1. Læg et bogmærke (time link) i et YouTube-klip. Fantastisk, når du nu bare vil vise den ene pointe, der ligger f.eks. 2 minutter og 10 sekunder inde i en 7 minutter lang film. [via Lars K]

2. Min gode ven, Patrick Damsted, researcher blogs og blogindlæg. Blogindlægget, der gjorde en forskel undersøger, hvad der gør et godt blogindlæg. Læs selv med i besvarelserne og se om der er en rød tråd.

3. Jeg glæder mig til en nørdsnak om geojournalistik med Jesper Ishøj på mandag. Du kan høre resultatet i en kommende udgave af KommunikationsCast.

4. Blogpapa på Politiken, Kim Elmose, har fanget Politikens lysavis i et stille øjeblik. Måske under en genstart. Måske med en stille metakommentar til mediesituationen i Danmark. Måske kører de bare Windows.

5. Forleden så jeg Justice-koncertfilmen A Cross the Universe, der var på programmet i forbindelse med CPH:DOX 08. På den ene side overfladisk og forklippet. På den anden side sad jeg og klukkede i en time i biografen, så noget kunne den. Her er traileren, hvis du har nerverne:

Ingen relaterede indlæg.

KommunikationsCast modtog Markedsførings stafet med spørgsmålet: Hvorfor dog bruge tid på at sende gratis radio via nettet til 400 lyttere?

Det er et godt spørgsmål. Det blev stillet af Markedsførings redaktionschef Christian W. Larsen, der bragte det videre fra Patrick Damsted, som havde stafetten før Katrine og jeg.

Jeg har speaket på tv, mens over 1 mio. mennesker har lyttet. Jeg har lavet radiokonkurrencer, hvor langt flere end 400 mennesker ringede forgæves. Så tallet 400 kan virke som en fiasko. Jeg betragter det dog langt fra som det.

Faktisk er podcastet KommunikationsCast noget af det sjoveste og mest givende jeg har lavet, når det kommer til medier. For nylig var jeg på besøg på Journalisthøjskolen, hvor jeg fortalte et hold journaliststuderende om podcasting. Jeg rundede af med at fortælle, hvad jeg får ud af at podcaste:

Faglig viden: Det er jo fantastisk, at kunne ringe til YouSee og spørge om, hvordan de kom på med netop dét navn. At kunne ringe til Telia og spørge, hvordan de håndterer iPhone-kritikken og komme hjem med et scoop, der bliver samlet op af andre medier. At kunne tage en tur ud i DR Byen og sætte sig ind i DR1′s speakboks og lave interview med stemmen, vi hører i tv hver aften.

Dialog: Den åbenlyse og direkte dialog med de kommunikations-, reklame- og mediefolk vi interviewer og naturligvis dialogen med vores lyttere, der kommenterer, gør os klogere, roser og brokker.

Del af en demokratiseringsproces: For under 100 kr. om året kan man købe sig et navn på nettet. For mindre end en 10′er om måneden kan man købe et lille hjørne, som man kan fylde med indhold. På lige fod med de største medievirksomheder. Det er sgu demokrati.

Metaviden om nettet: På godt og ondt lærer jeg langsomt en hel masse om nettet. Både når det kommer til lyd på nettet, blogværktøjer og søgemaskine-optimering.

Netværk: Podcastet fungerer som et visitkort for mig, har jeg fundet ud af. Endnu en lille flig, der – sammen med resten af søgeresultaterne på mit navn – giver et billede af mig. Podcastet sætter mig i forbindelse med en masse forskellige mennesker, jeg ikke ellers ville have fået kontakt med.

Læs interviewet med Katrine og jeg selv i Markedsføring, så længe den aktuelle e-avis er tilgængelig. Det er på side 32.

For eksemplets skyld prøvede jeg lige at optage et par sekunder af Kcast i en spand:

Ingen relaterede indlæg.

Vores ugentlige podcast, KommunikationsCast, holder sommerferie på skolebænken. Vi har produceret 5 podcasts i serien Kommunikationsskolen.

De sætter fokus på 5 områder inden for kommunikation, reklame og medier. Det første er online nu og handler om hvordan man laver en kampagne. I de 5 podcasts får vi selvfølgelig kvalificeret bistand fra vores trofaste ekspertpanel bestående af Peter Andreas, Martin Sønderlev Christensen og Patrick Damsted.

Vi har også netop (for første gang) været kilde til en nyhedshistorie. Det drejer sig om Telias lancering af iPhone i Danmark samt det omdiskuterede abonnement. Det startede med at Dorte Toft citerede fra KommunikationsCast # 67 på sin fremragende blog Bizzen – IT & Business. Her faldt både Lars K. Jensen og Newz.dk over den – og Macnyt.dk samlede også historien op. Og i dag endte den så hos Ekstra Bladet, hvilket vi jo er meget glade for.

Jeg kan dog ikke lade være med at undre mig over nogle af de store nyhedsmediers ageren på nettet. Det virker som om at de helst vil være i fred og blot have et eget lille indadvendt fristed for deres nyheder. Fred med det. Men taget i betragtning at de skal leve af omverdenen i en tid, hvor nyheder ikke er en sjælden ressource og hvor kunder ikke står i kø for at købe deres produkt, så virker det nu mærkeligt. Hvor de øvrige medier og blogs jeg omtalte tidligere alle formår at placere både sig selv og kilden i en internetmæssig brugbar kontekst ved at linke til relevante oplysninger andre steder, så undgår Ekstra Bladet det helt. Hvorfor linker de ikke til det omtalte Telia-abonnement, til Apples detaljerede iPhone-site og til vores podcast, hvis nu Ekstra Bladets brugere skulle have lyst til at høre Telias pressechef Rune Fick Hansen fortælle hele historien selv?

