programmet. Som optakt til det, har vi lavet et lille spørgeskema, som vi håber at du vil give dig tid til at udfylde.

Der er kun 7 spørgsmål, så det burde ikke tage mere end 2 minutter.

SDU’s journalist-løfte:

I mit virke som journalist lover jeg hermed, at jeg vedholdende og med åbent sind vil opsøge og formidle den bedst opnåelige version af sandheden.

Min journalistik er til for borgerne. Jeg er bevidst om mit demokratiske ansvar og min pligt til at overvåge magthaverne. Derfor vil jeg følge min samvittighed og være både kritisk og selvkritisk.

Min journalistik vil være uafhængig og fair, og jeg vil være åben om mine metoder. Jeg vil bestræbe mig på at fremstille stoffet med sans for proportioner, prioritere det væsentlige og gøre min formidling forståelig, interessant og relevant. Jeg ved, at jeg risikerer at begå fejl, men jeg vil erkende dem og lære af dem.

Endelig er det er min ambition at gå nye veje og bidrage til journalistfagets udvikling.

Spændende nyheder?

Netmedierne står for en stadig større del af det samlede annoncemarked. Med en omsætning på 2,5 milliarder kroner i 2007 er der tale om en vækst på 39 procent, viser nye tal fra Foreningen af Dansk Internetmedier, FDIM. [fra]

Når aviser udelukkende skal leve af online-annoncer, der bliver indrykket på baggrund af en artikels keywords, bliver det endnu mere spændende at læse nyheder. Eller?

[relateret] [via]

KommunikationsCast fylder 1 år

Min Kcast-partner har næsten sagt det, der skal siges. Jeg har også selv skrevet lidt om det for nylig.

Hvis du endnu ikke har lyttet til vores ugentlige podcast om kommunikation, så tjek Kommunikationscast.com. Det er nemt at abonnere. Det er gratis. Og det indeholder ofte de lidt skæve ting, der ikke får så meget plads hos de etablerede medier. Vores jubilæums-udsendelse handler om tabubelagte reklamer og kommunikation.

Hold kæft, hvor er hun blevet god*

Tillad mig at trutte eget horn og gøre lidt reklame. Det er samtidig forklaringen på manglende aktivitet her på sitet. Min blogtid er ganske enkelt blevet konverteret til podcast-tid. Sammen med Katrine Emme Thielke, Martin Sønderlev Christensen, Peter Andreas og Patrick Damsted laver jeg nemlig et ugentlig podcast om kommunikation.

Vi har ganske snart 1-års jubilæum og kan fejre det med at kigge tilbage på et podcast, der har udviklet sig fra at være 2 mennesker, der snakker om kommunikation fra hoften til at være et mere eller mindre fullblown radioprogram med de restriktioner som dét format giver (i forhold til planlægning, interview-aftaler, redigering), men også med et større potentiale end før. Samtidig har emneområdet grebet lidt om sig og vi kan vist godt tilføje et ‘- et podcast om kommunikation, reklame og medier’ som tagline til titlen.

I den sidste måneds tid har vi lavet podcasts om så forskellige ting som at spare el, piratkopiering, internet-tv og radio-lytterundersøgelser. I går blev ugens podcast færdigt. Det handler om Politikens blogunivers, der p.t. adskiller sig ved kun at være skrevet af Politiken-ansatte (ofte freelance-) skribenter fra næsten alle tænkelige interesse-områder. Vi fik talt med Politikens blogredaktør Kim Elmose, der mere fungerer som mentor end som traditionel redaktør og med Politikens Kosmopolit-blogger Ida Jeng, der indtil videre har stillet sin private blog i bero, for at hellige sig Politikens blog-univers, hvor hun ikke er bange for at tage kontroversielle og tabubelagte emner op. Og lige inden deadline fik vi også fat i Line Pedersen, der har firmaet Ordkløveren, der rådgiver virksomheder og organisationer om sprogbrug. Hun var sidste år – for en kort bemærkning – sprogblogger på Politiken.dk, men måtte kaste håndklædet i ringen efter kort tid. Hør de 3 interessante mennesker, der har solide meninger om blogging, i denne uges KommunikationsCast.

Jeg er stadig overrasket over, hvor relativt nemt det har været at få folk i tale, til trods for at vi kommer fra et meget småt medie, der ofte kræver en forklaring for at kunne placeres. En enkelt ting stikker dog ud: Entusiaster, organisationer og iværksættere er langt gladere for at tale om deres produkter end kommercielle virksomheder, der langt hellere vil købe tv-tid end at ringe tilbage, når der skal kommunikeres.

* Ofte sagt om Katrine. Jeg plejer at svare: Hun bli’r også snart skiftet ud.

Et hit er et hit er et mikrohit

Det startede med at jeg dummede mig; var skråsikker på, at Tainted Love var et Soft Cell-nummer. Katrine vidste, at det oprindeligt var Gloria Jones, der indspillede Ed Cobb-kompositionen. Hun havde lige wiki’et det, inden vi optog 17. udgave af KommunikationsCast. Min gamle kollega, Dan Rachlin, ville have være skuffet. Efterfølgende skrev Thomas en kommentar om, at det jo var Gloria Jones. I hans kommentar var også et link til sangen på last.fm.

