NOVA fm med ny sendeplan

I sidste uge spurgte Stig Hartvig Nielsen fra Radionyt, om jeg ville skrive et par linier om NOVA fm, Danmarks nye (næsten) landsdækkende radio.
Jeg sendte Stig flg.:
Nu er vi jo i den spæde opstartsfase, så de skal selvfølgelig lige have en chance til at få justeret og finpudset. Men dømt på de timer jeg har lyttet, ville jeg ønske, at jeg var Robbie Williams og bare skulle vente på KODA-checken.
Nova FM har lagt sig på midten. Musikken kender vi alt for godt. Studieværterne er erfarne og professionelle, men må kede sig gevaldigt. Så mange ord, så lidt tid – musikprocenten skal tydeligvis holdes på maks. Indpakningen er helt standard dansk, kommerciel radio. Sangjinglerne er funktionelle, men mangler hitkvaliteten. Flere af dem er utydelige og det er svært at høre, at de synger Nova FM.
Når det er sagt, tror jeg nu godt, at SBS kan lave en fornuftig forretning ud af det. De har et fint udgangspunkt, da TV 2 samler koncessionsafgiften op og leverer nyheder fra TV 2 News. De har ansat et overskueligt antal medarbejdere. De har 25-års dansk radioerfaring at trække på. Jeg tror ikke, at de bliver straffet af mediebureauerne på baggrund af tidligere radioers nederlag, så længe de kan levere den rigtige lytter til den rigtige pris.
Men ét er at lave en forretning, hvor driften løber rundt. Noget andet – og langt mere interessant – er at lave noget, der kan få chefredaktionen på P3 og P4 til at holde krisemøde. Og det tror jeg ikke Nova FM kan. Fra lytterperspektiv er det lidt trist. Jeg ønsker mig en radio, jeg ærgrer mig over at skulle slukke for.
I Stigs artikel er der også kommentarer fra DR’s mediedirektør Lars Grarup og Sky Radios adm. direktør Kasper Krüger. Du kan læse hele artiklen på radionyt.com.
Ny sendeplan
Allerede efter den første uge i luften er der en del ændringer i sendeplanen på NOVA fm.
- En studievært på morgenradioen er væk
- En studievært på eftermiddagsradioen er væk
- En studievært på aftenradioen er væk
- Og så er der kommet et nyt formiddagsprogram
Radionyt gennemgår alle ændringerne her. Naturligvis er det bedre, at rydde op i sendeplanen nu end om en måned. Men man må undre sig lidt over, hvad de sidste 4 måneder er gået med. SBS Radio har hverken skullet etablere sendenet, nyhedsorganisation eller studie.
Interview i Information
Jeg blev interviewet til Information forleden i forbindelse med TV 2 Radios lukning. Der har dog indsneget sig en lille fejl i artiklen.
Jeg taler om at TV 2 Radio har ændret deres morgenradio adskillige gange, som jeg også tidligere har blogget om her, men i artiklen står der formiddagsfladen.
Fodnote: Når jeg ser mig selv på print – eller blot læser interviews i avis eller magasiner – tænker jeg altid, at radio er et langt bedre medie til interviews. Det lille tryk på et ord, den eftertænksomme pause, den skæve kommentar, det lille smil. Alle de detaljer som ikke finder vej til papiret.
Kan kommerciel, journalistisk radio fungere i Danmark?

I Politikens kultursektion gør jeg mig i dag klog på radio i selskab med Broadcast Director Flemming Jensen fra Mediaedge:CIA og medieforsker Per Jauert fra Aarhus Universitet.
Når alle ordene er sagt, bliver jeg også nødt til at sige at jeg synes det er ærgerligt at det ikke lykkedes for TV 2 Radio. Der er mange gode mennesker, der har brugt masser af kræfter på at få det til at fungere.
Her er i øvrigt hele mit uredigerede svar på Politikens spørgsmål. Det giver et lidt mere nuanceret billede af, hvad jeg mener.
Kan kommerciel, journalistisk radio fungere i Danmark?
