Arkiv for indlæg tagget med "rasmus-rasmussen"

Nye medier til nye journalister

En ny medieverden kræver nye arbejdsprocesser, nye tankegange og nye værktøjer. Journalisthøjskolen havde i fredags arrangeret en nye medier-dag for de kommende journalister.

René Westendahl fra Saatchi & Saatchi fortalte om viral markedsføring, Lars K. Jensen fra Ekstra Bladet om nye medier og hvordan avisen bruger dem (Lars har delt sine eksempler på medieblogger.dk) og jeg selv fortalte om podcasting på nye medier-dagen på Journalisthøjskolen. Det var Ditte Maria Bergstrøm, der havde sammensat dagens program.

Jeg valgte at primært bruge KommunikationsCast som case, da jeg her både kunne fortælle om overvejelser, valg og konsekvenser. Jeg nævnte også, hvordan  etablerede radio- og tv-stationer kan bruge podcasting til at forstærke lytning og sening ved at muliggøre time shifting. Et godt eksempel på det er DR P3′s De Sorte Spejdere, der de første 5 måneder af 2008 havde 1 mio. downloads.

Jeg brugte Rasmus Rasmussens Dare to Danish som eksempel på, hvor enkelt et podcast kan laves. Rasmus’ podcasts varer ca. 15 sekunder og består af en frase sagt på engelsk og derefter gentaget på dansk. En slags audioparlør. Men med et tvist. For det er ikke lige den slags sætninger, som amerikanske turister kan komme langt med i Danmark. Min formodning er, at hvis brugeren kan lide podcastet, så bruger hun måske også lidt tid på at udforske resten af Rasmus’ univers af blogs, podcasts, billeder og musik.

Det sidste eksempel jeg havde med, var The Guardians Media Talk. Et ugentligt podcast om de engelske medier. Podcastet er blot én af 14(!) podcasttitler, som den engelske avis The Guardian producerer. Som noget nyt vil Media Talk nu prøve at integrere et 30 sekunders reklamespot i starten af podcastet. Ikke i sig selv noget revolutionerende; at ville tjene penge. Det nye og forfriskende er, at åbent fortælle lytterne om tankerne bag og beslutningsgrundlaget for. Avisen har i øvrigt også sit daglige podcast, Guardian Daily – the World on your iPod.

Udfordring # 2 og 3

For noget tid siden fik jeg en musikalsk udfordring af Patrick Damsted. Det har taget mig lidt tid at komme igennem den. Af flere grunde.

Mest fordi konkurrencen i min iTunes er hård. Jeg har aldrig købt mere musik, end jeg gør i disse år. Og jeg har aldrig købt og lyttet mere bredt, end jeg gør nu.

Men Trille er ikke lige at finde på iTunes. Ouch, regel nr. 1 for succes må være tilstedeværelse. Heldigvis kunne jeg lytte over skulderen på en venindes udgave af Trilles ‘Hej Søster’, så tak for det. Cd’en kan dog købes hos imusic og vejer åbenbart 107 gram.

Men damn, den er svær. For der er sgu ikke meget sex i Trille (og den sjove og skæve ‘Øjet’ er jo ikke på dette album). Rødstrømpesange båret af hverdag, nærhed og ærlighed kunne være speaken til packshot’et på tv-reklamen. Jeg vil rigtig gerne kunne lide Trille. Det ville være det nemmeste og behageligt politisk korrekt. Jeg var 4 år, da albummet udkom i midten af 70erne og er måske af det forkerte køn, så det kan bestemt ikke udelukkes at jeg slet ikke fanger budskabet.

Men når jeg lytter hører jeg kun 1:1-fortællinger, der mangler perspektivet og charmen. Det er banalt:

‘Kom og løft mig op, løft mig op til jeg føler jeg svæver. Og lad mig hænge som et spædbarn dér’.

Det gør næsten ondt. Minder lidt om nogle af mine og Patricks undersættelser af diverse pophits: ‘Slå mig spædbarn – én gang til!’. Men samspillet er fedt, det er godt spillet. Det er gode musikere og jeg ville gerne høre dem spille live, f.eks. i sommersolen sammen med gode venner og store fadøl.

Én ting elsker jeg dog ubetinget: båndsuset, der ikke er blevet fjernet. Måske mere en økonomisk end kunstnerisk beslutning, men dejligt befriende i vores digitale remastering-tidsalder.

Udfordring # 2 ryger lige tilbage til Patrick. The Streets-albummet ‘Original Pirate Material‘.

Udfordring # 3 får Rasmus, der rakte fingeren op. Måske fortryder han. Men tag et lyt til Justice ‘†‘.

Tillidsøkonomi

Min gode ven, Rasmus Rasmussen (musiker, fotograf, designer), skrev for nylig en blogpost om en idé til betaling af online-musik:

Suppose you got a song through a download service, such as iTunes. Suppose you didn’t pay anything up front either, but that you later had, or were simply encouraged, to rate the same song from 1-10 and then pay $0.10 per point given. That way, you would end up paying ten cents if you didn’t like the song (let’s call it to cover the bandwidth used for downloading it) and all the way up to one dollar, if you absolutely loved the song. [fra]

Idéen om at lade kunden bestemme prisen på et produkt er ikke ny, men det gør den ikke dårligere. Jeg hørte første gang om den i forbindelse med restauranten Just Around the Corner, der lå i London. Her var der ingen priser på menukortet:

…he makes 20% more here on average than he does in another restaurant he owns which he says is similar but with prices on the menus. [fra]

For nogle måneder siden afprøvede jeg selv idéen med en kunde. Jeg havde lavet et stykke arbejde, som havde taget mig en time, men som havde en stor værdi for ham. Snakken endte dog hurtigt i et: ‘Sig nu bare, hvad du skal have’. Ingen bebrejdelser; for det må være mindst lige så svært at prissætte dén vej, som det er den anden. Eller som Imogen skriver i sin anmeldelse af Just Around the Corner:

Possibly we underpaid, I certainly thought so afterwards, and it’s one of the few downsides of this place that walking out wondering if you’ve left enough is not necessarily the best way to end an evening. [fra]

Kender du til andre cases om tillidsøkonomi, så skriv gerne en kommentar. Det samme, hvis du ved, hvad der er sket med Just Around the Corner.

Relateret:

Peter Rossi, kok og dengang-blogger, skrev om konceptet for 2 år siden.