Hvorfor gør de det ikke nemt at udforske nyhederne? Hvorfor positionerer de sig ikke som sitet hvor man starter sin nyhedslæsning? Sitet der åbner, ikke lukker. Brugerne er jo alligevel ikke dummere end at de kan google sig frem til informationen. Hvorfor ikke hjælpe dem og blive husket for at være den fede link-leverandør? Internettet hænger sammen med links og er voldsomt kedeligt uden.

Ingen relaterede indlæg.

For noget tid siden fik jeg en musikalsk udfordring af Patrick Damsted. Det har taget mig lidt tid at komme igennem den. Af flere grunde.

Mest fordi konkurrencen i min iTunes er hård. Jeg har aldrig købt mere musik, end jeg gør i disse år. Og jeg har aldrig købt og lyttet mere bredt, end jeg gør nu.

Men Trille er ikke lige at finde på iTunes. Ouch, regel nr. 1 for succes må være tilstedeværelse. Heldigvis kunne jeg lytte over skulderen på en venindes udgave af Trilles ‘Hej Søster’, så tak for det. Cd’en kan dog købes hos imusic og vejer åbenbart 107 gram.

Men damn, den er svær. For der er sgu ikke meget sex i Trille (og den sjove og skæve ‘Øjet’ er jo ikke på dette album). Rødstrømpesange båret af hverdag, nærhed og ærlighed kunne være speaken til packshot’et på tv-reklamen. Jeg vil rigtig gerne kunne lide Trille. Det ville være det nemmeste og behageligt politisk korrekt. Jeg var 4 år, da albummet udkom i midten af 70erne og er måske af det forkerte køn, så det kan bestemt ikke udelukkes at jeg slet ikke fanger budskabet.

Men når jeg lytter hører jeg kun 1:1-fortællinger, der mangler perspektivet og charmen. Det er banalt:

‘Kom og løft mig op, løft mig op til jeg føler jeg svæver. Og lad mig hænge som et spædbarn dér’.

Det gør næsten ondt. Minder lidt om nogle af mine og Patricks undersættelser af diverse pophits: ‘Slå mig spædbarn – én gang til!’. Men samspillet er fedt, det er godt spillet. Det er gode musikere og jeg ville gerne høre dem spille live, f.eks. i sommersolen sammen med gode venner og store fadøl.

Én ting elsker jeg dog ubetinget: båndsuset, der ikke er blevet fjernet. Måske mere en økonomisk end kunstnerisk beslutning, men dejligt befriende i vores digitale remastering-tidsalder.

Udfordring # 2 ryger lige tilbage til Patrick. The Streets-albummet ‘Original Pirate Material‘.

Udfordring # 3 får Rasmus, der rakte fingeren op. Måske fortryder han. Men tag et lyt til Justice ‘†‘.

Ingen relaterede indlæg.

Tag f.eks. Aldis forsøg på at sælge mig et navigationsanlæg ved at husstandsomdele deres “Aldi informerer” her i kvarteret.

Nu ved jeg intet om navigationsanlæg. Og endnu mindre om matematik. Men at kalde 10,9 cm for GIGANTISK er, udover at være unødvendig adjektivbrug, noget af en tilsnigelse, selv i Aldis Informationsavis. Men tilbage til pointen: Jeg har aldrig været i en Aldi-butik og jeg har ingen bil. Deres kedelige og klumset designede katalog gør mig ikke synderligt interesseret i at aflægge dem et besøg. Så hvornår bliver spredehaglsreklame for dyrt og uinteressant for Aldi?

I den anden grøft befinder min revisor sig. Han laver kundevedligehold. Sender forsigtigt det 8-siders kvartalsblad Revisorposten ud til sine kunder. Inklusiv følgebrev, såfremt de skulle være i tvivl om, hvad det nu er for noget. Her er et emne, der interesserer mig næsten lige så lidt som Aldis engangsrøverindkøb. Men det er pænt, informativt og sobert og indeholder masser af information, der gør livet som selvstændig noget lettere.

Gratisavisen 24timer slår alle rekorder i, hvordan man larmer reklamer ud over uskyldige læsere. De sælger ud og sælger forsiden. Og så mange andre af deres sider og på måder, der er faldet forbrugerombudsmanden for brystet. Han har nu indkaldt gratisaviserne til en samtale om deres tilgang til annoncer i aviserne. Poul Madsen, der er chefredaktør på 24timer, siger:

Kritikken er noget bureaukratisk fis, det er helt normal annonceplacering, og det her er at opfinde et problem, der ikke findes. Jeg er journalistisk garant for, at det ikke sker [fra politiken.dk]

Patrick Damsted, der er tilknyttet Instituttet for Fremtidsforskning på medie- og reklameområdet, er netop gået i gang med at skrive en bog om fremtidens medier og reklamer, set fra modtagerens perspektiv:

My main point is that we have to either entertain, teach or at least be relevant in the very moment they receive the information. Not abruptly break a movie with masscommunication about soap, when we do advertising in the future [fra damsted.wordpress.com]

En sjov detalje omkring bogprojektet er, at Patrick Damsted vil skrive bogen på sin blog og søger input til projektet.

Ingen relaterede indlæg.