Først her slog det mig, at jeg – fjols som jeg er – stadig tænker hits og blockbusters på den gamle facon. Når jeg hiver min gamle NME Hitlistebog ud af reolen er Gloria Jones’ version af Tainted Love der ikke. Heller ikke i Warners US & UK Hit Singles. Så i min verden er den ikke et hit. Det var den heller ikke dengang. Men hos Last.fms brugere er den et pænt hit med 30.000 65.891 plays; et typisk eksempel på the long tail.

Pointen: Hitbilledet er blevet langt mere segmenteret. Et hit er ikke bare et hit. Et hit er et hit på P3. Eller på iTunes. Eller på Last.fm. Eller på Radio SydhavsØerne. Og nogle gange et hit flere af stederne eller en sjælden gang alle steder. Jeg lytter ikke til P3. Derfor går jeg hver uge glip af Ugens Uundgåelige. I gamle dage; pre-internet, var et hit et hit i radioen. Så travede vi ned i pladeforretningen og købte den. Salget blev registreret og sikrede den en placering på hitlisten. Men i dag er et hit noget andet og mere. Eller mindre og mere specielt. Så Gloria Jones er altså et mikrohit hos Last.fms brugere.

Jeg glemmer stadig en gang imellem, at det er sådan det hænger sammen. Så nu skrev jeg det, for ikke at glemme det igen.

TV er dødt. Længe leve nettet

Det Økonomiske Råd forudser, at konjunkturerne vil vende, hvilket betyder nedsat vækst. Det kommer til at gøre ondt, bl.a. hos TV 2, der for første gang i mange år, indstiller sig på dårligere tider:



Vi reber sejlene i bekymring for, at der kommer en lavkonjunktur
[Anders Kronborg, Økonomidirektør på TV 2, fra business.dk]

Hvis man krydrer med de seneste tal fra mediebureauet, PHD, har tv en slem tid foran sig: De sidste 7 år er de unges (12-20 år) tv-forbrug faldet med 20%. Samtidig er deres internetforbrug steget, så det nu er større end tv.

I USA er situationen lige så slem for de gamle medier. Ifølge Nielsen Media Research er det kun 10 percent af de 18-24 årige tv-seere, der ser aftennyhederne fra enten ABC, NBC eller CBS.

I think of watching network newscasts as something my parents do [...] I can’t imagine my friends sitting down to watch an actual network newscast at 6:30 because we’re doing other things at that time. It’s a lot quicker to go online. I customize my news [22-årige antropologistuderende Jen Jablow, fra The Philadelphia Inquirer]

Informationsstrømmen bliver større og tilgangen lettere. Vi er alle vores egne nyhedsredaktører på nettet og pludselig virker de gamle medier gammeldags og tunge:

Jeg så lige TV-Avisen forleden, for første gang i 3 måneder, og blev frygteligt irriteret over det lave tempo og den mærkelige fortælleteknik. Og det er alligevel overraskende, for det er ikke mere end 3 år siden, at jeg så TV-Avisen dagligt [Katrine Emme Thielke, fra KommunikationsCast # 12]

Derfor ser vi i disse år tv-stationerne gøre ting, de aldrig har gjort før. De nærmest snubler over deres egne ben, for at komme ind på nye markeder. F.eks. vil de næsten allesammen gerne levere platformen til brugergenereret indhold på nettet og er ivrige efter at få en dialog med seerne. Fordi, som videnschefen hos Innovation Lab siger:

Internettet forbinder mennesker, mens tv’et er envejskommunikation. Det er for mig den banale forklaring på udviklingen [Christian Schwarz Lausten, videnschef i Innovation Lab, fra politiken]

DR lader deres studieværter blogge og seerne kan komme i dialog med dem. Nyeste nettiltag i DR-Byen er DR Update, der er tv-nyheder på nettet.

På internettet har brugerne mulighed for selv at klikke sig rundt mellem indslagene, vurdere historierne, videresende gode indslag og læse eller se mere om emnet på dr.dk [fra dr.dk]

TV 2 er også i fuld gang med at udvikle deres blogunivers; faktisk har næsten alle de etablerede medier taget blogs til sig. Måske fordi det er det mest hypede, måske fordi det er det nemmeste at komme hurtigt i gang med:

Det er dine private tanker om verden – og der er ingen andre end dig, der bestemmer, hvad du kan skrive om. Du bestemmer også selv, om din TV 2 Blog skal være offentlig eller privat [fra blog.tv2.dk]

Det kan dog være lidt svært at se, hvorfor jeg skal vælge at lade TV 2 hoste min blog, fremfor f.eks. Blogger.com, Smartlog.dk eller Urbanblog? Den svenske avis Metro har stillet sig selv det samme spørgsmål og har nu fundet svaret. De betaler dig, hvis du blogger hos dem og vel at mærke kan tiltrække læsere:

Det här är ett av flera projekt som vi sjösätter för att stärka vår position på nätet. Det som gör projektet unikt är att vi betalar de som skapar trafiken [fra metro.se via Mediehack]

Og hvorfor skal jeg levere gratis indhold uden at få noget igen? Gratis hosting af blogs kan jeg få alle vegne. Så mediehusene bliver nødt til at levere noget unikt; enten en blogplatform med helt unikke features, nye sociale netværktøjer eller god, gammeldags betaling for mine ydelser. De kunne jo også udvikle tv-stationen eller avisen, der ikke blot gjorde som alle de andre, men i stedet omfavnede brugernes hungren efter dialog og tilstedeværelse. Faktisk var Jørn Hjorting ren 2.0, da han i 1968 opfandt De ringer, vi spiller. Og måske har verden slet ikke ændret sig så meget siden da.