Det tror jeg bestemt. Alle andre medier har gennem tiderne formået at eksistere i Danmark. Vi har adskillige glimrende aviser, special-magasiner, ugeblade, tv og mange fine, danske internet-sites. TV 2 har i mange år været en glimrende forretning; en tv-station som udenlandske mediehuse har kigget på med vantro pga. en usædvanlig stor share. Jeg må dog sige at jeg betragter TV 2 Radio som en musikradio, der har journalister ansat, fremfor en journalistisk radio.Men det står selvfølgelig lysende klart, at radio altid har været smertensbarnet i det danske mediebillede. Det er en kombination af faktorer, der har gjort at Danmark på det punkt har været anderledes. Ser vi bort fra Danmarks Radio har radio været et kommunalt initiativ, der blev sat i verden i starten af 80erne for at sikre borgerne adgang til æteren på lokalt plan. Ud af det initiativ er f.eks. en radiostation som The Voice vokset. Det betød op gennem 80erne og helt frem til i dag, at der har været tænkt kreativt for at opnå en ordentlig dækning, der kunne skaffe tilstrækkeligt lyttergrundlag.
Først med udbuddet af FM5 og FM6 blev den situation ændret. Den ene blev til Sky Radio – sidenhen TV 2 Radio – den anden til Radio 100 FM. The Voice, Radio City og andre mellemstore aktører er i princippet blot selvbestaltede netværk af lokalradioer.
Blandt de konkrete ting, der er gået galt, kan der peges på en udpræget manglende evne til at samarbejde radiostationerne imellem.
For at kunne dele en lagkage, bliver man nødt til at lave den først. Radioerne har så langt tilbage jeg kan huske været ude af stand til at samarbejde og f.eks. lave en brancheorganisation, der kunne fortælle om, hvordan radio fungerer og bedst udnyttes. Det er en af de ting, der binder de kommercielle radiostationer i f.eks. England sammen over for kunder og bureauer. Her forskes der i hvordan brugerne forbruger mediet, der eksperimenteres og testes forskellige kombinationsmuligheder af mediemix til glæde for alle.
Hvis man ikke vil samarbejde og gøre radiomarkedet større og mere attraktivt er eneste alternativ jo at stjæle fra hinanden. Nøjagtig som stationerne gør nu. Regnestykket er rimeligt simpelt. TV 2 Radio skulle stjæle al national radioannoncering i Danmark for at have en forretning. Så eneste realistiske måde at lave en forretning ud af kommerciel radio på, hvis der ønskes mere end én kommerciel station, er at få markedet til at vokse og vokse betydeligt.
Programmæssigt har alle de kommercielle radioer i Danmark lagt sig på midten af vejen, hvilket måske var fint nok i 80erne, hvor der var mindre konkurrence og færre platforme at konkurrere på. Men i dag er mediebilledet så segmenteret og brugen af medierne så fragmenteret, at ingen af stationerne skiller sig synderligt ud. De superoptimerer reelt set stadig på et USA-importeret produkt af 80erne.
Truslen mod de kommercielle musikstationer bliver selvfølgelig endnu større, da vores adgang til musik som brugere har ændret sig. I 80erne var musik jo nærmest en mangelvare. Vi kunne gå i pladebutikken, se mtv eller lytte til Kim Schumacher eller til The Voice. I dag har vi alle adgang til al verdens musik konstant. Så at lave en forretning, der er baseret på at spille de samme 300 hitsange døgnet rundt hele året – uden at give brugeren andet end trivialiteter som en vejrudsigt, en konkurrence og lidt hurtige Ritzau-nyheder giver ingen mening.
Det viser sig også i lav lyttetid af de kommercielle stationer, relativt få lyttere og måske en generel mistro til mediet, opbygget gennem årtier, fra de store reklamekøbere. Den eneste kommercielle radiostation, der til nød kan kaldes en succes er Radio 100 FM. I den korrekte københavnske målgruppe er de værd at skele til. Men det ændrer ikke ved, at de har akkumuleret et underskud på over 200 mill. kr. Og på et tidspunkt må man formode at en investor vil se nogle penge til gengæld for sin tålmodighed.
Hvis man spørger radioerne vil de nok i kor sige, at de giver brugerne (som de vist stadig kalder lyttere) lige præcis dét de vil have. Musikken bliver fundet ved store musiktests og de sange der tester bedst ender i radioen. Da sådanne tests er dyre bliver der dog kun testet et begrænset antal sange. Og får man lov at vælge mellem makrel og leverpostej, vælger man måske nok den ene, men ender med at gå tidligt og småsulten i seng.
Men man behøver blot at nævne DR’s De Sorte Spejdere for at vide, at den hårde musikformatering sagtens kan undværes, hvis resten af indholdet er i orden. Programmet er et studie i radioproduktion og netop dét radio er så godt til; nemlig at skabe et bånd mellem studieværten og lytteren.
Så hvis de kommercielle radioer skal til fadet bliver de nødt til at udvise et større mod, vise deres interesse for lytteren og deres passion for at holde mediet levende i Danmark. De bliver nødt til at producere unikt, lytteværdigt indhold. Det være sig nyheder, baggrund eller humor. Eller hvorfor ikke et tidsvarende take på en musikradio?
