5 hurtige: 2008-11-14

1. Læg et bogmærke (time link) i et YouTube-klip. Fantastisk, når du nu bare vil vise den ene pointe, der ligger f.eks. 2 minutter og 10 sekunder inde i en 7 minutter lang film. [via Lars K]
2. Min gode ven, Patrick Damsted, researcher blogs og blogindlæg. Blogindlægget, der gjorde en forskel undersøger, hvad der gør et godt blogindlæg. Læs selv med i besvarelserne og se om der er en rød tråd.
3. Jeg glæder mig til en nørdsnak om geojournalistik med Jesper Ishøj på mandag. Du kan høre resultatet i en kommende udgave af KommunikationsCast.
4. Blogpapa på Politiken, Kim Elmose, har fanget Politikens lysavis i et stille øjeblik. Måske under en genstart. Måske med en stille metakommentar til mediesituationen i Danmark. Måske kører de bare Windows.
5. Forleden så jeg Justice-koncertfilmen A Cross the Universe, der var på programmet i forbindelse med CPH:DOX 08. På den ene side overfladisk og forklippet. På den anden side sad jeg og klukkede i en time i biografen, så noget kunne den. Her er traileren, hvis du har nerverne:
Nyt nyhedssite: Ligetil.nu

Ligetil.nu er et nyhedssite, der er lavet til voksne, som har svært ved at læse almindelige artikler. Forhåbentlig hiver projektgruppen lidt lærdom med tilbage til de etablerede nyhedssites.
Ligetil.nu er startet af en projektgruppe bestående af:
- Professor Jørn Lund
Det danske Sprog- og Litteraturselskab - Professor Carsten Elbro
Center for Læseforskning, Københavns Universitet - Chefredaktør Stig Ørskov
Politiken - Journalist Bo Maltesen
Politiken - Nyhedschef Erik Berg
Ritzaus Bureau
Projektet er støttet af Kulturministeriet og TrygFonden og der er foreløbig penge til en prøveperiode frem til august 2009. Ligetil.nu har redaktion hos Ritzaus Bureau og nyhederne på sitet er skrevet af to journalister på baggrund af artikler fra bureauets nyhedstjeneste.
Sådan lyder beskrivelsen på sitet:
Artiklerne på ligetil.nu er skrevet i et klart og enkelt sprog. Svære ord og begreber bliver forklaret. Og læserne får noget at vide om baggrunden for de enkelte nyheder.
En fornuftig mission, der for min skyld sagtens kunne være fundamentet i al bred nyhedsformidling.
Ligetil.nu skal også have ros for deres lette design, der står i skarp kontrast til f.eks. avisernes rodebutikker af nyhedssites. Lærdommen kunne være, at ikke alt behøver at være på forsiden hele tiden.
Kan kommerciel, journalistisk radio fungere i Danmark?

