Arkiv for indlæg tagget med "nobodycph"


Mercedes jazzer online op

mbjazz

Mercedes hævder på deres nye kampagnesite, at man kan måle på stemmen om et menneske føler sig veltilpas. Derfor har de lavet The first test drive for the senses: the concert in E.

Hovedrollerne indtages af jazzsangerinden Dianne Reeves og racerkøreren Jean Alesi.

Jean fortæller historien og er chauffør i filmen. Det er altid et godt trick, at få en franskmand til at tale engelsk. Dianne Reeves tester, at den nye Mercedes er stille nok til at Loughborough og Wheats jazzklassiker Better Than Anything kan synges overbevisende fra bagsædet.

Reklamen er instrueret af danske Asger Leth. Han er en filmmager, der rykker. Han lavede i 2006 den anbefalelsesværdige og prisbelønnede dokumentarfilm Ghosts of Cité Soleil.

Det er Duckling, der har lavet post på filmen, som er blevet til i selskab med Nobody CPH og tyske Jung von Matt.

Se hele kampagnen hos Mercedes og bemærk også, at du kan vælge kameravinkel.

Online-kampagnen er heldigvis langt mere tjekket end Mercedes-Benz Danmarks kluntede forsøg på at gøre sig gældende på nettet for et par år siden, som beskrevet af Line P og Emme.