Fremtidens reklame/bureaukratisk fis
Vi vader i reklamer. Langt de fleste af dem rammer helt præcist forbi, selv om de er lavet for, at de netop skulle ramme mig og dig.
Tag f.eks. Aldis forsøg på at sælge mig et navigationsanlæg ved at husstandsomdele deres “Aldi informerer” her i kvarteret.
Nu ved jeg intet om navigationsanlæg. Og endnu mindre om matematik. Men at kalde 10,9 cm for GIGANTISK er, udover at være unødvendig adjektivbrug, noget af en tilsnigelse, selv i Aldis Informationsavis. Men tilbage til pointen: Jeg har aldrig været i en Aldi-butik og jeg har ingen bil. Deres kedelige og klumset designede katalog gør mig ikke synderligt interesseret i at aflægge dem et besøg. Så hvornår bliver spredehaglsreklame for dyrt og uinteressant for Aldi?
I den anden grøft befinder min revisor sig. Han laver kundevedligehold. Sender forsigtigt det 8-siders kvartalsblad Revisorposten ud til sine kunder. Inklusiv følgebrev, såfremt de skulle være i tvivl om, hvad det nu er for noget. Her er et emne, der interesserer mig næsten lige så lidt som Aldis engangsrøverindkøb. Men det er pænt, informativt og sobert og indeholder masser af information, der gør livet som selvstændig noget lettere.
Gratisavisen 24timer slår alle rekorder i, hvordan man larmer reklamer ud over uskyldige læsere. De sælger ud og sælger forsiden. Og så mange andre af deres sider og på måder, der er faldet forbrugerombudsmanden for brystet. Han har nu indkaldt gratisaviserne til en samtale om deres tilgang til annoncer i aviserne. Poul Madsen, der er chefredaktør på 24timer, siger:
Kritikken er noget bureaukratisk fis, det er helt normal annonceplacering, og det her er at opfinde et problem, der ikke findes. Jeg er journalistisk garant for, at det ikke sker [fra politiken.dk]
Patrick Damsted, der er tilknyttet Instituttet for Fremtidsforskning på medie- og reklameområdet, er netop gået i gang med at skrive en bog om fremtidens medier og reklamer, set fra modtagerens perspektiv:
My main point is that we have to either entertain, teach or at least be relevant in the very moment they receive the information. Not abruptly break a movie with masscommunication about soap, when we do advertising in the future [fra damsted.wordpress.com]
En sjov detalje omkring bogprojektet er, at Patrick Damsted vil skrive bogen på sin blog og søger input til projektet.
Nyhedsavisen, del 2
I sidste uge skrev jeg om Nyhedsavisens fyringer og David Trads’ svært mærkelige udtalelse, hans stilling og den beklagelige fyring af 8 af avisens journalister taget i betragtning.
Ifølge Trads er årsagen til justering af antallet af journalister, at Nyhedsavisen sælger markant flere annoncer end forventet, og det betyder mindre behov for artikler. [fra Politiken]
Hvad jeg ikke skrev var, at jeg ville vælge Nyhedsavisen over de andre gratisaviser. Naturligvis forudsat at jeg blev tvunget til at læse en gratisavis. Fair skal være fair.
