Musikbranchen i fremgang
Salget af musik i Danmark går for første gang i mange år frem i 2006.

Kilde: IFPI Danmark. Screenshot fra Pladebranchen06 IFPI Danmark årsskrift.
Det brune del er den danske musik; den grønne repræsenterer den internationale. Samtidig afslører Pladebranchen06 IFPI Danmark årsskrift nye vinde og initiativer for at sikre branchen i de næste år. Formand Jens-Otto Paludan ridser 8 bud på en bedre fremtid op. I [] en kort forklaring af, hvad det dækker over:
- Forbrugerne skal have flere valgmuligheder. [flere valgmuligheder, når det gælder anvendelsen af musik. Forbrugerne skal kunne udnytte de muligheder, de får gennem ny teknologi]
- Interoperationalitet. [Det skal ikke være på grund af IFPI, at forbrugerne ikke får fuldt udbytte af den musik, som de erhverver lovligt. DRM og brugen af den er et vigtigt emne i den forbindelse]
- Holdningsbearbejdelse. [Danskernes syn på musikken skal ændres. En holdningsbearbejdelse er en fælles opgave for musikbranchen]
- Effektive støtteordninger. [Her ønsker IFPI flere støtteordninger, der også dækker andet end klassisk musik. F.eks. kan man kigge på filmbranchen for inspiration]
- Det skal være let at være lovlig. [Clearing af musikrettigheder skal gøres nemmere - og skal sikre at kunderne kun skal henvende sig ét sted]
- Udvikling af det digitale marked. [IFPI ønsker at være proaktive. De forventer ikke at forbrugerne skal respektere IFPI's rettigheder, hvis IFPI ikke respekterer brugernes ønsker og reagerer hurtigt på udviklingen]
- Samarbejde og dialog internt i branchen. [Alle parter i musikbranchen bliver nødt til at anskue branchen som et hele. Det gør både medierne, politikerne og deres kunder]
- Samarbejde og dialog på tværs af mediebranchen. [IFPI vil være en effektiv samarbejdspartner. Grunden er, at branchen er i hård konkurrence med andre dele af underholdningsbranchen, som IFPI dog har mange fælles interesser med]
Afgørende for vores succes bliver vores evne til at vælge dialogen. Med hinanden, med vores omgivelser og ikke mindst med vores kunder – forbrugerne, publikum. Det er i sidste ende dem, der bestemmer musikbranchens fremtid. Ikke os. [Jens-Otto Paludan, Pladebranchen06 IFPI Danmark årsskrift]
Alt i alt lyder det som om musikbranchen er ved at få øjne og ører op for, at der skal nye boller på suppen. Bedre sent end aldrig. Når det kommer til copyright på deres skriftlige materiale, well… gi’ dem 10 år til.