I Politikens kultursektion gør jeg mig i dag klog på radio i selskab med Broadcast Director Flemming Jensen fra Mediaedge:CIA og medieforsker Per Jauert fra Aarhus Universitet.
Når alle ordene er sagt, bliver jeg også nødt til at sige at jeg synes det er ærgerligt at det ikke lykkedes for TV 2 Radio. Der er mange gode mennesker, der har brugt masser af kræfter på at få det til at fungere.
Her er i øvrigt hele mit uredigerede svar på Politikens spørgsmål. Det giver et lidt mere nuanceret billede af, hvad jeg mener.
Kan kommerciel, journalistisk radio fungere i Danmark?
Det tror jeg bestemt. Alle andre medier har gennem tiderne formået at eksistere i Danmark. Vi har adskillige glimrende aviser, special-magasiner, ugeblade, tv og mange fine, danske internet-sites. TV 2 har i mange år været en glimrende forretning; en tv-station som udenlandske mediehuse har kigget på med vantro pga. en usædvanlig stor share. Jeg må dog sige at jeg betragter TV 2 Radio som en musikradio, der har journalister ansat, fremfor en journalistisk radio.Men det står selvfølgelig lysende klart, at radio altid har været smertensbarnet i det danske mediebillede. Det er en kombination af faktorer, der har gjort at Danmark på det punkt har været anderledes. Ser vi bort fra Danmarks Radio har radio været et kommunalt initiativ, der blev sat i verden i starten af 80erne for at sikre borgerne adgang til æteren på lokalt plan. Ud af det initiativ er f.eks. en radiostation som The Voice vokset. Det betød op gennem 80erne og helt frem til i dag, at der har været tænkt kreativt for at opnå en ordentlig dækning, der kunne skaffe tilstrækkeligt lyttergrundlag.
Først med udbuddet af FM5 og FM6 blev den situation ændret. Den ene blev til Sky Radio – sidenhen TV 2 Radio – den anden til Radio 100 FM. The Voice, Radio City og andre mellemstore aktører er i princippet blot selvbestaltede netværk af lokalradioer.
Blandt de konkrete ting, der er gået galt, kan der peges på en udpræget manglende evne til at samarbejde radiostationerne imellem.
For at kunne dele en lagkage, bliver man nødt til at lave den først. Radioerne har så langt tilbage jeg kan huske været ude af stand til at samarbejde og f.eks. lave en brancheorganisation, der kunne fortælle om, hvordan radio fungerer og bedst udnyttes. Det er en af de ting, der binder de kommercielle radiostationer i f.eks. England sammen over for kunder og bureauer. Her forskes der i hvordan brugerne forbruger mediet, der eksperimenteres og testes forskellige kombinationsmuligheder af mediemix til glæde for alle.
Hvis man ikke vil samarbejde og gøre radiomarkedet større og mere attraktivt er eneste alternativ jo at stjæle fra hinanden. Nøjagtig som stationerne gør nu. Regnestykket er rimeligt simpelt. TV 2 Radio skulle stjæle al national radioannoncering i Danmark for at have en forretning. Så eneste realistiske måde at lave en forretning ud af kommerciel radio på, hvis der ønskes mere end én kommerciel station, er at få markedet til at vokse og vokse betydeligt.
Programmæssigt har alle de kommercielle radioer i Danmark lagt sig på midten af vejen, hvilket måske var fint nok i 80erne, hvor der var mindre konkurrence og færre platforme at konkurrere på. Men i dag er mediebilledet så segmenteret og brugen af medierne så fragmenteret, at ingen af stationerne skiller sig synderligt ud. De superoptimerer reelt set stadig på et USA-importeret produkt af 80erne.
Truslen mod de kommercielle musikstationer bliver selvfølgelig endnu større, da vores adgang til musik som brugere har ændret sig. I 80erne var musik jo nærmest en mangelvare. Vi kunne gå i pladebutikken, se mtv eller lytte til Kim Schumacher eller til The Voice. I dag har vi alle adgang til al verdens musik konstant. Så at lave en forretning, der er baseret på at spille de samme 300 hitsange døgnet rundt hele året – uden at give brugeren andet end trivialiteter som en vejrudsigt, en konkurrence og lidt hurtige Ritzau-nyheder giver ingen mening.
Det viser sig også i lav lyttetid af de kommercielle stationer, relativt få lyttere og måske en generel mistro til mediet, opbygget gennem årtier, fra de store reklamekøbere. Den eneste kommercielle radiostation, der til nød kan kaldes en succes er Radio 100 FM. I den korrekte københavnske målgruppe er de værd at skele til. Men det ændrer ikke ved, at de har akkumuleret et underskud på over 200 mill. kr. Og på et tidspunkt må man formode at en investor vil se nogle penge til gengæld for sin tålmodighed.
Hvis man spørger radioerne vil de nok i kor sige, at de giver brugerne (som de vist stadig kalder lyttere) lige præcis dét de vil have. Musikken bliver fundet ved store musiktests og de sange der tester bedst ender i radioen. Da sådanne tests er dyre bliver der dog kun testet et begrænset antal sange. Og får man lov at vælge mellem makrel og leverpostej, vælger man måske nok den ene, men ender med at gå tidligt og småsulten i seng.
Men man behøver blot at nævne DR’s De Sorte Spejdere for at vide, at den hårde musikformatering sagtens kan undværes, hvis resten af indholdet er i orden. Programmet er et studie i radioproduktion og netop dét radio er så godt til; nemlig at skabe et bånd mellem studieværten og lytteren.
Så hvis de kommercielle radioer skal til fadet bliver de nødt til at udvise et større mod, vise deres interesse for lytteren og deres passion for at holde mediet levende i Danmark. De bliver nødt til at producere unikt, lytteværdigt indhold. Det være sig nyheder, baggrund eller humor. Eller hvorfor ikke et tidsvarende take på en musikradio?
Nu får kommerciel radio endnu en chance. Sky Radio kunne ikke. TV 2 Radio kunne ikke. Kan SBS? I forvejen driver de The Voice og Radio City (den tidligere Radio 2). Spørgsmålet er om de kan finde pengene, og måske vigtigst: holde hovedet koldt nok til at bringe dansk kommerciel radio ind i en nutidig kontekst. Det er ved at være sidste udkald.
Update: Patrick Damsted har skrevet en kommentar til TV 2 Radios lukning.
Hold kæft, hvor er hun blevet god*
Tillad mig at trutte eget horn og gøre lidt reklame. Det er samtidig forklaringen på manglende aktivitet her på sitet. Min blogtid er ganske enkelt blevet konverteret til podcast-tid. Sammen med Katrine Emme Thielke, Martin Sønderlev Christensen, Peter Andreas og Patrick Damsted laver jeg nemlig et ugentlig podcast om kommunikation.
Vi har ganske snart 1-års jubilæum og kan fejre det med at kigge tilbage på et podcast, der har udviklet sig fra at være 2 mennesker, der snakker om kommunikation fra hoften til at være et mere eller mindre fullblown radioprogram med de restriktioner som dét format giver (i forhold til planlægning, interview-aftaler, redigering), men også med et større potentiale end før. Samtidig har emneområdet grebet lidt om sig og vi kan vist godt tilføje et ‘- et podcast om kommunikation, reklame og medier’ som tagline til titlen.
I den sidste måneds tid har vi lavet podcasts om så forskellige ting som at spare el, piratkopiering, internet-tv og radio-lytterundersøgelser. I går blev ugens podcast færdigt. Det handler om Politikens blogunivers, der p.t. adskiller sig ved kun at være skrevet af Politiken-ansatte (ofte freelance-) skribenter fra næsten alle tænkelige interesse-områder. Vi fik talt med Politikens blogredaktør Kim Elmose, der mere fungerer som mentor end som traditionel redaktør og med Politikens Kosmopolit-blogger Ida Jeng, der indtil videre har stillet sin private blog i bero, for at hellige sig Politikens blog-univers, hvor hun ikke er bange for at tage kontroversielle og tabubelagte emner op. Og lige inden deadline fik vi også fat i Line Pedersen, der har firmaet Ordkløveren, der rådgiver virksomheder og organisationer om sprogbrug. Hun var sidste år – for en kort bemærkning – sprogblogger på Politiken.dk, men måtte kaste håndklædet i ringen efter kort tid. Hør de 3 interessante mennesker, der har solide meninger om blogging, i denne uges KommunikationsCast.
Jeg er stadig overrasket over, hvor relativt nemt det har været at få folk i tale, til trods for at vi kommer fra et meget småt medie, der ofte kræver en forklaring for at kunne placeres. En enkelt ting stikker dog ud: Entusiaster, organisationer og iværksættere er langt gladere for at tale om deres produkter end kommercielle virksomheder, der langt hellere vil købe tv-tid end at ringe tilbage, når der skal kommunikeres.
* Ofte sagt om Katrine. Jeg plejer at svare: Hun bli’r også snart skiftet ud.
Tivoli-update