Siden da er Nyhedsavisen steget til 391.000 læsere i maj, ifølge Læserbarometret (bemærk: Læserbarometret er de mere usikre månedlige målinger af læsertal). Så tillykke med det! Nyhedsavisen vælger dog at fejre det med at sænke barren yderligere:
Ifølge direktøren består Nyhedsavisen nu af 40 procent annoncer og 60 procent redaktionelt stof. Og sådan skal det fortsætte fremover, men derimod skal det redaktionelle indhold gøres mere let og mere underholdende for at tiltrække flere læsere [fra Business.dk]
Så blev eet af mine spørgsmål da besvaret. 40% annoncer; lige under hveranden side i avisen. Og let og underholdende skorter det jo generelt på i medierne, så det lader da til at være en fin strategi [indsæt ironisk tone efter behov]. Lad mig slutte med at citere Liselotte Lyngsø, der er ekspert inden for innovation og fremtidsforskning, som i sidste uge skrev:
Hvorfor taler man slet ikke om de behov, der ikke bliver tilfredsstillet? Om hvad de andre mediehuse ikke tilbyder for derved at jagte potentialet for at skabe bundlinje, mening og værdi. Hvad med en integreret børne- OG voksenavis? [fra Business.dk]
Nyhedsavisens flotte annoncesalg

For nylig justerede Nyhedsavisen medarbejderstaben, så 160 medarbejdere blev til 152. De 8 fyrede var en del af den journalistiske stab. Normalt foregår sådanne justeringer, fordi det går dårligt. Men hos Nyhedsavisen er problemet åbenbart det stik modsatte:
Ifølge Trads er årsagen til justering af antallet af journalister, at Nyhedsavisen sælger markant flere annoncer end forventet, og det betyder mindre behov for artikler. [fra Politiken]
Du får lige citatet en gang til:
Ifølge Trads er årsagen til justering af antallet af journalister, at Nyhedsavisen sælger markant flere annoncer end forventet, og det betyder mindre behov for artikler. [fra Politiken]
Hvis jeg læser en avis; købt eller gratis, forventer jeg, at når jeg har læst den, er jeg klædt på til dagen. Jeg forventer, at der har været en redaktionel prioritering af materialet: Ikke en reklame-ind-nyhed-ud-prioritering, vel at mærke. Så hvilke artikler bliver ikke skrevet og hvilke nyheder bliver dumpet, når Nyhedsavisen sælger markant flere annoncer? Er det udlandsstoffet, der historie for historie ryger, når reklamekunderne står i kø for at indrykke annoncer?
Generelt ser det ikke godt ud. Det ser rigtig, rigtig skidt ud for de etablerede dagblade. [fra Børsen]

Nyhedsavisen er endnu så ny, at den ikke optræder i halvårstallene fra Gallup; det er de tal som Rasmus Møller fra Mediacom kommenterer på i citatet. Det eneste Nyhedsavisen har at forholde sig til, er det lidt mere usikre Læserbarometer, som Gallup også laver. Her stiger Nyhedsavisen til 291.000 læsere i april 2007, men er stadig den mindste af gratisaviserne. Da det åbenbart går godt for Nyhedsavisen kunne man foranlediges til at tro, at der nu vil blive investeret i bedre indhold, fremfor at redaktionelt indhold bliver erstattet af reklamer. Det interessante er hvor grænsen går? Bliver Nyhedsavisen til et kuponhæfte, hvis der er reklamekunder nok? Stikker journalisterne hovedet ind i salgsafdelingen om eftermiddagen for at høre, hvordan dagens salg er gået og om de skal stryge en skjorte til i morgen?
Jeg forstår ikke David Trads’ måde at kommunikere på – eller hans og Nyhedsavisens hensigt: Som journalist, og chef for journalisterne, må David Trads da netop være manden, der vil kæmpe for at beholde 8 journalister til at lave bedre journalistik, også selv om det tilsyneladende er på mindre spalteplads. Hvorfor taler han om reklamer, når snakken burde dreje sig om kvantitet og kvalitet af nyhedsartikler? Hvorfor skærer man indhold til fordel for reklamer, i stedet for at udvide avisen med 4/8/12 ekstra sider til den tilsyneladende stigende mængde reklamer? Hvorfor har David Trads ikke blogget om, hvad der foregår på Nyhedsavisen? Er krisen større end reklamesalgets fremgang? Der må være mere til historien, men det er måske ikke kun de fyrede, der har fået mundkurv på?
Relaterede links:
Dorte Toft skriver om Nyhedsavisens netproblemer.
Jeg omtaler også historien i ugens KommunikationsCast.
Tivoli-update

Jeg er et par gange blevet spurgt om Tivoli vendte tilbage på min henvendelse, som de havde lovet i deres auto-genererede mail for 3 uger siden. Svaret er nej.
Men det ligger jo helt i tråd med Politikens undersøgelse fra marts måned [ikke længere tilgængeligt på politiken.dk].
Tivoli træffes ikke
Jeg så nedenstående reklame på politiken.dk søndag aften:
Og tænkte: Fedt! Indtil jeg så, at koncerten var et overstået kapitel. Derefter tænkte jeg: Ah, det er sikkert Politiken, der har kludret i indrykningen. Men så trykkede jeg på banneret for blot at finde ud af, at koncerten bestemt ikke var et overstået kapitel; der var faktisk stadig billetter til koncerten den 30. maj.