Nu får kommerciel radio endnu en chance. Sky Radio kunne ikke. TV 2 Radio kunne ikke. Kan SBS? I forvejen driver de The Voice og Radio City (den tidligere Radio 2). Spørgsmålet er om de kan finde pengene, og måske vigtigst: holde hovedet koldt nok til at bringe dansk kommerciel radio ind i en nutidig kontekst. Det er ved at være sidste udkald.
Update: Patrick Damsted har skrevet en kommentar til TV 2 Radios lukning.
Uden investor lukker TV 2 Radio 1. maj
Der bliver ikke tale om nedskæringer og afskedigelser på TV 2 Radio. I stedet prøver TV 2 at finde en investor, der vil skyde penge i radiokanalen. Sker det ikke, tyder alt på, at TV 2 Radio bliver lukket den 1. maj. [fra].
Kommerciel radio i Danmark
I onsdags holdt jeg foredrag hos MediaCom om kommerciel radio i Danmark; om hvilke problemer der omgiver kommerciel radio og om, hvad radioerne bør gøre, hvis de også vil have en fremtid. Det er ingen hemmelighed at det, for de flestes vedkommende, går temmeligt skidt. Lyttertallene er ikke imponerende og økonomien hænger kun sammen fordi ejerne kan overføre kæmpebeløb hvert år til at sikre driften.
Jeg efterlyste mening, mod og passion og sagde at radioerne blev nødt til at interagere, være udadvendte og skabe rammer til lytterrealisering. I sidste ende har radioerne brug for lytterne, for at deres (nuværende) fødekæde hænger sammen. Radiolytterne – eller brugerne – har slet ikke samme brug for radioerne. I hvert fald ikke som de lyder nu. Ifølge en undersøgelse fra det britiske RAB, Radio Advertising Bureau, finder lytterne nemlig al den trygge og velkendte musik på deres iPod, men vil udfordres og have inspiration og fornyelse i radioen. Min konklusion er, at lytterne er på vej i den ene retning, mens radioerne kører fuld fart frem i den anden. Og med kun 2% andel af reklamekronerne synes jeg ikke, at man kan tillade sig at være arrogant.
For et par måneder siden spurgte jeg: Hvor mange chancer gi’r du TV 2 Radio? Til nytår må du lige give dem endnu en, fordi Lars Hjortshøj, der netop er startet, stopper. Det samme gør hans kone, Tina Bilsbo, der også er vært på TV 2 Radio.
Selvfølgelig er det altid ærgerligt at sige farvel til gode medarbejdere, men TV 2 Radio er i dag i sit format og koncept så stabilt og velfungerende, at det ikke betyder yderligere ændringer. Såvel ‘Alletiders Morgen’ som resten af fladen fortsætter i den veldefinerede form, vi lancerede 3. september”, siger Jens Rohde [fra radionyt.com]
Med en penetration på 80% i Danmark; altså 4 millioner potentielle lyttere, er TV 2 Radios beskedne 250.000 daglige lyttere til at overse. Deres bebudede mål var at nå 15% i deres primære målgruppe; de 21-50 årige, inden årets udgang. Status i august-lyttertallene er 5,4%. Der er lang vej.
Radio 100 FM har netop taget et skridt i den rigtige retning. Deres målsætning er at inddrage lytterne i større grad. Det vil de bl.a. gøre ved at have en større lytterdeltagelse i programmerne og ved at give lidt slip på de traditionelle studieværtsbindinger til radiostudiet og i stedet drage ud i landet og sende fra de steder, hvor lytterne er. En sidste ting, der bliver et interessant eksperiment, er deres nye sene aftenshow Shangri–la. Simon Jul bliver vært mandag til torsdag fra kl. 22-24 i et liveprogram, hvilket i sig selv er et særhør på radio. Men det virkeligt interessante er, at man dedikerer en dyr (stjerne-)vært til et slot på døgnet, hvor der traditionelt er ekstrem lav radiolytning. Fuld respekt for det.
Men med et akkumuleret underskud på ca. 200 millioner kr. er der ingen chance for at Radio 100 FM kommer til at tjene investeringen ind i løbet af de 8 år, som koncessionsaftalen med den danske stat løber. Det var deres direktør, Jim Receveurs, vurdering af økonomien og markedet, da jeg talte med ham:
Det er umuligt. Det kan vi ikke nå. [...] Men det er ikke noget der bekymrer os. Vi ser det som en investering.