Jeg er et par gange blevet spurgt om Tivoli vendte tilbage på min henvendelse, som de havde lovet i deres auto-genererede mail for 3 uger siden. Svaret er nej.
Men det ligger jo helt i tråd med Politikens undersøgelse fra marts måned [ikke længere tilgængeligt på politiken.dk].
Tivoli træffes ikke
Jeg så nedenstående reklame på politiken.dk søndag aften:
Og tænkte: Fedt! Indtil jeg så, at koncerten var et overstået kapitel. Derefter tænkte jeg: Ah, det er sikkert Politiken, der har kludret i indrykningen. Men så trykkede jeg på banneret for blot at finde ud af, at koncerten bestemt ikke var et overstået kapitel; der var faktisk stadig billetter til koncerten den 30. maj.
Skulle jeg ikke lige være flink og gøre Tivoli opmærksom på, at der er en fejl i deres banner-kampagne? Ind på tivoli.dk for at finde en mailadresse. 10 minutter senere må jeg give op. Den eneste mailadresse jeg kan finde på sitet er til, hvis jeg vil forudbestille kaffe og kage til pausen i forbindelse med koncerter i koncertsalen.
Det er slet ikke så nemt, det dér webnoget. Men faktisk er det jo bare interface og indpakning. Helt basalt handler al forretning om at købe og sælge og lave et overskud. Ikke så meget hokuspokus. Heller ikke på nettet. Det essentielle for at skabe kontakt – og senere handle – er, at man kan træffes.
Bonus: Tivoli har krydret deres site med lidt tomme huller ‘Kun til brug i admin’, hvilket vel betyder at vi andre bare skal holde snitterne væk.

Update kl. 15.10:
Har sendt en mail til info@tivoli.dk (et gæt fra min side), og fået flg. retur:

Jeg formoder, at de mener “…inden for 5 hverdage” eller understreger de blot, at de besvarer mails indenfor?
Relateret:
Interview med John Naisbitt, bl.a. om handel og om, hvor lidt tingene i virkeligheden forandrer sig. [via]