Skulle jeg ikke lige være flink og gøre Tivoli opmærksom på, at der er en fejl i deres banner-kampagne? Ind på tivoli.dk for at finde en mailadresse. 10 minutter senere må jeg give op. Den eneste mailadresse jeg kan finde på sitet er til, hvis jeg vil forudbestille kaffe og kage til pausen i forbindelse med koncerter i koncertsalen.
Det er slet ikke så nemt, det dér webnoget. Men faktisk er det jo bare interface og indpakning. Helt basalt handler al forretning om at købe og sælge og lave et overskud. Ikke så meget hokuspokus. Heller ikke på nettet. Det essentielle for at skabe kontakt – og senere handle – er, at man kan træffes.
Bonus: Tivoli har krydret deres site med lidt tomme huller ‘Kun til brug i admin’, hvilket vel betyder at vi andre bare skal holde snitterne væk.

Update kl. 15.10:
Har sendt en mail til info@tivoli.dk (et gæt fra min side), og fået flg. retur:

Jeg formoder, at de mener “…inden for 5 hverdage” eller understreger de blot, at de besvarer mails indenfor?
Relateret:
Interview med John Naisbitt, bl.a. om handel og om, hvor lidt tingene i virkeligheden forandrer sig. [via]
Slikleksikon er i luften

Sammen med en håndfuld venner har jeg været med til at lave Slikleksikon.org. Slikleksikon er et online opslagsværk om slik, skrevet af slikspisere.
Målet med Slikleksikon er, at afdække alt slik, så man altid har et sted at slå sit yndlingsslik op. Alle, der kan bidrage med en detalje, kan uden nogen form for godkendelse gå ind på Slikleksikon og tilføje i eksisterende opslag, samt selv oprette nye; akkurat som på wikipedia.
Slik er en del af vores kulturhistorie. Alle danskere elsker slik. Derfor har vi også brug for mere viden om, hvad det er og hvor det kommer fra, siger Katrine Emme Thielke, der også er vores blogbestyrer på slikleksikon.
Der er ingen økonomiske interesser i Slikleksikon, der også er uafhængigt af slikbranchen. Alle har arbejdet frivilligt på projektet, men har naturligvis indtaget en passende mængde slik under udarbejdelsen.
I disse dage vælter presseomtalen ned over os; læs f.eks. mere hos Berlingske og MetroXpress.
Update 3. maj:
… og hos Nyhedsavisen, DR, TDC Online, Aftenshowet på DR1 (2. maj), TV-AVISEN 18.30 (2. maj) og i eftermiddagsshowet på Radio100FM (3. maj).
Update 6. maj:
… og hos TV 2 Radio (Kongen af Danmark) og i Godaften Danmark (4. maj).
Update 8. maj:
… og hos Endelig Morgen på Radio 2 (8. maj).
Update 11. maj:
… og i P4 Morgen på P4 Sjælland.
Update 16. maj:
… og i Radio SydhavsØerne (15. maj) og i Politiken.
KommunikationsCast
Der er så langt mellem de gode ting i radioen, så hvorfor ikke bare lave sin egen radio?
Sammen med Katrine Emme Thielke, der er kommunikationsrådgiver, laver jeg et ugentligt podcast om kommunikation, der hedder KommunikationsCast. I premierepodcastet taler vi lidt om Mercedes-Benz’ forsøg på at indsmigre sig på Katrine; måske i håbet om at hun så ville skrive positivt om deres nye C-klasse. Jeg brokker mig over gratisavisernes mangel på respekt over for deres potentielle læsere og undres over at de ikke tænker lidt længere end til dagens avis.
Du kan lytte til podcastet her eller downloade det fra iTunes, hvor du også kan abonnere gratis på det.
En mening om MSN
Business.dk havde i går en artikel om MSN, der vil være verdens største medieportal inden for 3 år. De erklærende konkurrenter er på verdensplan Yahoo og Google og ifølge Kasper Tøstesen, der er chef for MSN i Danmark, er de danske konkurrenter TV 2 og DR.