Daglige radiolyttertal fra 2008

Gallup og radiostationerne ændrer frekvensen og målemetoden af radioernes lyttertal. I dag bliver lyttertal opgjort en gang om måneden; den lidt upræcise måling. Og hvert kvartal kommer så de ‘rigtige’ lyttertal.

Men fra 2008 kommer der lyttertal hver dag. Metoden bliver ændret fra den (uden tvivl) upræcise dagbogsform, hvor en række udvalgte sætter krydser og noterer hvor, hvornår og hvilke radioer de har lyttet til. Prøv lige at skrive ned på en lap papir, hvilke radiostationer du har lyttet til i dag, hvor du befandt dig og hvor længe du lyttede. Inklusive den radiostation, der spillede popmusik, da du var i 7-Eleven for at købe en liter mælk på vej hjem fra arbejde. Kan du sige upræcis målemetode?

Derfor ændres den fra nytår til PPM; The Portable People Meter. Gallup udvælger 750 danskere til at bære rundt på en lille pager-lignede dims, der registrerer, hvilken radiostation, der lyttes til. Hver radiostation skal så udsende et unikt ikke-hørbart signal sammen med deres program, som PPM-enheden genkender og registrerer. Om aftenen smider de udvalgte personer dimsen i opladeren, der samtidigt sender data til Gallup. Næste formiddag kan radiostationernes programchefer så gennemgå gårsdagens reelle lyttertal og vurdere, hvilken joke der var fed, om Celine Dion virkelig rykker og hvilken studievært, der skal fyres.

Jim Receveur, der er administrerende direktør for Radio 100, glæder sig fordi man kan analysere lyttertallene ned på minutniveau og bruge dem fremadrettet i programplanlægningen:

Den elektroniske måling af radio vil bidrage til at løfte det kommercielle radiomarked, fordi lyttertallene bliver mere præcise, og samtidig vil de kommercielle stationer kunne sikre en mere præcis kampagnelevering og -evaluering.

DRs radiodirektør, Leif Lønsmann, er også glad:

Danske radiolyttere er kritiske og kvalitetsbevidste, og derfor fortæller deres valg og fravalg os en hel del om, hvad der dur, og hvad der ikke er godt nok

Det store spørgsmål, der umiddelbart melder sig er, om reelt så er reelt. Min påstand er, at jeg bliver udsat for mere radio end jeg selv vælger. Og det er den lytning som PPM netop afslører, men gavner den lytning radioerne? Kortsigtet: Naturligvis. Det er en ekstra lytter. Langsigtet: Hm. Tænk, hvis de ændrer deres program på baggrund af mig, der måske slet ikke gider at lytte til deres program, men blot bliver udsat for det.

Eksempel: På min vej igennem en normal hverdag, hører jeg flere timer og minutter på buschaufførens, taxachaufførens, 7-Elevens, H&M’s og mine venners radiovalg end mine egne radiovalg. Lad os antage, at jeg normalt lytter til P1 og Radio 100, men lige smutter en tur i 7-Eleven for at købe den føromtalte liter mælk. I 7-Eleven spiller de The Voice, mens jeg står i kø i en halv time. Måske var The Voice bedre tjent med, at jeg i den gamle dagbogsmetode formentlig ville havde glemt at registrere den halve times lytning, fordi den ikke var selvvalgt?

Da PPM blev introduceret i USA skete der det, at de store radiostationer faldt i lytning og de mellemstore steg. Ikke overraskende, når registreringen før foregik med dagbøger. Her er det de stationer med de stærkeste brands, der klarer sig bedst, når folk er i tvivl om hvad de har lyttet til og skal sjusse sig lidt frem til, hvor krydset skal sættes.

Bonus: Radioreklame slukker ikke radioer
Mens jeg skrev faldt jeg lige over en interessant undersøgelse lavet af Arbitron, der måler radioernes lyttertal i USA. Undersøgelsen viser, at radiolyttere ikke flygter fra reklameblokken. 91,8% af lytterne er med igennem hele blokken. Korte reklameblokke klarer sig lidt bedre, men selv en 6-minutters reklameblok har 87,9% af lytterne med på den anden side. Det bekræfter blot gammel viden; at radiolyttere ikke skifter station/zapper, som tv-seere gør, men blot fader mentalt ind og ud af programmet (og reklamerne).

Next Page » Næste side »