Vi har blandt andet tyndet ud i bannerreklamerne, så der kun ligger to formater på siden. Dermed ligger annoncørerne ikke og konkurrerer med hinanden. Og brugerne bliver ikke irriterede over de mange forstyrrelser. [Citat fra Kasper Tøstesen er taget fra Business.dk.]
Jeg har ikke været forbi MSN, siden dengang jeg brugte en hotmail-konto. Her blev man automatisk sendt til MSN, hvis der var problemer med log-in. Så måske har MSN tyndet ud i reklamerne siden sidst, men det ændrer ikke ved, at de stadig optager en relativ stor del af synsfeltet og en uforholdsmæssig stor del af opmærksomheden, da den ene konstant står og skifter fra reklame til hvid baggrund til reklame. Det virker også underligt, at man ikke låner storebrors design, der er lidt mere lækkert og funktionelt, fremfor at starte fra bunden.
Hverken MSN.dk eller MSN.com når dog Yahoos designhøjde, der er svært lækker og endvidere formår dét de alle vil have; nemlig en ekstrem mængde information på begrænset plads. MSN.dk kan dog få et point for opfindsomhed, når det kommer til navngivningen af deres dating-service. Den hedder blot Kærlighed.
Radioen, de kaldte tv
Min radiolytning er normalt begrænset til, hvad taxachaufføren vælger. Som regel P4 Københavns Radio, Radio 2, The Voice eller NRJ. Alle skyder forbi mig. Jeg er for ung af sind til P4 Københavns Radio (og da jeg sidder på bagsædet i taxaen, betragter jeg trafiknyhederne som irriterende afbrydelser) og med hensyn til de kommercielle; hvis jeg skal lade mig udsætte for en musikstrøm, der er valgt af andre, skal den indeholde mere end 200 sange, som jeg snildt kan have liggende (i et meget lille hjørne) på min iPod. Musikstrømmen skal også indeholde andet end de samme gennemtestede 200 sange, som Gallup og andre har testet, og som radioerne derefter spiller til hudløshed. Hvornår forstår radioerne, at det ikke er parametret mere? At musik er så let tilgængelig en vare i dag, at man bliver nødt til at hive i andre parametre og give lidt mere end de 200 bedst-testende sange?
Det var derfor også med tæt på ingen entusiasme, at jeg i dag tvang mig selv til at lytte til TV 2 Radio i en time. Radioen har, i min opfattelse i hvert fald, fået flere hug end roser i pressen. Jeg lyttede midt på dagen, hvor Thomas Madvig sad i studiet. Måske røg jeg ind i en heldig stime af musik, der appellerede til mig:
11:38 Groove Armada – My Friend
11:42 Zero7 – Futures
11:45 Ryuichi Sakamoto – Forbidden Colours
11:49 Angie Stone – Wish I Didn’t Miss You
11:55 Keane – Nothing In My Way
12:02 Everything But The Girl – Missing
12:07 Tina Dickow – Nobody’s Man
12:11 Coldplay – Talk
12:17 Blow Monkeys – Digging Your Scene
12:22 Kelis feat. Cee Lo – Lil Star
12:26 Dave Matthews Band – The Space Between
12:34 Scissor Sisters – She’s My Man
12:39 International Pony – Gothic Girl
12:42 Corinne Bailey Rae – Like A Star
Så hvem får mon ret? Tidligere bestyrelsesformand for Talpa Radio i Danmark (Radio 100FM), Jesper Sehested Lund:
Ikke én sang må få en lytter til at række ud for at skifte kanal. Når du spiller så bredt som TV 2 Radio gør, risikerer man, at radioen i virkeligheden bliver det modsatte – nemlig meget smal og til de særligt musikinteresserede
eller musikredaktør på TV 2 Radio, Niels Pedersen:
Den [TV 2 Radio] skal både servere kendte favoritter og tilbyde nye lytteoplevelser
Thomas Madvig havde mig, da han satte Zero7 på og holdt min opmærksomhed fanget lige indtil jeg storsmilende huskede Blow Monkeys; een af utallige maxisingler, der står i en kasse på loftet. Et kort sekund fik jeg lyst til at hente de gamle plader ned fra loftet og sætte en pladespiller til.
Relateret:
Citater fra Radionyt.com
Niels Pedersens blog
Thomas Madvigs blog







